|
|

Wilk S4 kommer i 2008 i et nyt udvendigt design, hvor de lyse farver og stafferingernes form
er med til at give vognene et friskt udseende. På modelsiden er der 2 fødselsdagsmodeller i
S3 serien og 2 nye indretninger i S4 serien samt en ny S4 vogn specialindrettet til
kørestolsbrugere og gangbesværede. Den viste Wilk S4 700 DM-B er den store 2,5 m brede familievogn, der er
indrettet med fransk soveværelse forrest og et børneværelse med køjer og dinette bagerst.

Wilk S4 700 DM-B har i midten en rummelig rundsiddegruppe, der opredt måler 187 x 115
cm. Wilk S4 er i Danmark komplet udrustet, så udstyr som varmt vand i køkken, håndvask og
bruser, gas bageovn i køkkenet, lamelbunde med justerbart hovedgærde og
Wilks særlige VISCO-madrasser i faste voksensenge, myggenet for døren, serviceluge til
magasin under dobbeltsengen, stabilisator og stor HEKI II tagluge.

Børneværelset er indrettet med 2 køjer, der måler 198 x 83 cm og en dinette, der kan redes
op til en dobbeltseng med målene 196 x 146 cm.
Wilk S4 700 DM-B koster 177.770 kr plus levering og evt. ekstraudstyr, f.eks. en S4
vinterpakke med el-gulvvarme, gulvtæppe og Truma UltraHeat til bare 2.786 kr eller en S4 12
volts pakke, der består af et 80 Ah Gel-batteri, ladeapparat og kontrolpanel til 1.610 kr.
Begge pakker skal bestilles før vognen samles på fabrikken, så det gælder om at være i god tid.

Wilk S4 560 QL er en helt ny vogn indrettet for kørestilsbrugere. Adgangsforholdene til
den brede dør sker ad 2 ramper, der her er opsat til udstillingsbrug. Vognen er indrettet
med en tværvendt seng forrest, et ekstra stort toiletrum, klædeskabe og et kørestolsvenligt
køkken i køkken i midten og bagerst en dinette, S4 560 QL er 250 cm bred og har ekstra
god gulvplads, samt flere praktiske løsninger.

Her ser du et kik ned bag i Wilk S4 560 QL, hvor du kan se et hjørne af toiletrummet, køkkenet, klædeskabene og ned i
dinetten, der kan redes op til en seng med målene 240 x 140 cm. Selv om Wilk S4 560 QL er
udviklet til kørestilsbrugere, er det nu en ganske god vogn til f.eks. seniorcampister, der
bruger rollator eller måske enlige, der sætter pris på den gode plads.

Sengen forrest i Wilk S4 560 QL måler 190 x 85 cm. Den er let at komme ind og ud af. Til venstre kan du
se ind i toiletrummet, der har en ekstra bred indgangsdør, der kan lukke af for selve
toilettet. Er du ikke standcampist, kan du, hvis du får monteret en mover, let flytte rundt
med den ikke helt lille vogn, der har en egen- og totalvægt på 1440 & 1800 kg.

En af de helt store nyheder fra Wilk i årgang 2008 er denne S4 530 UED, der har rundsiddegruppe forrest, køkken, klædeskab og enkeltsenge
i midten og bagerst et stort toiletrum, hvor der er en fast brusekabine. Indretningen har
været på markedet i en del år, og nu er det også muligt at få det hos Wilk. Selv om vi
først får den at se live på vinterens udstillinger, så ser det ud som om Wilk har formået at
få givet indretningen sit eget touch.

Her ser du soveværelset i Wilk S4 530 UED, som koster 149.980 kr plus levering og evt. ekstraudstyr. Udover S4 530 UED
kommer der også en S4 520 HTD, der har samme indretning bortset fra soveværelset, hvor der i
stedet for findes en dobbeltseng. S4 520 HTD koster 148.880 kr plus levering og ekstraudstyr.

Wilk S3 650 DK er vognen for den pladskrævende børnefamilie sætter pris på ro i
børneværelset om natten. Det er derfor placeret helt bagude, så mod og far stadig kan sidde
og nyde aftenroen efter at børnenen er lagt i seng. Det er en indretning mange børnefamilier
sætter pris på, frem for den mere klassiske med køjerne inden for døren.

Her ser du soveafdelingen i S3 650 DK, hvor dobbeltsengen måler 197 x 137 cm. Da vognen er
250 cm bred er der både plads til 2 skabe i køjerummet og to 186 x 71 cm store køjer, som
har fast sige og sengehest. Wilk S3 leveres i Danmark med et komplet udstyr, der bl.a.
omfatter gas bageovn, varmt vand, blæsevarme, fastmonteret vandtank på 45 liter, Midi HEKI
tagluge, myggenet for indgangsdør, stabilisator og de smarte Wilk VISCO madrasser i faste
senge, der giver en ekstra god sovekomfort.

Wilk S3 650 DK har forrest en stor rundsiddegruppe, der opredt måler 217 x 177/147 cm.
Bemærk der faste spots under overskabene, de åbne hylder og hjørnehylderne ved frontvinduet.
Wilk S3 650 DK koster 163.280 kr plus levering og evt. ekstraudstyr. F.eks. en vinterpakke
eller en batteripakke, der indeholder og koster det samme som nævnt ovenfor under S4 700 DM-B.

Wilk S3 450 FS Birthday Edition en én af to fødselsdagsmodeller. Denne er
indrettet med et fransk soveværelse forrest og en sidevendt såkaldt
salonsiddegrupppe bagerst. Udstyrsniveauet er et lille nyk bedre end i
de "almindelige" S3 modeller, og prisen er ca.
4.500 kr. lavere.

Wilk S3 450 FS Birthday Edition har bagerst en salonsiddegruppe, hvor
det er muligt at tage kassen ved vinduet ned og bruge som en ekstra
siddeplads foran bordet. Trods beskedne mål på hele vognen, er her ret
god plads, og siddekomforten god. Opredt er der her en pæn
dobbeltseng med målene 199 x 149/129 cm. I den viste tyske
udstillingsmodel er der monteret et ekstra stort køleskab. I Danmark er
køleskabet altid på 105 liter.

Dobbeltsengen i det fransk soveværelse måler 197 x 137 cm. I det todelte
toiletrum er der et drejeligt toilet, og her er selvfølgelig både blæsevarmeanlæg
og varmt vand. Wilk S3 450 FS Birthday Edition koster 114.480 kr plus levering og evt.
ekstraudstyr. Den tilsvarende Wilk S3 450 FS i standardudgave koster
118.900 kr plus levering.
Skrevet af: Jens-Peder Rasmussen
© www.campingferie.dk 2007
|