|
|

119.900 kr + levering - Det koster denne T@b L 420 TD, der er seneste afstøbning på det
smarte design, der på samme tid signalerer retro og modernitet. Det gamle ydre overordnede
design er ny ganske praktisk, især under kørsel. Det er nemlig ikke specielt svært at
kører med vognen. Den er ikke lige så let at køre med som den mindre søstermode, T@b
320. Men i forhold til de mere traditionelle vogne i 4 meters klassen, er den mærkbart
nemmere at køre med.

T@b L 420 TD er et eksempel på en ganske flot designet campingvogn, hvor de valgte løsninger
generelt fungerer tilfredsstillende, og som under alle omstændigheder med til at give
den en hel del charme. Siddegruppen forrest i vognen, som opredt måler 70 x 195 cm, et et godt
eksempel, da den kræver lidt tilpasning. Især det afrundede bord, der kan skydes lidt frem og
tilbage mellem bænkene, måtte gerne have en mere regulær form, så det er lettere at komme ind
og ud af bænken lige inden for døren.

Her ses siddegruppen opredt. De 195 cm i længden er opnået ved at forlænge sengen ind under
det skot, der anes til venstre i billedet. En udmærket løsning, bortset fra at der kun er væglys inde i
selve skottet og i loftet. Skal der læses før der soves, skal der derfor vælges mellem lys
fra skottet eller
lampen i loftet. Det store frontvindue kan åbnes, og de runde sidevinduer er faste.

Til højre ser du ind i sidegruppens skot forrest i T@b L. Både i bunden og på de små hylder over vinduet er der praktiske
fralæggekroge. Den viste model er en prototype, og i salgsmodellerne er der et net for
hylden over skottet. Køkkenet er ganske rummeligt. Køkkenvasken står i et rundt skab, hvor
der god plads til et par opbevaringskasser på hver hylde.

Her er selvfølgelig koldt og varmt vand som standard. Imellem det runde skab og køleskabet,
der rummer 86 liter, er der en smal bestikskuffe og et skab med apotekerudtræk. Frostboksen
er i hele køleskabets bredde.

Køleskabet i
T@b L 420 TD, der er på 86 liter rummer en hel del. Bortset fra brødet og el-kedlen i
baggrunden, var der plads til resten af dette "weekendsæt".

Toiletrummet er gennemsnitligt i størrelsen. Selv om der er kombineret blandingsbatteri med
indbygget bruser, så er der ikke specielt meget plads til et brusebad. Drejetoilettet har elektrisk skyl,
og der er mange små rum og skabe til de medbragte toiletsager.

Bagerst i
T@b L finder du vognens største plus. Den tværvendte dobbeltseng, der måler 198
x 135 cm, er både godt designet og god at ligge i. Der er spots i siden modsat køkkenet
og flere fralæggemuligheder. Over sengen er der et stort vindue i taget.

Under den store dobbeltseng er der er en stort magasin, et oplagt sted til omfangsrig
bagage, f.eks. et specialsyet fortelt fra Isabella. På vores test var der
nu ikke specielt meget bagage med. Hynderne skal benyttes ved opredning i siddegruppen.
Udvendig serviceluge til magasinet er ikke standard.

Over sengen finder du dette specielt udviklet tagvindue, der har integreret lys og
plissegradin. Vinduet åbnes og lukkes elektrisk, så der skal enten være strøm til
campingvognen fra
bilen, et ekstramonteret batteri eller tilsluttet 230 volt.

Ved siden af hovedgærdet findes der et lille rum, hvor der også
er monteret en 230 volts stikdåse. Her kan du f.eks. lægge din
mobiltelefon og oplade den i løbet af natten.

T@b L opvarmes af en almindelig gasdreven varmeovn og luften fordeles med en 12 volts
blæser. Selv om gasovnen sidder tæt på sengens
hovedgærde, er det muligt at have varmen tændt om natten, uden at der
bliver for varmt i vognen. Klædeskabets omfang er ok i forhold til vognens
størrelse. Men indretningen af de smalle hylder kunne være smartere.
Reelt er der kun plads til småting som strømper og lignende, da indholdet
falder ud under nedbremsning. Hvis hylderne sat på den modsatte væg (i
kørselsretningen) kunne de udnyttes bedre. Bemærk også de små
pyntehylder til højre. Her er der, når det er tændt, lys inde fra
toiletrummet.

T@b L 420 TD fås også med et smart gult eller orange farve kit, der liver gevaldigt
op på det udvendige udseende.
|
Nøgledata for T@b L 420 TD |
| Totallængde: |
571 cm |
|
Totalvægt: |
1.200 kg |
| Karosserilængde: |
478 cm |
|
Egenvægt: |
915 kg |
| Indv. længde: |
394 cm |
|
Sengemål for: |
195 x 75 cm |
| Udv. bredde: |
223 cm |
|
Sengemål bag: |
198 x 135 cm |
| Udv. højde: |
257 cm |
|
Køleskab: |
86 l |
| Pris (eks. lev.): |
119.900 kr |
|
|
|

Her ser du T@b L uden farvekit. Selv om vognen, lige som den mindre 320
model, ikke ser specielt stor ud, så er den det i virkeligheden. Med en
ydre karosseristørrelse på 478 x 223 cm er det ikke en helt lille vogn at
spænde efter bilen. Men den er, som nævnt ovenfor, nu ikke svær at køre
med.

Der har været rimelig stor interesse for den nye
T@b L 420 TD. På dette billede, der er taget på årets udstilling i Bella
Centret, kan du se, at det først og fremmest er seniorerne der er
interesseret i vognen. En interesse alle de 6 danske Tabbert forhandlere
kan bekræfte. Du kan læse mere om T@b L 420 TD her: www.tabbert.dk.
Skrevet af: Jens-Peder Rasmussen
© www.campingferie.dk 2008
|