Solifer Finlandia 560 TBR er en ægte svensk/finsk helårsvogn med centralvarme og vandbåret gulvvarme i en
populær størrelse. Med en indvendig længde på 572 cm og en udvendig bredde på 252 cm får du
en rummelig og komfortabel rejsevogn, med et godt indeklima både i sommervarme og vinterkulde.
Bagerst i Finlandia 560 TBR findes du et komfortabelt fransk soveværelse, hvor dobbeltsengen
måler 198 x 142/125 cm. I 2008 er spejlet over hovedgærdet skiftet ud med en praktisk
reol på væggen med indbygget sengelamper.
Så kom der endelig en Solifer med stort toiletrum i hele vognens bredde. Her finder du det i
Finlandia 630 PH, der i øvrigt den næststørste model fra Solifer. Finlandia 630 PH er en af
3 nye modeller i årgang 2008, der har dobbelt aksel og en indvendig længde på 628 cm.
Solifer Finlandia 630 PH er bagerst indrettet med denne franske seng, der måler 198 x
135/111 cm. Til venstre ser du indgangen ind til det store toiletrum. Udover den nye reol
over hovedgærdet, er der også kommet ny form på overskabenes fyldninger.
Forrest i Finlandia 630 PH findes en ekstra stor og rummelig rundsiddegruppe, hvor der er
plads til 6 - 7 voksne. Hjørnehynderne i rundsiddegruppen har u 2008 fået ny form, og de nye
smarte grå og blå tekstiler hedder Borgå. Solifer Finlandia 630 PH koster 288.900 kr +
levering og evt. ekstraudstyr.
Her ser du soveværelset i den store
Solifer Finlandia 690 PH, som er største serie. Sengen måler også 198 x 135/111 cm., ligesom
toiletrummet er indrettet på samme måde som den mindre 630 PH. Solifer har valgt placere en
brusekabine med glatte rengøringsvenlige sider på indersiden af vægge og dør. Solifer Finlandia 690 PH
koster 324.900 kr + levering og evt. ekstraudstyr.
Solifer Finlandia 690 LH er en variant af 690 PH, hvor det store rum bag soveværelset er
indrettet med 2 køjer og en siddegruppe. Den indvendige længde er 684 cm, så her er, selv om
vognen har toiletrum overfor køkkenet, god plads til en børnefamilie på 4.
Her ser du soveværelse og ind i børneværelset i Finlandia 690 LH. Solifer har prioriteret
antallet af klædeskabe højere, end muligheden for at have 2 siddepladser i børneværelsets
dinette. Mon ikke det er ændret i 2009 udgaven? Solifer Finlandia 690 LH koster 314.900 kr +
levering og evt. ekstraudstyr.
I 2008 er det 30 år siden den første Solifer Artic blev importeret til Danmark.
Solifer Artic er "den smalle" serie, hvor alle modeller har en bredde på 227 cm. Artic 480 MHC, der
koster 177.900 kr plus levering, er billigste svenskbygget helårsvogn på det danske marked.
Med en egen- og totalvægt på 1.075 og 1.350 kg er Artic 480 MHC et godt bud på en let
helårsrejsevogn for to.
Solifer Artic 480 MHC er forrest indrettet med en dinette, hvor der er god plads til 4. Her
kan selvfølgelig redes op til liggende gæster. Det grå og grønne betræk hedder Trendy.
Bagerst i vognen finder du en tværvendt dobbeltseng, der måler 205 x 140 cm.
Solifer Artic 520 MH er en god rejsevogn med enkeltsenge bagerst, dinette forrest, køkken i
dørsiden og toiletrum modsat. Egen- og totalvægt er nede på 1.110 og 1.350 kg, så mange
danske biler kan køre med den kompakte, men rummelige vogn.
Soveværelset i Artic 520 MH er indrettet med 2 enkeltsenge, der begge er 80 cm brede og
henholdsvis 190 og 198 cm lange. Vognens klædeskab er placeret imellem sengene, hvilket er
praktisk både når der skal skiftes tøj, og hvis den ene vil ligge og læse mens den anden
sover. Solifer Artic 520 MH koster 196.900 kr. plus levering.
Solifer Artic 560 MH er enkeltsengsmodellen blandt en af tre 5,7 meter modeller i "den smalle bredde"
(227 cm), som alle har dinette forrest køkken, klædeskab og toiletrum i midten og tre
forskellige soveværelser bagerst. De tre forskellige modeller koster alle 206.900 kr +
levering.
Bagerst Solifer Artic 560 MH finder du 2 enkeltsenge, der begge måler 198 x 80 cm. Her er der også kommet ny hylde på
væggen og nye hjørnehylder over hovedgærdet. De to andre modeller er indrettet med fransk
seng og dinette (Artic 560 NS) og fransk seng, klædeskab og skænk (Artic 560 MHC). Egen- og
totalvægt for alle tre modeller er 1.200 og 1.500 kg. Solifer sælges i Danmark af 3 forhandlere.