Cabby fabrikken i har i mange år været førende når det gælder om at lave campingvogne der
selv i 30-40 graders frost kan give en super oplevelse i de svenske og norske fjelde, ja
faktisk er det muligt at gå rundt i bare tæer på grund af den komfortable vandbårne central-
og gulvvarme. Er man ude efter en lækker vogn i størrelsen 650 er denne 650+ L absolut en
mulig kandidat til familiens næste vogn.
Og det udvendige design der er på de nye 2008 modeller kan selv den mest kritiske campist
ikke sætte en finger på, man fristes til at sige – sådan skal det bare gøres….
I alle 2008 modeller er der tonede ruder som standard. Service klap er standard ligesom et
separat rum til familiens ski med afdrypningsbakke til skiene følger med. Når man så
samtidig med købet af denne smukke vogn får en vogn med Cabby Safety System ATC, der hjælper
med at rette vogntoget op hvis det skulle komme lidt i slinger, samt AKS stabilisator så må
man sige man er kommet godt fra start. Denne model har en egenvægt på 1500 kg og en
totalvægt på 1700kg. Totallængden er 795 cm og karosserilængden er 654 og bredden er 244 cm
I 2008 modellerne er der kommet en del nye stofvarianter samt mulighed for at vælge en mørk
eller lys skindvariant, for en merpris på 20.000 kr. 20.000,- kr. lyder jo af meget men der
er tale af skind af en virkelig høj kvalitet der er både nem og rengøre, og der er ikke
noget med at man bliver varm på ryg og balder selv efter mange timer i sofaen, jeg er selv
lige kommet hjem fra ferie hvor jeg har haft fornøjelsen af at teste en af de nye 2008
modeller, og den var med det sorte skind, og jeg blev forbløffet over hvor lækkert det var
at sidde i selv de dage hvor vi havde over 25 grader.
Jeg har kørt i et par biler med ”såkaldt” skindindtræk hvor jeg efter 10 minutter følte mig
klam på ryggen, så der har man nok sparet for meget og valgt en for billig løsning, men her
i Cabbys 2008 modeller får man den rigtige vare hvis man vælger skind det har jeg nu
afprøvet på min sommerferie.I denne model er der valgt en lækker stofvariant i flotte blå
nuancer med gardiner og puder der matcher rigtig flot.
I køkkenet er der alt hvad der skal være for at fremtrylle dagens højdepunkter til hele
familien. Nedsænket bag mørke glasplader gemmer sig 3 gasblus og en håndvask med koldt og
varmt vand. Vandet hentes fra vognes 48 liter vandtank og afleveres på miljø rigtig vis i
den indbyggede spildevandstank, hvor også vandet fra toiletvasken havner. Ikke mindre end 9
underskuffer er der blevet plads til, alle med det lække easy-luk der skal opleves live. Når
skuffen lukkes tager den selv fat det sidste stykke og lukker selv i, en meget elegant
løsning der som så mange andre små detaljer i 2008 modellerne overbeviser en om, at de kan
det der med at udvikle og skrue en campingvogn helt rigtigt sammen hos Cabby i Sverige
I overskabene er der ligeledes god plads og med gennemsige frontlåger og lys indeni skabene,
og mulighed for at tænde lys i baldakinen over dem hvor der er placeret halogenspots.
Emhætte med flere suge styrker og masser lys under overskabene er en selvfølge i alle
cabbyer.
Her ses de 2 kontrolpaneler der styrer og overvåger hele vognen. På det nederste panel
kontrolleres centralvarmen og det varme vand, og på det øverste kan man se bl.a.
vandbeholdning på vand og spildevandstank, batteritilstand og vognens elektriske system med
sikringer og meget andet. Dejligt med en samling af alle elektriske komponenter i de to
paneler, det er der en del campingvognsproducenter der kunne lære noget af.
Over for køkkenet lige ved indgangsdøren er det 112 liter store køleskab placeret, oven på
et lille skab så det kommer i rigtig arbejdshøjde. Tv hjørnet er så placeret oven på
køleskabet så det fint kan betragtes af familien fra rundsiddegruppen. Diverse antenne- og
strømstik er placeret i hjørnet.
Denne model indretning er med enkeltsenge med et lille natbord imellem placeret i en
soveafdeling med lækre sengetæpper, læselamper og masser af skabsplads hele vejen rundt så
der kan komme system i familiens ting og sager. Foruden alle overskabene rundt i vognen er
der også et rigtigt klædeskab så man kan hænge noget af tøjet på bøjle. I 2008 modeller er
der lys i disse klædeskabe og det er godt nok en lækker detalje så man ikke famler i blinde
i bunden af klædeskabet.
Vognens toilet- og baderum rummer elektrisk drejetoilet, og håndvask med koldt og varmt vand
og hylder og skabe til familiens toiletgrej.
Cabbys model 650 findes i forskellige indretninger der vises nedenfor og de leveres alle 244
cm brede.
Ikke færre end 5 indretninger er der at vælge imellem, og personligt må jeg sige at den
model med stort toilet- og baderum på tværs i bagenden af vognen tiltaler mig. Det er
modellen 650+ FT. Den separate bruseniche hvor man kan gå ind og lukke døren og med fint lys
i kabinen gør jo at man virkelig kan tage et bad uden at oversprøjte resten af toiletrummet,
med rengøring til følge..
Ja faktisk er rummet jo omkring 240 cm bredt så der kan fint børstes tænder ved håndvasken
af et familiemedlem, mens et andet tager bad – det absolut mest suveræne toilet og baderum
jeg har set i en campingvogn til dato. Når den tiltaler mig så meget er det nok, fordi jeg
helst benytter allemandsretten i de nordlige lande hvor jeg helst camperer, og så er det jo
lækkert at kunne få sig et lækkert bad som derhjemme.
Er man en familie der altid er på campingplads og benytter deres faciliteter, har man
sikkert ikke brug for det store badeværelse i FT modellerne som i øvrigt leves som en
mulighed i alle de længder Cabby leverer campingvogne i. Men dejligt at de hos Cabby tager
højde for de forskellige behov vi har som campister nu til dags, så man kan få præcis den
indretning der tilgodeser familiens behov.