|
|

Jens-Peder Rasmussen fortæller:
En dag kom vi på min daglige arbejdsplads til at snakke om udbud og kvalitet på de
danske campingpladser. Grunden var egentligt, at en kollega, der har to
børn på 4 og 8 år, ikke rigtig vidste hvad de skulle bruge påskedagene
til. De gad ikke køre helt over til familien i Jylland (de bor i
København), og det vil også blive så bøvlet at skulle sove på sofa og
madrasser med 2 små børn.
"I skal da tage på camping." Sagde denne artikels forfatter.
"Camping?" Lød svaret. "Det er da for koldt og klamt."
"Ja, hvis du ikke har det rigtige udstyr med, og vil lægge din familie
direkte på jorden i et telt."
"Jamen det vi har brug for er noget nyt og lækkert, og med noget til
børnene. Lige som Lalandia."
"Ja, og som ikke koster en herregård?" Supplerede jeg.
"Ja!"
"Så skal I på camping!"

Herefter begyndt den "helt store salgstale," og langsomt begyndte der at
tegne sig rammen for et nyt tema på campingskolen - det tema du lige er
startet på. Temaet vil vise dig nogle af de mange muligheder, der findes
hvis man vil snuse til campinglivet, uden først at skulle låne eller
købe en ny eller brugt campingvogn. Og gerne noget, som kan måles sig
med en weekend eller en uge i lejet sommerhus på Lalandia. Temaet er
skrevet for nye campister, der gerne vil prøve konceptet af
(campinglivet), inden de tænker på at købe campingvogn, teltvogn eller
telt. Og alle andre må også gerne læse det.

Der er godt 500 campingpladser i Danmark. Der ligger flest i
Vestdanmark, men udbuddet østpå er også stort og varieret. I temaet
viser vi en masse eksempler fra danske campingpladser vi har besøgt de
seneste 4 -5 år med Sommerkaravanen og andre pladser, som er besøgt af
redaktionen i andre anledninger.
Men det er ikke de eneste
muligheder, og du skal derfor være opmærksom på, at der er masser af
andre, tilsvarende og helt sikkert bedre muligheder. Du skal bare selv
ud og finde dem.

Rigtig mange campingpladser udlejer hytter, campingvogne, telte eller
teltvogne. Det betyder, at du behøver kun tage sengetøj, viskestykker,
karklud, mad og familie med, så er campister for en weekend. I gamle
dage var en campinghytte "blot" en ca 10 m2 hytte med køjesenge,
spisebord og måske et tekøkken. Sådanne hytter finder du stadig rundt omkring.
Men i dag er der masser af helt nye moderne hytter, der både har et
komplet køkken, badeværelse og TV. Så du behøver ikke engang at give køb
på den hjemlige komfort.

De gammeldags hytter er selvfølgelig de billigste, og de helt nye de
dyreste. Priserne starter mange gange ved en 500 krones seddel om dagen
til lidt over 1.000 kr for en helt ny og fuldt udstyret hytte. Når I
har betalt, er de fleste faciliteter på pladsen betalt. Vælger i en
hytte uden toilet og fuldt udstyret køkken, skal I bruge campingpladsens
fællesfaciliteter. Her kan det godt være at man skal betale for
varmt vand. Men det er forskelligt fra plads til plads, så her husk at tjekke
det i campingpladsens prisliste.

Hvis I vil af sted i påsken eller en af de andre
højtider i foråret, vinter- eller efterårsferie, så gælder det om at være tidligt ude.
Er de foretrukne pladser udsolgt, så kik efter alternativer.
Der er masser at vælge imellem I menuen
nederst er pladserne opdelt efter om der er inden- eller udendørs pool
eller vandland. De sidste åbner gerne deres pool i starten af maj
eller juni. Det kan du gerne læse på deres hjemmeside. For at vise
omfanget, viser vi også nogle campingpladser, hvor der ikke er pool, men
adgang til en børnevenlig strand. For det behøver ikke altid være poolen
der lokker. Når du først har prøvet campinglivet, og tændt på det, så kan
du begynde at udforske de andre danske campingpladser. Udbuddet er
stort og varieret.

Men et besøg i en campinghytte drejer sig ikke kun om der hvor I skal
bo. For det er alt der der udenom, som I skal opleve. Udover pool er der altid masser af andre aktiviteter for børn. Og bliv
ikke overrasket, hvis det bliver svært at lokke dine børn i seng om
aftenen. For de finder hurtigt en masse nye venner, og der er så
meget at opleve, at "sluk-knappen bliver væk." Husk på, at når børnene slapper
af, så gør mor og far det også. Og det er en meget vigtig del af
familiecamping i Danmark.

Campinglivet er omfatte af mange fordomme, ritualer og myter. Man bor
mange tæt på hinanden på et lille areal. I bund og grund drejer det sig
kun om at tage
hensyn til andre, netop fordi man bor så tæt sammen. Nogen steder kan
det godt lyde som om en
campingplads er et sted med en masse regler og restriktioner. Men alle
steder giver de fleste regler god mening, når man bor tæt på hinanden,
og
langt de fleste af reglerne bruger du også i hverdagen. Du tænker måske bare
ikke på det.

Quickguide for nye campister
Her får du lige en lille quickguide til campinglivet for nye
campister.
-
Kør langsomt på vejene. Når børn leger, glemmer de hvor de er.
-
På en campingplads skal der være ro mellem kl. 23 og 06 om morgenen.
Det er også her de fleste børnefamilier holder af ro.
-
Hvis I er afhængig af fælles toilet- og badefaciliteter, så regne med
at der bliver gjort rent mindst to gange i døgnet. I timen lige efter
rengøringen er der selvsagt mere rent, en i timen lige før. I øvrigt
gælder reglen om, at hvis du efterlader toilettet som du selv vil
modtage det, så er der større chance for at der også er rent næste gang
du kommer forbi.
-
På mange campingpladser er der deciderede familierum i
servicebygningerne, hvor hele familien kan være i fred for andre mens de
bader og ordner børn. Der er også mange puslerum og børnearealer, hvor
børn i alle aldre kan være i fred med deres egen mor og far.
-
Benyt bare fælleskøkken og fælles grillen, men gør rent efter dig.
Efterlad aldrig en varm grill uden opsyn. Heller ikke mens i spiser. Tøm
grillen i de opsatte askespande, aldrig i skraldespanden.
-
Børn bliver sjældent væk på en campingplads. Men vil du være sikker,
så skriv dit navn og mobilnummer på barnets arm. Så er I sjældent langt
væk fra hinanden.
-
Stress af. Gå ned i tempo, og husk på at I har fri. Lad ungerne være
længe oppe, så får I (måske) en rolig morgen.
-
Har du hund, så luft den uden for pladsen, og saml op efter den.
Næset gang er det måske dine egne børn som skal have renset sko eller
sandaler.

Læs mere i de andre afsnit her:
-
Introduktion
-
Campingpladser, med indendørs vandland/pool eller
har det som nabo
-
Campingpladser, med udendørs vandland/pool
-
Campingpladser med direkte eller let adgang til strand
-
Campinghytter uden eget badeværelse
-
Campinghytter med eget badeværelse
-
Andre
udlejningsformer (telt, campingvogn etc.)
-
Lidt om servicefaciliteter på danske campingpladser
-
Eksempler på priser
Hvis I nu tænder på konceptet, så kan I begynde på at blive rigtige
campister med telt, teltvogn eller campingvogn. Men det handler denne
artikelserie slet ikke om. Det kan du læse mere om på de andre sider i
på www.campingskolen.dk, efter
at du har prøvet campinglivet fra en campinghytte.
Skrevet af: Jens-Peder Rasmussen ©
www.campingferie.dk 2010
|