|
|
Campingvogn - Den mest underlige campingvogn vi så på hele turen, var den her i Firenze.
Tyskeren som havde bygget den, havde på dette tidspunkt rejst 3500 kilometer på sin
havetraktor med alpehytte.
Klokken 5.30 er det officielt morgen på færgen mellem Olbia på Sardinien og Livorno på det
italienske fastland. Højtaleren på væggen sørger for at alle kommer op, og alle passagerer
opfordres til at gå i restauranten for at bruge nogle penge. Desperat forsøger vi at få en
ekstra halv time på øjet, men forgæves. På den måde slutter det rolige ø-liv og højtaleren
på væggen signalerer begyndelsen til enden på vores rejse.
I 41 dage har vi været på farten, da vi igen får fast jord under fødderne. Fra de mere
uudforskede turistattraktioner på Sardinien, bevæger vi os nu til det mere mainstream
Toscanske turistland med masser af turister over det hele. Allerede på motorvejen er det
tydeligt at feriesæsonen for alvor er startet, mens vi har været på Sardinien, og efter over
to uger uden at have mødt en eneste dansker, så ser vi pludselige danske nummerplader i
hobetal.
I Firenze ligger campingpladsen Michelangelo på højdedraget syd for byen, og her slår vi
lejr for den næste uges tid. Det er meningen, at vi her i Firenze skal opleve byens
turistattraktioner, og så skal vi mødes med noget familie, som også har lagt campingvejen
forbi Midtitalien. Dagene går med besøg på Uffice, vingårdene i Montalcino og fantastiske
Brunellovine samt det skæve tårn i Pisa. Mange vil sikkert give os ret i, at Toscana nok er
et af de letteste steder i verden at forelske sig i. Derfor nyder vi også det hele i fulde
drag, og selvom området står i skærende kontrast til det mere rolige Sardinien, så falder vi
pladask for Toscana.
Aftensol - I skumringen er Firenze uden sidestykke. Den varme vind blander sig med lyden af
det pulserende natte- og restaurantliv.
Ikke desto mindre er vores tur ikke helt slut endnu. For inden vi kan vende Volvoen hjemad,
er der et enkelt programpunkt vi mangler. I årevis har vi snakket om Pompeji, og ønsket at
se dette arkæologiske vidunder. Derfor har vi besluttet, at ende vores tur med endnu en tur
sydpå mod Napoli og det legendariske Syditalien.
Campingpladsen Baia Domizia står ikke som noget særligt i håndbogen fra DCU, men da vi
ankommer, bliver vi helt klart positivt overrasket. Efter at have rejst i månedsvis på
camping, er det endelig tid til at opleve en rigtig ”campingby”. Pladsen er enorm og
placeret som et lille samfund på kysten lidt nord for Napoli. Omgivelserne er hæslige og
grimme udover alle forestillinger, men indenfor murene er Baia Domizia en ferieoase uden
lige. Sandstranden er gigansisk, palmer og grantræer sørger for skygge og tilbuddene er
uendelige til både børnefamilier, det grå guld og dem indimellem. Kort sagt ankommer vi til
det perfekte sted at runde vores tur af.
Pizza - Napoli siges at være hjemstavnen for pizzaen, og sådan ser en original ud af
slagsen. Den har kun meget få ingredienser og bages i en stenovn med bål i hjørnet. Bunden
er super tynd og sammenlagt er sådan en her ganske simpelt himmelsk.
Som beskrevet er alt perfekt indenfor murene på Baia Domizia. Derfor står omgivelserne til
campingpladsen så meget mere i kontrast, når vi næsten dagligt bevæger os ud i Napolis omegn
på ekskursioner. Det sydlige Italien kan virke som et helt andet land, og på den måde
betages vi endnu en gang af diversiteten i Italien som nation. Sletterne omkring Napoli er
frodige, vejene er det rene selvmord og så flyder skraldet over det hele efter en
skraldeboykot for nyligt.
Bordel - Alt er totalt velbevaret i Pompeji og det inkluderer selvfølgelig også lystens
hule. På bordellet kan man se tegninger og menukort, som viser hvad datidens gæster kunne
muntre sig med.
Men besøg i Pompeji og en tur ind til Napolis centrum kompenserer uden tvivl for
omgivelsernes vildskab og til tider kaos. Det arkæologiske vidunder slår alle vores
forventninger, og hele familien er efterladt med lyst til mere da dagen er omme. Oplevelsen
af at trave rundt på brosten delt med mennesker for 2500 år siden, er ikke til at beskrive.
Vi nyder de flotte vægmalerier og den utrolige stand som Pompeji står I.
På samme måde bliver vi vildt overraskede af Napoli som larmende storby i totalt
kontrolleret kaos.
Bordel - Gaderne i Pompeji er fantastiske. Nogle steder er husene ikke højere end en meter,
mens de andre steder er velbevaret i flere etager. Området er uden tvivl fantastisk og kan
sagtens besøges to dage.
På trods af guidebøgernes mange formaninger, tager vi vores bil med ind til byen, og faktisk
går det godt. Da bilen først er parkeret i et sikkert parkeringshus og tegnebøgerne gemt
godt væk, nyder vi byen for fulde gardiner, og oplever syditaliensk stemning som aldrig før.
En stor del af centrum er opdelt af små gyder og gader, hvorfra butikker, krejlere og alle
andre forsøger at sælge hvad som helst, samtidig er de vilde for at høre, hvor vi kommer
fra. Det er helt underligt, at de lokale oprigtigt er interesserede i os, selvom vi ligner
alle andre turister. Napoli kan helt klart anbefales til et dagsbesøg, og hvis man opfører
sig fornuftigt vil rygterne om røvere og banditter højst sandsynligt blive gjort til skamme.
Forza - Napolitanerne har ikke mange hæmninger, og så elsker de fodbold. Her har en statue
måtte finde sig i en uoriginal hovedbeklædning, men det lever den nok med.
Alting har imidlertid en ende. Således går det også med vores tur. Efter at have været på
rejse i snart to måneder beslutter vi at vende hjem. To hurtige tast på vores GPS og så
regner den fluks ud at vi er 2143 kilometer hjemmefra og turen kommer til at tage godt 22
timer i sadlen. Navigationsystemet guider os igennem Brennerpasset og op igennem Tyskland.
Det har virkelig været en fryd at have sådan et apparat med på turen. For det første har vi
sparet alle slagsmålene om hvorvidt kvinder kan føre kort, eller om mænd bare er åndssvage.
Og for det andet har vi på intet tidspunkt på vores tur været helt fortabt. Hver gang noget
er gået mindre heldigt, har den lille computer i forruden reddet os, og vi vil anbefale
enhver som skal rejse langt, at investere i sådan en. Selvfølgelig er det vigtigt, at have
så opdaterede kort som muligt, så man ikke ender på en gedesti, som vi gjorde en
eftermiddag. Men generelt har vi næsten ingen problemer haft med at finde vej, og det
skylder vi alt sammen til vores GPS.
Og således slutter vores tur. 8880 kilometer senere ruller karavanen ind i Danmark. Vores
eksperiment med en længere udlandsrejse med vores lille dreng er slut, og det har været en
ubetinget succes. Fra starten havde vi mange tvivlspørgsmål og usikkerhed på en del punkter,
men i dag ville vi ikke have gjort noget som helst anderledes. Hermed en opfordring til alle
andre nybagte forældre – skrot den danske sommer og tag jeres barsel i udlandet – det er den
bedste gave I kan give jer selv, og den lille.
Gå tilbage til afsnit 1
© www.campingferie.dk 2007
|
.gif)
