|
|
Det er ikke nogen underdrivelse, at vores vildeste drømme indtil videre er opfyldt på
Sardinien. På forhånd havde vi store forventninger, men efter en uge på italiensk jord langt
fra fastlandet, er vi helt forelskede i stedet.
Pont-du-gard. I skyggen af romernes fantastiske bygningsværk nyder franske familier
en dejlig søndag. Hele området ved det fantastiske bygningsværk er frit tilgængeligt for
offentligheden, og bliver i høj grad brugt som udflugtsmål for de lokale.
Vores tur til Sardinien gik utrolig nemt. Vi havde frygtet, at bestilling af færgebilletter
på nettet, ville give problemer i havnen, men alt tvivl blev gjort til skamme. Efter Colera
på den spansk/franske grænse drog vi nordpå til Remoulins og det utrolige romerske
bygningsværk Pont Du Gard, hvor vi tilbragte et par dage, og brændte de sidste af vores
campingcheques af. Området var rigtig spændende, men vores næste mål Sardinien trak, og
derfor blev vi kun et par dage. Herfra kørte vi videre til Nice, for en enkelt overnatning,
inden vi d. 27 juni satte kursen mod havnen for at sige farvel til fastlandet.
Nimes. Udover den fantastiske Pont Du Gard, så er det romerske amfiteater i Nimes
bestemt et besøg værd. I dag bliver arenaen brugt til forskellige koncerter, men samtidig
tjener den som et interessant udflugtsmål, og en rejse tilbage i tiden.
Inden vi forlod Danmark, vidste vi ikke præcist, hvornår vi ville forlade fastlandet, og
derfor har vi bestilt færgebilletterne undervejs på internettet. Vores rute går fra Nice til
Ajjacio på Korsika og herfra videre ad landevejen til Bonifica, hvorfra en færge tager os
til Sardinien. Færgen fra Nice går rigtigt fint, og selvom vi troede, at vogntoget ville
blive både målt og vejet, i forhold til det vi har oplyst ved vores bestilling, så sker der
intet. I stedet bliver vi bare vinket ombord, og efter lidt forsinkelse når vi Korsika på
seks timer med det stolte skib ”Express II” fra Corsicaferries – pris 186 euro inklusiv to
nummererede pladser på en næsten halvtom færge.
Vogntog. Vi havde frygtet, at færgeselskabet ville kontrollere vores vogntog inden
afgang fra Nice. Det skete imidlertid ikke, og derfor kunne vi rulle ombord uden problemer
sammen med alle de andre campister. Her er vi lige inden ombordkørsel.
Farvel Rivera. På færgen fra det franske fastland til Korsika benytter mange
passagerer muligheden for at få et kig på Nice fra vandsiden. Med det azurblå vand ligger
byen stille i bugten, og oser af internationale mangemillionærer og almindelige turister som
alle os andre.
Afslapning. Færgeturen fra Nice til Korsika tager godt fem timer, og hvad skal man så
lave. De fleste slår sig ned på soldækket og nyder kombinationen af godt vejr, og en drink i
baren. Desværre var skibets pool ikke fyldt op, men alligevel var der næsten strandstemning
ombord.
Ind over Korsika
Når man kører af færgen på Korsika, på vej sydpå skulle man tro, at der ville være masser af
campingpladser. Det er imidlertid ikke tilfældet, og flere gange diskuterer vi, om vi bare
skal holde ind på et hotel inden det bliver mørkt på de snørklede bjergveje. Efter næsten 75
kilometer i tvivl finder vi imidlertid den første campingplads, slår Camp-Letten ud, og går
til ro.
Den næste dag går som en leg. Vi når Bonifica på Korsikas sydspids og selvom første færge
med plads er klokken 15.30, så er det helt fint. Havnen er fyldt med flotte yatchts, gode
restauranter og masser af muligheder for lidt ro i skyggen. Derfor er hele familien inklusiv
lille Mikkel i rigtig god form, da vi sen eftermiddag rammer kysten på Sardinien, nu kan
”ferien” for alvor begynde.
Farvel Frankrig. Med Korsika i baggrunden forlader vi Frankrig endegyldigt på denne
tur. Foran os ligger Italien og Sardinien og lokker med dejligt badevand og fantastisk
madlavning.
Sardinien
Ved byen Palau finder vi campingpladsen Campo Capo D´orso, som vi har fundet igennem
ACSI-bogen. Med rabat på de første par overnatninger (14 euro per nat), slår vi lejr her, og
kan efterfølgende være her for 29 euro per nat inklusiv strøm.
Sardinien er for os total ukendt, og af dømme udfra de andre turister fra fastlandet, så er
det de færreste fra resten af Europa, der vover sig så langt væk på camping. Hele øen er
fyldt med turister, men da de fleste kommer fra Italien, virker stemningen meget ”autentisk”
og langt fra ”pommes frites med schnitzel og badedyr i 50 forskellige størrelser”. I stedet
oplever vi fred og ro, samtidig med at vi holder ferie sammen med de ”lokale”.
Sardinien Strand. Caribien eller Europa ? Sardinien byder på Middelhavets bedste
strande, og det er ikke kun os, der har opdaget det. Fra hele Europa flokkes den ene private
luksusliner efter den anden, til disse farvande. Mange af dem er ejet af nyrige russere som
nyder deres millioner, vi andre nyder i stedet strandene og det lækre badevand.
Det betyder til gengæld, at vi bliver introduceret til italienske skikke på campingpladser,
som vi aldrig havde troet. For eksempel er alle biler på pladsen bandlyst i højsæsonen,
kreditkort er en by i Rusland, store højtaleranlæg bryder dagligt stilheden med intetsigende
beskeder, og så larmer scenen på pladsen hver aften med italiensk karaoke, italiensk
børneteater og diverse italienske shows indtil næsten midnat. Af dømme fra antallet af
tilskuere, er sidstnævnte imidlertid i meget høj kurs, og når der nu er siesta midt på
dagen, så behøver man jo ikke fred og ro om natten !!!
Sardinien er omgivet af krystalklart vand på alle sider. Middelhavet gør sig virkelig i det
funklende sollys, og temperaturer over 30 grader hver dag i starten af Juli, giver næring
til tanken om total afslapning. I det hele taget er det dejlige vand nok den største
attraktion i Palau og omegn for os alle. Mikkel får sine første badeoplevelser i saltvand,
og Christian bruger vores dage her til at tage et dykkercertifikat. På den måde ender vi
hurtigt med at bruge en hel uge her, og samtidig med at vi nyder omgivelserne, så overgiver
vi os til det ”rigtige” campingliv.
"Fuldtidscampister"
Derfor gør vi pludselig som alle de andre, til vores egen store overraskelse. Forteltet
bliver belagt med presenning, ”verandaen” bliver overdækket med en pavillon, og så begynder
vi at gå aftentur rundt på pladsen, sammen med alle de andre. På den måde kryber
campinglivet langsomt ind under huden på hele familien, og ting som før var utænkelige,
bliver pludselig hverdag. Dog er der også ting, som vi til stadighed nægter at indordne os
under, i forhold til ”campingreglerne”.
Nu med pavillon. Efter næsten fem uger som ”professionelle” campister er vi faldet i.
Udover at have investeret i en presenning til forteltet, så har vi også købt en pavillon til
at give skygge. Sådan kommer vores lejr til at ligne alle de andres, men med temperaturer på
godt 35 grader midt på dagen, så er der ingen vej udenom. Velkommen til campinglivet for
fuld udblæsning.
For eksempel har ingen af os indtil videre investeret i den obligatoriske badekåbe,
Christian laver mere mad end Sara, presenninggulvet bliver aldrig fejet med en lille kost,
og som mørket falder på, så nyder vi aftenerne udendørs og ikke indenfor i Camp-letten eller
forteltet.
Men indenfor eller udenfor ”campingreglerne” eller ej, så er Sardinien meget mere end bare
badeferie, så vidt vi har læst os til. Derfor bliver det tid til at pakke sammen igen efter
en uge i Palau og køre videre. På resten af øen venter romerske udgravninger og vilde
flamingoer, hyggelige byer og mindre turistede omgivelser. Vi forlader Palau og kører
vestover for at nå lidt mere af den fortryllende middelhavsø inden fastlandet igen kalder.
Vi har nu været godt fem uger undervejs – mere end 4500 kilometer rundt i Europa, og der er
stadig så uendelig meget at se.
Læs videre i afsnit 5
© www.campingferie.dk 2007
|
