|
Klokken er 17.50 og jeg holder på en lille parkeringsplads i byen Mörbylånga
på Öland, på vej mod øens sydspids. Jeg kørte hjemme fra Brøndby
i morges kl. 9.30 og på vejen har jeg byttet min bil med en Eura
Mobil autocamper på næsten
7 meter, som jeg har lejet i Bromölla hos Husvagnsexpo.

Men jeg er på Öland
for at skrive denne rejsedagbog og samtidigt filme et tv-program til
svensk tv.
Vejret er bare
rigtig flot med blå himmel og 16 grader, selv om der blæser en
kraftig vind. Hjemmefra har jeg udvalgt en række steder som jeg vil
besøge og fortælle om de næste dage.
Ôland ligger små
400 km fra København og er 138 km lang og mellem 5 og 15 km bred
med kun ca. 25.000 fastboende.
Autocamperen er
som nævnt en Eura Mobil med alkove, indrettet
med en tværsiddegruppe lige bag førersæderne. I bagenden er der
en rundsiddegruppe, så der kan sove 6 personer i vognen. Nu er vi
kun 3, så vi har hver vores ”soveværelse”. Toiletrummer er
utroligt godt indrettet med separat bruseniche. Det kan jeg godt
lide.
Det er rart at du
kan gå ud og tage et brusebad uden at tænke på om du stænker på
vægge, toilet osv. Køkkenet er meget stort med ekstra bordplads.
1 uges leje af en
autocamper i denne størrelse koster kr. 8.500 svenske for en uge.
Den er udstyret med Truma blæservarme og varmt vand. En af
fordelene med autocampere er de store vandtanke på 100 liter rent
vand og 100 liter spildevand. Her skal du ikke hente vand hver dag.
Iøvrigt er denne
vogn udstyret med dobbeltgulv, så vandtankene ligge isoleret og
godt. Det betyder samtidigt at autocamperen bliver lidt høj, så
man sidder højt oppe. Men det giver godt udsyn. Det dobbelte gulv
giver også et stuverum i næsten hele vognens længde.
I
morgen glæder jeg mig til at se nogle af øens seværdigheder og
hvis vejret fortsætter kan det blive nogle rigtig gode dage.
 |
Her og nu fortsætter
vi vores rejse sydpå til Grönhögen Camping som vist er Öland
sydligste. Det er en plads som er med i SCR-kæden, der omfatter 650
campingpladser i Sverige. |
På gensyn i
morgen.
Peer Neslein,
campist
Foto: Rasmus Schønning
Læs dag 2 her:
Campingpladsen kan du se på
www.camping.se
|