Campingferie.dk
 
Adria
 Autocampere  Campingnyt  Finansiering  Hvad sker hvor  Test  Videoklip
 Biler  Campingpladser  Forhandlere  Rejseinspiration  Udstilling/Messer  Vintercamping
 Camping i TV  Campingvogne  Fortelte  Telte/Teltvogne  Udstyr/Tilbehør  Vogne til salg
Opdateret: 20. maj 2013 Online: 555 brugere
Forsiden
Loading
De seneste nyheder
Nyheder i kategorier
Autocampere
Biler
Campingforhandlere
Campingpladser
Campingvogne
Camping i TV
Diverse
Ferienyt
Fortelte
Rejsebeskrivelser
Tilbehør
Teltvogne
Udstillinger

Hemmelig mission - Dethleffs 2011 (16-07-2010)
En af de helt store nyheder hos Dethleffs er, at de, selv om vi har haft en krise i hele Europa, har fået farve i kinderne igen. Det er flot at en fabrik i svære tider tør sate på en række nyheder. Men Dethleffs kaster sig ud i at tilbyde sine kunder en række modeller i en række specielle og friske farver. Hvem siger at en campingvogn skal være hvid. Her er det farven Bright sand.
Campingferie redaktionen har været på en hemmelig mission til en af Tysklands førende producenter af campingvogne og autocampere. Det lykkedes os at komme ind på fabrikken og se en række af de nye 2011 modeller som kommer til Danmark i september og oktober 2010.
Peer Neslein fortæller:
Vi har pakket min autocamper og på denne rejse er vi følgende: campingjournalist Mads Nielsen, TV-fotograf Rasmus Neslein og undertegnede Peer Neslein.
Vores mål er Dethleffs fabrikken helt nede i bunden af Tyskland, nærmere betegnet byen Izny am Algaü der ligger mellem München og Bodensøen.
Mads, Rasmus og Peer er klar til deres hemmelige mission, hvor de vil besøge flere fabrikker i Europa, for at se om de kan snuse lidt til de kommende 2011 modeller. Den første fabrik de vil prøve at komme ind på er Dethleffs fabrikken. Og de ligner jo slet ikke 3 hemmelige agenter? eller hva?
Vi har parkeret vores autocamper på en stellplads som Dethleffs har indrettet uden for hegnet til fabrikken.
Vi er heldige at møde en meget glad dansk agent,nemlig Jan Kaspersen fra firmaet Caravan Nord, der er agent for Dethleffs i Danmark, Sverige og Norge.
Her er det en glad Lars Saabye fra Caravan Nord er hoppet på en elektrisk cykel og inviteret os med over i et hjørne af det store fabriksanlæg, hvor de kommende 2011 modeller er opstillet.
Nyt for disse farvede modeller er ligeledes at de kan leveres i glasfiber på tag og sider, som gør dem modstandsdygtige mod haglskader m.m. Her er det farven Cacao grey.
Laguna blue er farven på denne friske model.
Milky green kalder tyskerne denne farve som vi måske ville kalde mint grøn.
Men Dethleffs fastholder selvfølgelig også deres kendte titansølv metallic og hvide farver, hvis man ikke er til de nye og friske farver.
Vi har kigget på en lille del af de mange spændende modeller. Her er det køkkenet i en Beduin 765 V.
Vognen fås også i en Snow udgave hvilket betyder at den er udstyret med Alde centralvarme og vandbåren gulvvarme.
Denne snow pakke kan bestilles til alle serier og modeller fra og med størrelsen 450. Det bør overvejes hvis man skal anvende vognen hele året.
Bemærk iøvrigt lige den gode afsætningsplads på køkkenbordet samt de hvide overskabe. Det er som mange kender det hjemmefra. Topmoderne.
Dethleffs kan tilbyde vogne i alle størrelser.Her er det den lille rejsevogn Campy som kan trækkes af de fleste biler, da egenvægten ligger på lige over 700 kg.
Her er vi oppe i luksusklassen i en Dethleffs Magic Edition 545 DBM med endekøkken, hjørnetoilet og så denne dejlige stue i læder med rigtige sofaer. Bemærk den meget brede dobbeltseng i forenden. En skillevæg kan trækkes for soveafdelingen.
Dethleffs præsenterer en ny serie på 4 modeller under navnet New Line, specielt til familier med mindre biler. Her er det en 410 TK med køjer i bagnenden af vognen.
Her er vi inde i en New Line 420 HK som er en rejsevogn for 2 med mulighed for en ekstra opredning.
Nomad 530 SK har køjer i bagenden, midtersiddegruppe som er lidt speciel, idet den ekstra sofa til højre også kan opredes til en ekstra seng. Og forrest i vognen har forældrene deres soveværelse ved siden af toiletrummet.
Dethleffs tænker meget på børnefamilierne og det fremgår også af denne Nomad 730 SK som har stor rundsiddegruppe i bagenden, dernæst følger køkkenet. Midt i vognen finder du børneafdelingen med køjer og siddepladser i børneværelset og forrest dobbeltseng og toiletrum. Vognen er ideel som fastliggervogn for børnefamilien, eller måske til bedsteforældrene, der jævnligt har besøg af børnebørnene.
Og så skal vi lige kigge på et par autocampere. Her er det en Globe4 T 5881 som har 6 siddepladser med sikkerhedsseler og 6 sovepladser. Det er der mange store familier der har efterlyst. Der er seler på de 4 pladser omkring bordet og 2 på førersæderne. Om natten sover der 2 personer i dobbeltsengen som trækkes ned fra loftet, men dog ikke længere ned end der stadig kan redes op til 2 personer i siddegruppen. Og bagerst i vognen er der 2 køjer. Det specille ved denne vogn er, at det er en delintegreret model.
Dethleffs Esprit I er den nye helintegrerede serie fra Dethleffs som ligeledes kan leveres i de friske nye farver, med mindre man sværger til de traditionelle Titansølv metallic eller i helt hvid. Esprit serien er med helt nyt design som de fremgår af billedet.
Her er vi inde i i den nye Esprit helintegreret 7150 med denne dejlige vinkelsiddegruppe omkring bordet. Vognen er bygget på Fiat og et Alko chassis.
Vi er i Esprit I 7150 som har dette bruserum i soveafdelingen, hvor der er bruserum i den ene side og toilet i den anden side. Det specielle ved vognen er, at man kan lukke toiletdøren, så der lukkes ind til forenden af vognen. Et forhæng kan trækkes for så man har et stort baderum med toilet og bad, inde i sit soveværelse. Det er en løsning som man normalt kun ser på de helt store autocampere.

Vi vender tilbage med yderligere nyheder fra Dethleffs i den kommende tid.
www.dethleffs.dk

Om campingferie.dk | info@campingferie.dk | Bank: 5301-0432915 | CVR.nr. 34486379 | 1996-2013 © Neslein Media ApS