Campingferie.dk
 
Hinshoej Caravan
 Autocampere  Campingnyt  Finansiering  Hvad sker hvor  Test  Videoklip
 Biler  Campingpladser  Forhandlere  Rejseinspiration  Udstilling/Messer  Vintercamping
 Camping i TV  Campingvogne  Fortelte  Telte/Teltvogne  Udstyr/Tilbehør  Vogne til salg
Opdateret: 18. maj 2013 Online: 508 brugere
Forsiden
Loading
De seneste nyheder
Nyheder i kategorier
Autocampere
Biler
Campingforhandlere
Campingpladser
Campingvogne
Camping i TV
Diverse
Ferienyt
Fortelte
Rejsebeskrivelser
Tilbehør
Teltvogne
Udstillinger

Düsseldorf 2010 – Del 5 – Nyt smart campingvognskoncept fra Bürstner (03-09-2009)
Bürstner Averso Plus er en af de uventede og helt store, måske den største, nyheder på årets Caravan Salon i Düsseldorf.
Det er tæt på, at den unikke konstruktion kan kaldes en helt ny måde at nyde mobil fritid på. I denne Bürstner Averso Plus 410 TS er der på bare 4 meter indrettet en vinkelsiddegruppe med TV bænk til fire, køkken, toiletrum med brusekabine, klædeskab, køleskabsreol og en fast dobbeltseng, der måler 200 x 145 cm.
For at få plads til alle ovennævnte indretningsdetaljer har Bürstners konstruktører valgt at placere den fast dobbeltseng oppe under loftet. Når der så bliver brug for den, sænkes den ned fra loftet. Vognens udvendige højde på 275 cm er derfor ca. 20 cm mere end normalt. Her ser du Thorkild Rasmussen, Anders Roed og Steen Rasmussen fra Caravan Ringen foran den nye Bürstner.
Bürstner Averso Plus benyttes sig af samme teknik, som kom frem i fabrikkens Ixeo autocampere for et par år siden. En teknik der i år dukker op hos rigtig mange andre autocamperproducenter. Den indvendige høje i Bürstner Averso Plus er selvfølgelig enorm, omkring 215 cm. Under sengen er der over 190 cm. Her ser du Bürstners demonstrant, som er 186 cm høj, stå inde under den.
Dobbeltsengen hæves og sænkes elektrisk. Den har et indbygget sikkerhedssystem der gør, at man ikke umiddelbart kan løfte den helt op under loftet, hvis der ligger nogen i den. Her ser du den i nederste stilling.
Når sengen er oppe under loftet har du denne praktiske og rummelige siddegruppe at boltre dig i. I den lave reol overfor bordet er der monteret en fladskærmselevator, så der kan ses TV når det ønskes. Når der ikke er brug for fjernsyn, så sænkes det blot ned i reolen.
Fladskærmselevatoren er indrettet så den kan drejes rundt. Så kan der, efter behov, ses TV inde fra vognen og ude i forteltet. Udover Bürstner Averso Plus 410 kommer der to andre modeller. Averso Plus 440 TK, der har køjer, rundsiddegruppe, sænkeseng og seks sovepladser, samt Averso Plus 510 TK, der har børneværelse med køjer og sidevendt dinette, rundsiddegruppe, sænkeseng og hele syv sovepladser.
Bürstner Premio fortsætter i Danmark med de samme modeller som sidste år, plus en ny 490 TL, der er indrettet med enkeltsenge forrest. Bürstner Premio har udvendigt samme design som de øvrige serier, og er fabrikkens såkaldte indstigningsserie, hvor du får samme kvalitet og design, men lidt mindre udstyr og detaljer, til en rigtig fornuftig pris.
Her ser du soveværelset i Bürstner Premio 490 TL, der har køkken og toiletrum i midten og bagerst en stor rundsiddegruppe. Begge senge måler 197 x 89/78 cm. Med en indvendig længde på 514 cm og en totalvægt på 1300 kg vil den rummelige vogn passe til mange biler på det danske marked.
Bürstner Averso 460 TL er en af de populære modeller i 5 meter klassen, hvor der er store muligheder for individuel tilpasning af ønskevognen. Udvendigt leveres den med sider i hvidt hammerslået aluminium. men som option kan du vælge mellem metal-finish i sølv eller, som denne udstillingsmodel, hvid.
Allerede i Averso får du det kendte design og den finde kvalitet, der har fulgt Bürstner gennem mange år. I Averso kan du vælge mellem 10 forskellige modeller, og med 10 forskellige tekstil-designs, der giver gode muligheder for også at finde din smag.
I soveværelset forrest i vognen får du mulighed fro at rede enkeltsengene op til dobbeltseng vi et praktisk lameludtræk. Sengebordet kan selvfølgelig tages væk.
Bürstner Averso Fifty, som var tiltænkt jubilæumsårgangen får, på grund af deres popularitet, lov til at fortsætte. Her ser den populære Averso Fifty 465 TS, der har rundsiddegruppe bagerst og franske soveværelse forrest i vognen.
Her ser du rundsiddegruppen bagerst i Averso Fifty 465 TS. De langsgående bænke er 132 cm lange. Læg også mærke til de praktiske nakkestøtter, der både kan sidde som på billedet, og på de langsgående ryglæn.
Bürstner Belcanto, der sidste år kom i en ny udgave, kan i år fejre 5 års fødselsdag. Det gøres med ny udvendig grafik, der skal understrege modellens status i den øvre mellemklasse. Her ser du Belcanto 465 TS, der er en af de populæreste modeller i Danmark.
En af grundene til populariteten er dette elegante franske soveværelse, der virker ekstra lyst og rummeligt efter at mediereolen er fjernet fra køkkenet. Dobbeltsengen måler 197 x 135/107 cm. Det skarpe øje vil bemærke det ekstra store toiletrum.
Toiletrummet i Bürstner Belcanto 465 TS er indrettet med vasken inden for døren samt en praktisk brusekabine mellem vask og toilet. Læg mærke til, at der er separat blandingsbatteri i brusekabinen, hvilket fortæller en hel del om vognens udstyrsniveau.
Dette spejlvendt franske soveværelse finder du i Bürstner Belcanto 390 TS, en ny model det det kvalitetsbevidste og rejsevante par, der ikke vil undvære et optimalt soveværelse på rejsen. Og så er sengen endda 202 cm lang, godt 5 cm mere end så mange andre franske seng i branchen.
I den modsatte ende af Bürstner Belcanto 295 TS finder du et lille, men velproportioneret og flot køkken samt en sidevendt dinette, hvor bænkene er henholdsvis 100 og 96 cm lange. Her ”kan” selvfølgelig redes op til liggende gæster, men det sker nok ikke så tit. Læg også mærke til den lange nakkepude, en rigtig behagelig ting, når man først har prøvet det.
Bürstner Trecento får et enkelt nyt familiemedlem i 2010 årgangen, idet 465 TS indretningen bliver ny mindste model i en serie på 5 modeller. Denne Trecento 540 TL, der er 558 cm indvendig og har enkeltsenge forrest, er en af de to mellemste.
Her ser du rundsiddegruppen bagerst i Trecento 540 TL. De langsgående bænke er henholdsvis 143 og 138 cm lange. Bürstner i Danmark kommer, udover de viste serier, med 3 Belcanto X-clusive specialudgaver, der udvendig enten er sølv eller champagnefarvet. De første 2010 modeller er på vej ud til de danske forhandlere. Se mere om den nye årgang på www.buerstner.dk


Tekst & foto:
Peer Neslein & Jens-Peder Rasmussen

Om campingferie.dk | info@campingferie.dk | Bank: 5301-0432915 | CVR.nr. 34486379 | 1996-2013 © Neslein Media ApS