I dag får du Heine Laursens sidste beretning fra Elmia. Brudfri glas! Plastglas, der ikke kan gå itu, er gået hen og blevet meget populært, nu også i Sverige. Se mere www.globalwombat.dk.
Vi har gennem årene håbet på at EU ville harmonisere de forskellige gastilslutninger. Men her kan du se bare lidt af de nuværende forskellige skruetilslutninger årgang 2008. Og så mangler der endda de danske “klik” tilslutninger. Måske er der ikke prestige nok i at arbejde med emnet for EU’s kommissærer?
Denne større Cabby, monteret med Fiamma Markiser på begge sider oppe over teltskinnen, fandt vi på campingpladsen.
Der er også mindre autocampere på Messecampen. Her en løsning, hvor bilen i dagligdagen, uden bodelen, kan fungere som helt almindeligt pickup.
En ældre Mercedes bus / varebil, der nu er en autocamper.
Denne ældre linjebus er nu en større autocamper.
På campingarealet var der et utal af nybyggede autocamper i tidens moderne design.
Her er en af de mere specielle autocampere, Travel Supreme Insignia, hvor bodelen kan skydes ud for at give mere indendørs plads.
Sofagruppen er med panoramaudsyn. Måske bedre udsyn end derhjemme?
Har man autocamperen til at bo i under campingturen, er det rart med en ekstra bil! Denne Lotus er udstyret med en Volvo motor, som yder betydeligt flere HK end den oprindelige Ford Anglia motor.
Et panoramabillede ud over Elmia Messecamp, fotograferet oppe fra Utsigten oven over Husqvarna.
Velkommen tilbage 10. – 13. september 2009.
Med Kronborg om styrbord er vi, efter en udbytterig tur til Jönköping, ved at være hjemme i Danmark igen. Tak for denne gang.Heine & Kirsten