Her fortsætter Heine Laursens beretning fra Elmia. 31. BRUTALIS Acton Mobil hører til en af de større autocampere på Messecamp. Den kan komme frem hvor de fleste andre opgiver at køre, og er også solgt i Danmark.
Mindre autocampere kan være ekstra attraktive, f.eks. denne Home-Car P 601, som den nordiske agent for HOME CAR, Christian Jørgensen her fremviser. P 601 har fransk dobbeltseng, totalhøjde 2,89 m, totalvægt 3500 kg.
“Kabe Camp Villas”, er et mobilhome / campinghytte, som Kabe bygger til den stigende efterspørgsel på faste overnatningsmuligheder på campingpladserne. Modellerne er bare ikke til tilladt i ”forbudslandet Danmark.”
Mover-Technology har udviklet denne transportable CAMPER TROLLEY til at sætte campingvognen på plads. Den vises her af salgschef Nils Ilum, der fortæller at efterspørgslen er meget stor i såvel ind- som udland. Der er ved at blive bygget en helt ny fabrik til at klare efterspørgslen. Campingferie.dk vil på et tidspunkt foretage en omfattende test.
BPW har med dette donkraftebeslag, der spændes direkte på chassisrammen, løst problemet med at saksdonkraften kan glide på vangen. Den monteres let på eksisterende undervogne.
BPW har også udviklet til deres chassis “Intelligent Drive Control” (IDC). Billedet viser den lille sensor på akslen aktiverer den elektrisk styrende “kraftoverfører” til nedbremsning hvis campingvognen kommer i slyng. Den kan eftermonteres på under en time.
FIAMMA har flere Safe og Security løsninger til sikring af campingvognens dør og samtidig lette indstigningen. Se mere hos din campingforhandler.
Kabe campingvognsfabrikken i Tenhult fremviste lørdag fabrikken for interesserede campister. Fredag havde Top Camping og PJ Caravan en bus med campister på rundvisning på fabrik og senere på Elmia messen. Campingferie.dk vil senere bringe en billedreportage fra fabriksbesøget.
PR manden Bjarne Kruse deltog i busturen! Mon han også er ejer af busfirmaet?
Solifer campingvogne har fået ny front og gaskasselåg samt bagende i glasfiber. Pænt forarbejdet, en pæn campingvogn. Jan Johansen fra Tarup Campingcenter Odense, sammen med Christian Lauritsen fra Camping Parken i Herning, der begge er Solifer forhandlere, beundrer resultatet.
SEB bank havde på udstillingen opsat denne Bankomat pengebil! Der var stor søgning dagen gennem. Mon de også trykker pengesedlerne? (en vits).
John Damgaard fra Dansk Teltimport viser her Stand By, der er et efterhånden ret efterspurgt villatelt/fastliggerfortelt, der passer til alle campingvogne, også i Danmark.
Der var tænkt på børnene hos Adria, hvor hoppeborgen var et attraktivt indslag på standen.
Der er vikinger blandt Solifer campisterne, her ses de måske frysende ved langbordet fredag aften, der ikke var en lun sommeraften.
Messecampen tilbyder ikke i strømtilslutning overalt. Det klarer campister selv med små generatorer, som kan lade vognenes batterier op, hvilket var nødvendigt, da solen i den forløbne uge har ikke givet meget lys til eventuelle solceller.