Campingferie.dk
 
 Autocampere  Campingnyt  Finansiering  Hvad sker hvor  Test  Videoklip
 Biler  Campingpladser  Forhandlere  Rejseinspiration  Udstilling/Messer  Vintercamping
 Camping i TV  Campingvogne  Fortelte  Telte/Teltvogne  Udstyr/Tilbehør  Vogne til salg
Opdateret: 30. maj 2016 Online: 679 brugere
Forsiden
Loading
De seneste nyheder
Nyheder i kategorier
Autocampere
Biler
Campingforhandlere
Campingpladser
Campingvogne
Camping i TV
Diverse
Ferienyt
Fortelte
Rejsebeskrivelser
Tilbehør
Teltvogne
Udstillinger

Kampagnemodeller 2015 – Knaus Südwind 420 QD Limited Edition (16-12-2014)
Hvert år kommer der en række såkaldte kampagne- eller specialmodeller hvor du kan få din nye campingvogn med fabriksmonteret ekstraudstyr til en attraktiv pris. I dag se vi på en Knaus Südwind 420 QD Limited Edition. Limited Edition dækker over en udstyrspakke som er valgt af fabrikken, og modellerne sælges i det meste af Europa. Vær opmærksom på, at Limited Edition prisen er ca. 2.000 kr. lavere end standardprisen, så her er tale om et rigtigt godt tilbud.

Knaus Südwind Limited Edition 2015 modeller er:
Knaus Südwind 420 QD Limited Edition, som koster 144.900,- kr
Knaus Südwind 450 FU Limited Edition, som koster 159.500,- kr
Knaus Südwind 460 EU Limited Edition, som koster 164.900,- kr
Knaus Südwind 500 FSK Limited Edition, som koster 169.900,- kr

Alle priser er eks. levering og evt. supplerende ekstraudstyr. Du må ikke forveksle Limited Edition modellerne med de sædvanlige Knaus Kampagnemodeller, som der er fire af i 2015. Dem ser vi på senere.
Allerede når du står ved døren ser man at vi er oppe i campingvognenes mellemklasse. Her er myggenet i fuld højde, vindue og affaldsspand på indersiden og en småtingsbakke som sidder så lavt, at den ikke bliver forvekslet med det store solide håndtag, som det føles naturligt at bruge. Er bakken for store eller sidder for tæt på håndtaget, sker det ofte at man trækker i bakken i stedet for håndtaget. Den handling har kostet mange ødelagte småtingsbakker. Vognens klædeskab står i hjørnet ved døren. Knaus har været så smarte at placere varmeovnen i køkkenblokken, så kan du nemlig bruge bunden af klædeskabet til sko.

Knaus Südwind Limited Edition modeller er i 2015 ekstraudstyret med StabilForm støtteben, insektnetdør i 1/1 højde, HEKI II (Seitz), AL-KO Trailer Control - ATC, hjulkapsler, trækstangsafdækning, klimaanlæg Dometic FRESHJET, læderoptik ved seng, elektrisk gulvvarme, USB ladestik og vægtforhøjelse. Derudover er der Lameludtræk mellem enkeltsenge i 460 EU samt sædeudtræk/forbedring og køkkenhængersystem med krog, hylde og køkkenrulleholder i kun 500 FSK.
Knaus Südwind 420 QD Limited Edition er designet til to personer med mulighed for liggende gæster. Men den er også ganske velegnet som singlevogn. Den er ikke større og tungere, at de godt kan rangeres af to personer hvis den ikke kan køres på plads men den hænge på bilen. Du kan helt sikker finde hjælp hos naboerne eller campingfatter. Siddegruppen er placeret på væggen modsat døren. En opredning måler 190 x 163/85 cm. Det betyder at her god siddeplads til tre, ok til fire hvis de ikke er for store og soveplads til 1½. Her er to vinduer med kasetterollos, flytbare spots og småtingshylder under de fem overskabe.
Vognens toiletrum står mellem siddegruppe og dobbeltseng med en stor køkkenblok overfor. Køkkenets størrelse kan synes lidt for meget, men det virker faktisk harmoniske og det store køkkenbord, hvor der også er antennestik, vitrine vil hurtigt blive et populært opholdssted for ting som ikke kan stå andre steder.
Køkkenvasken er dejlig dyb og Knaus komfuret med tre kogepladser trukket helt ind til væggen. De to overskabe er sammen med skuffesektionen under bordet og en sektion med varmeovn og skuffe dækker rigeligt for to på campingtur.
Dometic Køleskabet i Südwind 420 QD Limited Edition rummer 108 liter inkl. frostboksen. Det kan køre på de tre sædvanlige energiformer. Under kørsel køre det på 12 volt. Vil du kunne køre med gas tændt under kørsel, kan det, ifølge fabrikken, kun ske sammen med et Truma Mono Control sikkerhedssystem.
Toiletrummet er indrettet med brusebund, håndvask, toiletskabe og toilet med keramikkumme. Her er selvfølgelig koldt pog varmt vand. Rummet kan virke lidt spartanks, men bortset fra brusemuligheden, bruseudstyr fås som ekstraudstyr, er det det de fleste har behov for.
Forrest i Südwind 420 QD Limited Edition er der en tværvendt dobbeltseng som har et madrasmål på 207 x 134 cm. Den tværvendte dobbeltseng er ikke så populær som de andre sengetyper, og den får mange campister til at gå forbi vognen. Men hvis man først har prøvet en tværvendt dobbeltseng og fundet ud af hvor let man kan komme forbi til den inderste plads, så dobbeltsengen lige så anvendelig som de andre former. Og så får du i bonus en dobbeltseng som også passer til dem som er over 190 cm høje.
Bemærk at der er vinduer til tre sider og spots som kan flyttes efter behov. Bagagepladsen er storslået. Her er 11 overskabe, inkl. de to i køkkenet, et klædeskab og magasiner under siddegruppe og dobbeltsengen. Så du skal passe på med at overskride vognens vægtgrænser.

Nøgletal for Knaus Südwind 420 QD Limited Edition:

Totallængde, -bredde og -højde: 640, 232 og 257 cm.
Indvendig længde og højde: 444 og 196 cm
Forteltmål: 872 cm.
Egenvægt, køreklar og totalvægt: 980, 1.050 og 1.300 kg.

Læs mere om Knaus på www.knaus.dk

Tekst og foto: J-P. Rasmussen
© Campingferie.dk

Om campingferie.dk | info@campingferie.dk | Bank: 5301-0432915 | CVR.nr. 34486379 | 1996-2016 © Neslein Media ApS