|
Næsten 55.000 gæster besøgte den store ferie-, fritids,-
og campingmesse i dagene 20.-22. februar 2004 og det var ny
rekord med en stigning på
5.000 personer.
Blandt de indbudte gæstetalere, der var med til at åbne
udstillingen, deltog for første gang en repræsentant fra
Camping Branchen, iøvrigt ingen mindre en "Formanden", Jytte
Detlefsen.
En af nyhederne på
udstillingen var en lille indendørs campingplads, hvor 4
familier boede, i omgivelser der mindede om en campingplads
ved Vesterhavet.
Ideen var at vise nogle
campingvogne, en teltvogn og en campingbil i de rette
omgivelser og det lykkedes rigtig godt.

Sandklitter og marehalm på campingpladsen

Der er trængsel i Combi-campen
på Campingpladsen.

På "campingpladsen" kunne man
også møde repræsentanter fra en række
friluftsorganisationer, der gav gode råd. Organisationerne
holdt til i en Hobby, som var udstyret med et Isabella
solsejl, for at holde den værste "sol" ude. Det lykkedes.

Anette og Jens solgte hus og
hjem og flyttede for et år siden ind i en stor Kabe Royal
780. Her snakker de med Peer Neslein over en kop kaffe under
solsejlet.

Annette og Jens Kabe 780 før
udstillingen åbner. De 4 campingfamilier boede i deres
campingvogne, teltvogn og campingbil under hele udstillingen
og sov i hallerne om natten.

Gitte, Claus og deres lille søn Rasmus, havde sat et
Isabella fortelt op.

Gitte, Claus og lille Rasmus
har besøg af farmor og farfar. Man kan godt se hvem lille
Rasmus godt kan lide.

Aase Viberg Hansen benyttede
lejligheden til at teste et nyt bustelt på hendes
campingbil. Både campingbil og bustelt er fra Vendelbo Vans.
Aase havde besøg af flere tusinde gæster inde i hendes
vogntog i løbet af de 3 udstillingsdage.
Læs del 2
her:
|