Til Forsiden  

Aabybro Camping & Fritid

   
Camping i Bella
Bella Centeret, Kbh.
2012 | 2011 | 2010 |
2009 | 2008 | 2007 |
2006 | 2005 | 2004 |
2003 | 2002 | 2001 |
Ferie for Alle
Messecenter Herning
2012 | 2011 | 2010 |
2009 | 2008 | 2007 |
2006 | 2005 | 2004 |
2003 | 2002 | 2001 |
"Camping"
Aalborg Hallen
2012 | 2010 | 2008 |
2006 | 2004 | 2002 |
Caravan Salon
Düsseldorf, Tyskland
2011 | 2010 | 2009 |
2008 | 2007 | 2006 |
2005 | 2004 | 2003 |
2002 | 2001 | 2000 |
Husvagn Husbil
Elmia, Sverige
2011 | 2010 | 2009 |
2008 | 2007 | 2006 |
2005 | 2004 | 2002 |
2001 | 2000 |
Sommerkaravanen
2011 | 2010 | 2009 |
2008 | 2007 | 2006 |
2005 |
  
Nordisk Caravan Træf

  2002 | 2007-01
2007-02

Norvei Caravan & Fritid

2006 | 2007

 

  Andre arrangementer

 DCK landsstævne 2004

 
Bella 2004 
UngCamping reportage
 
Campingferietræf 2003
Del 1 (Absalon Camping)
Del 2 (Viborg Camping)
 
Nordisk 
Caravan-Træf 2002
 

 Skanderborg 
Camping & Festival

 

Biler for alle 2007

 

Biler i Bella 2008 

 
 
 
 
 

Elmia 2001 - Del 1

Reportage fra Sveriges største campingudstilling:

570 campingvogne og 147 autocampere solgt på udstillingens 4 dage.

31.793 besøgende gjorde udstillingen til en succes.



Tekst & fotos: Peer Neslein

Den rullende redaktion fra www.campingferie.dk har været i Jönköping, for at kigge nærmere på bl.a. de kommende campingnyheder til år 2002.

Udstillingen blev afholdt for 21. gang i de store haller på arealerne ned til Vättern.
Det specielle ved udstillingen er, at vi campister (hvis vi har reserveret plads), kan tage vores campingvogn med og bo lige uden for udstillingshallerne. Det havde ca. 2.500 familier valgt at gøre, så alle pladser var udsolgt. De 2.500 campingfamilier (ca. 7.000 personer) boede i campingvogne og autocampere i alle afskygninger, ofte inddelt i ”mærke-byer” såsom ”Soliferbyen”, ”Cabbybyen”,  ”Kabebyen”, ”Polarbyen” o.s.v.. Det svenske marked er meget naturligt præget af de nordiske mærker.

Det forventes at ca. 30.000 besøger udstillingen.

Næsten 170 udstillere bredte sig på 18.000 kvm2, hvoraf de ca. 8.000 kvm2 er en helt ny opført hal.

Billedet her er fra dagen før udstillingen skulle starte. Vognene står klar. Nu venter vi bare på de besøgende.

I løbet af de 4 dage blev der solgt 547 campingvogne og 147 autocampere.

 

Lidt om camping i Sverige
I Sverige er der indregistreret ca. 240.000 campingvogne og 25.000 autocampere, men selv om vi danskere ofte føler at svenskerne også camperer hele året, fortæller den svenske campingekspert Göran Sjöberg, at kun 15% af svenskerne bruger deres vogn om vinteren. Det er lidt overraskende at få at vide, når man tænker på hvor mange vintervogne der findes i Sverige.




 

Dette er den ny Adria Adiva som man forventer sig meget af i det kommende år. Adria importen i Sverige er overtaget af KABE som således har sikret sig det mest populære importmærke. KABE sidder på ca. 20% af omsætningen mens Adria har ca. 18%. Så KABE organisationen har sikret sig en markedsandel på næsten 40% i Sverige. Det er en spændende konstellation, idet KABE formentlig henvender sig til en målgruppe, mens Adria rammer en anden gruppe,
 
En af de store nyheder på finske Solifer er centralvarmeanlægget fra Alde. Tidligere har Solifer altid brugt Primus centralvarmeanlæg som har været monteret i gaskassen, mens Alde f.eks i KABE er monteret inde i vognen i garderobeskabet. Men Alde der ejes af tyske Truma har også opkøbt Primus og besluttet at lukke fabrikken. Så nu bliver der monteret Alda i Solifer.
Solifer fabrikken i Vanta i Finland har monteret Alde Compact 3000-anlægger på en ret speciel måde.
Den ende af anlægget som har med varmt vand at gøre, er monteret inde i vognen, mens den anden ende af anlægget, hvorfra der kommer udstødningsgasser, står i gaskassen.
 

 





Tage Lindström
der er markedschef for Solifer i Skandinavien fortæller at alle modeller nu har TV-antenne, ildslukker og myggenet som standard.

Tage fortæller at han forventer at der kommer en speciel tilbehørspakke som kan leveres til en absolut særpris sammen med vognen.

Christian Lauridsen fra Camping Parken i Herning var i Jönköping for at se de nye Solifer modeller, så han sammen med sin kollega Carsten Kjær kan fortælle kunderne alt om de nye 2002 modeller.

Her kigger vi ned i bagenden på en Solifer S9 som må siges at være alle tiders familievogn.
I bagenden er der en dobbeltseng med en overkøje med plads til et barn. Overfor dobbeltsengen er en siddegruppe som også kan laves om til en seng, mens overskabet over siddegruppen ligeledes kan omdannes til en seng. Her er altså plads til 2 voksne og 3 børn. Genialt.
 

Dette er Bürstneres helintegrerede autocamper med betegnelsen i542. Her er der tale om luksus i topklasse med topisolering hele vejen rundt - også i førerhuset. Samtidig med at førerhuset er isoleret dæmper isoleringen ligeledes motorlyden.
 

Som noget nyt har "Elmia" ligeledes åbnet mulighed for at bilfirmaer kan udstille "trækkerne" til campingvognene. Det er måske en ide som en dag kan afprøves i forbindelse med de danske campingudstillinger.

I 35 år har svenske Cabby produceret kvalitetsvogne til helårsbrug. Modelprogrammet til 2002 omfatter 26 modeller i 8 forskellige størrelser fra 4,5 meter til næsten 7 meter.
Med en markedsandel på ca. 15% er Cabby med til at præge udviklingen i Sverige. I Danmark findes der ca. 5 forhandlere.

Per Nilsson er direktør for Cabby Caravans, ligesom han er formand for den svenske Camping Branche (Husvagnsbranchens Riksforbund).

Her viser han stolt Cabbys flagskib i form af den store næsten 7 meter lange Cabby Cisium 67, som er det nærmeste man kommer på et sommerhus på hjul.
Vognen fås i en række forskellige indretninger bl.a. med en praktisk ekstra siddegruppe midt i vognen.
Kim Jacobsson, indhaver af PJ Caravan i Roskilde, var i Jönköping for bl.a. at se de nye Cabby modeller, som hans firma har forhandlet i mange år.

Kim forventer sig bl.a. meget af denne indretning (F2B) med dobbeltseng, siddegruppe og overkøje i bagenden. Vognen er en rigtig god vogn for børnefamilien.

 


 

Combi-Camp i Sverige (igen)
Dansk Combi-Camp var repræsenteret på udstillingen med deres Venezia modeller som stort set er en gentagelse af sidste år modeller, selvfølgelig med en række detaljeforbedringer i syninger o.s.v.
Firmaet har indledt et samarbejde med et svensk firma som skal repræsentere Combi-Camp i Sverige.
Skandinaviens bedste bog om campingvogne, autocampere og campingpladser
I 34 år har den svenske campingekspert Göran Sjöberg fremstillet en praktisk håndbog med titlen ”CAMP 2001” for campister. Den er selvfølgelig skrevet på svensk og indeholder samtlige modeller af campingvogne og autocampere på det svenske marked, med grundrids og tekniske informationer.  Bogen indeholder ligeledes 614 campingpladser fra SCR (Sveriges Campingvärdars Riksförbund). Jörgen Sjöberg har ganske genialt opført campingpladserne efter vejstrækninger, således at du kan se hvilke pladser du f.eks. møder på E4 fra Helsingborg til Haparanda.
Bogen indeholder ligeledes et utal af statistikker for campingvogne i Europa. Selv om bogen er rettet mod det Svenske marked er den interessant at læse i, da stadig flere af de i bogen nævnte campingvogne og autocampere også findes i Danmark. Bogen kan bestilles gennem Neslein Kommunikation på broadcast@neslein.com ved at indbetale kr. 150 danske kroner (inkl. forsendelse) til giro 351 5389 eller ved at sende check til Neslein Kommunikation ApS, Postboks 23, 2600 Glostrup.


Læs del 2 her:

Om www.campingferie.dk   -   Neslein Kommunikation ApS © 1996-2012   -   E-mail: info@campingferie.dk