Til Forsiden  

Aabybro Camping & Fritid

   
Camping i Bella
Bella Centeret, Kbh.
2012 | 2011 | 2010 |
2009 | 2008 | 2007 |
2006 | 2005 | 2004 |
2003 | 2002 | 2001 |
Ferie for Alle
Messecenter Herning
2012 | 2011 | 2010 |
2009 | 2008 | 2007 |
2006 | 2005 | 2004 |
2003 | 2002 | 2001 |
"Camping"
Aalborg Hallen
2012 | 2010 | 2008 |
2006 | 2004 | 2002 |
Caravan Salon
Düsseldorf, Tyskland
2011 | 2010 | 2009 |
2008 | 2007 | 2006 |
2005 | 2004 | 2003 |
2002 | 2001 | 2000 |
Husvagn Husbil
Elmia, Sverige
2011 | 2010 | 2009 |
2008 | 2007 | 2006 |
2005 | 2004 | 2002 |
2001 | 2000 |
Sommerkaravanen
2011 | 2010 | 2009 |
2008 | 2007 | 2006 |
2005 |
  
Nordisk Caravan Træf

  2002 | 2007-01
2007-02

Norvei Caravan & Fritid

2006 | 2007

 

  Andre arrangementer

 DCK landsstævne 2004

 
Bella 2004 
UngCamping reportage
 
Campingferietræf 2003
Del 1 (Absalon Camping)
Del 2 (Viborg Camping)
 
Nordisk 
Caravan-Træf 2002
 

 Skanderborg 
Camping & Festival

 

Biler for alle 2007

 

Biler i Bella 2008 

 
 
 
 
 

Elmia 2000

Reportage fra  Sveriges største campingudstilling
Den rullende redaktion fra www.campingferie.dk har været i Jönköping, for at kigge nærmere på bl.a. de kommende campingnyheder til år 2001.
Udstillingen blev afholdt for 20. gang i de store haller på arealerne ned til Vättern.
Det specielle ved udstillingen er at vi campister kan tage vores campingvogn med og bo lige uden for udstillingshallerne. Det havde ca. 2.500 familier valgt at gøre, så alle pladser var udsolgt. De 2.500 campingfamilier boede i campingvogne og autocampere i alle afskygninger, ofte inddelt i ”mærke-byer” såsom ”Soliferbyen”, ”Cabbybyen”,  ”Kabebyen”, ”Polarbyen” o.s.v.. Det svenske marked er meget naturligt præget af de nordiske mærker.
Selv flertallet af udstillerne bor på den specielle udstiller-camp, hvor vi også holdt med vores Hobby 460 redaktionsvogn.

 

 

850 campingvogne og autocampere blev solgt på udstillingen

Efter 4 dages campingudstilling melder arrangørerne om 600 solgte campingvogne og 250 solgte autocampere.
Ikke siden slutningen af 80erne har interessen for campinglivet været så stor, hvilket bl.a. fremgår af besøgstallet på 31.337, som er en fremgang på 2.500 personer i forhold til 1999.
Den svenske campingbranche der har været nede i en bølgedal føler at den nu er på vej op igen.
- Det er helt klart et generationsskifte i gang, siger projektleder Jörgen Nyström. Det kan vi se på de mange nye og unge familier der har besøgt messen i år.

 

Lidt om camping i Sverige
I Sverige er der indregistreret ca. 240.000 campingvogne og 25.000 autocampere, men selv om vi danskere ofte føler at svenskerne også camperer hele året, fortæller den svenske campingekspert Göran Sjöberg, at kun 15% af svenskerne bruger deres vogn om vinteren. Det er lidt overraskende at få at vide, når man tænker på hvor mange vintervogne der findes i Sverige.


Her er det en af Campingferies fotografer Jann Nielsen, der filmer de 2.500 campingvognen uden for hallerne.

Udstillingen

Det første indtryk man får på udstillingen er, at der er utroligt mange autocampere, mens det næste udtryk er, at de europæiske mærker er godt på vej ind i Sverige (igen). Her tænker jeg på navne som Adria, Knaus, Bürstner, Münsterland, Tabbert, Hobby, Fendt o.s.v.

Tendensen er, at der er en stigende interesse for campingvogne som vi kender dem i Danmark med blæservarme, modsat de specielle vintervogne med centralvarme, som stadig er de mest solgte i Sverige. Måske er der en ”europæisering” på vej, så der fremover fremstilles en type vogne på fabrikkerne i Europa, modsat tidligere tider, hvor Svenskerne krævede vogne med bl.a. centralvarme.

Autocampere

Antallet af autocampere på udstillingen er utrolig stort. Her er mindst 100 forskellige modeller fordelt på et utal af mærker vi ikke kender i Danmark. Modeller er en stor blanding af heltintegrerede, halvintegrerede og de traditionelle alkovemodeller.

Efter at have talt med en række af udstillerne må vi konstatere, at den halvintegrerede model, med den lille forhøjning over førerhuset, er på vej til at blive utrolig populær blandt ”det grå guld”, altså ægtepar hvor børnene er flyttet og huset betalt. Ofte er de gået på efterløn eller pension, så de har tid til at pakke autocamperen og opleve verden.

Kurt Elmstrøm fra Jysk Auto-Camper, som vi møder på messen fortæller, at en typisk autocamper i Danmark koster ca. kr. 1.500 om måneden i faste udgifter til dækning af grønne afgifter og forsikring. Hertil kommer afskrivning og forrentning. Men mange af de føromtalte danske ægtepar betaler deres autocamper kontant, så den månedlige udgift er ikke meget anderledes end hvis de havde købt et sommerhus.

Den halvintegrerede autocamper kendes på den ganske lille forhøjning over førerhuset, som gemmer en række overskabe. På denne model er der således ikke køje henover førersæderne. Inde i vognen føler man også mere at bil og campingdel er en helhed. Indretningen er ofte med side siddegruppe efter førersæderne. Overfor siddegruppen er indrettet køkken. I bagenden af vognen er der dobbeltseng og toilet med bad.

Der er tale om en autocamper i en størrelse som alle kan køre med. Den er hverken høj, bred eller lang.

 



Autocampere fra Chausson
Vi har kigget nærmere på en Chausson Welcome 50 der er blevet meget populær, hvilket bl.a. skyldes at det er en de mindste autocampere, som er bygget til 2 personer. Den er halvintegreret og har således ingen alkove i fronten. Den er monteret med kabinevarme, og stort køkken med god afsætningsplads. Der er gasblus og 80 liters køleskab, som kan fungere på gas, 12 volt under kørsel og 220 volt, når den holder på en campingplads. Der er et stort toiletrum med kassettetoilet, som kan tømmes (udefra) ved at trække en kassette ud gennem siden. Det der måske gør denne autocamper allermest populær er , at den har en rigtig fast dobbeltseng, som kan slås op mod bagvæggen når den ikke anvendes. Herefter omdannes pladsen til en siddegruppe med sofa og bord. Prisen er også interessant, idet den kun koster kr. 369.900,00 i Danmark hos f.eks Neergårds Camping i Hedehusene.
Denne Chausson er opbygget på Fiat Ducato med en 1,9 l. motor med turbo og servostyring. Totallængden er 5,22 meter, bredden er 2,25 og totalvægten er 3.200 kg.

Campingvogne

Umiddelbart er der ikke de helt store campingnyheder blandt de vogne der er udstillet på Elmia. Men selvfølgelig er der masser af ændringer i farver, stoffer, stafferinger, træsorter, lygtekonsoller o.s.v., men det vil blive lidt for omfattende i denne reportage. Og selv om campingvognene efterhånden ligner hinanden i de forskellige lande, har en række af de danske importører, agenter og campingforhandlere stadig et stort ord at have sagt vedrørende stoffer, gardiner hynder o.s.v. på de modeller der skal sælges i Danmark. Så vi har valgt ikke at fordybe os i dette slaraffenland af materialer.

Ny Kabe til børnefamilier
Kabe præsenterer en ny model for familier med børn med betegnelsen Ametist GDL, som i bagenden er indrettet med 2 faste køjer på tværs samt sidedinette, som kan laves om til ekstra seng. I forenden af vognen er der en stor rundsiddegruppe, som ændres til forældrenes dobbeltseng. I alt 5 sovepladser. Vognen er ca. 5,5 meter lang.
Markedschef Fredrik Bonde fra Kabe oplyser, at alle Kabes modeller produceres i henholdsvis 230 cm og 250 cm bredde
Fra møbelsnedkeri til campingvogne og autocampere
Bürstner fremstilles i Kehl ved Rehn i det sydvestlige Tyskland, med franske Strasbourg på den anden side af floden. Det hele startede som et snedkeri i 1924 hvor man producerede eksklusive møbler. I dag er firmaet en af Europas største producenter med en produktion på 3.300 autocampere og 7.700 campingvogne om året.

Innenansicht

Cabby på 2 tons

Cabby præsenterer 4 modeller i den populære Carrus-serie og hele 25 modeller i den dyrere Cisium-serie,  omfattende den lille og bekvemme model 46 til ”flagskibet” model 67, med en totallængde på 834 cm og en vægt på 2 tons.

På de nye modeller har Cabby fabrikken ændret Alde Compact centralvarmesystemet så vandet i radiatorerne strømmer fremad (mod normalt bagud), for at det varme vand (i radiatorerne) først skal opvarme rummet omkring siddegruppen.

Man kan måske syntes at det er en lille ting, men i 20 graders frost kan det være det der gør udslaget. Og så er det samtidigt behageligt, at der er knap så varmt i soveafdelingen.

Og så til lidt af alt det øvrige campingudstyr og tilbehør

Nyt Elextrolux køleskab
På Elextrolux stand fortæller Peter Hansen om deres nye køleskab på bl.a. 105 liter, som har fået helt nyt desig. Det nye er at køleskabet nu er udstyret med kun 2 knapper til styring af energivalg og temperatur. Det er nemt. Peter Hansen fortæller også at hvis man sydpå føler at køleskabet ikke køler som det burde, kan det skyldes at du ikke modtager 220 volt fra campingpladsen, men måske kun 200. Og det betyder selvfølgelig at køleskabet ikke køler optimalt. Så er der kun at sætte det på gas.
Det nydesignede køleskab er allerede monteret i en række af de nye 2001 campingvogne i størrelser fra 70 liter og opefter.

Parabolantenne til campingvognen
På udstillingen møder vi også Henrik Wilken fra Firmaet HW Elektronic, der bla. præsenterer en parabolantenne. Den monteres på taget af campingvognen, tilsluttes en receiver som igen tilsluttes dit tv og vupti, så har du et knivskarpt signal. Det kræver kun at du køber et kort til en engangsudgift på kr. 300-400, så du kan tage DR1, DR2, TV2 nye kanel Zulu, TvDanmark 1+2 samt DK4. Skal du tage nogle af de andre kanaler skal du købe et kort til disse.

Parabolen lægger sig automatisk ned oven på taget, når du trækker tv-masten ned inde i dit garderobeskab. Når du slår den op kan du på en gradskale på tv-masten i skabet se hvor den skal stå. Og så er det bare at dreje den indtil du rammer satellitten der befinder sig 36.000 km ude i verdensrummet. Spørg efter den hos din campingforhandler.

Nyt fra Isabella
Isabella præsenterer et nyt telt med navnet Magnum som egentlig er en storebror til det kendte Minor. Ideen med teltet er at tilbyde det til campister som ikke ønsker at opsætte et stort telt, men blot et telt som ikke er større end der er plads til at opholde sig i, når vejret kræver det. Magnum er et ideelt rejsetelt som er ca. 20 kg lettere end et tilsvarende almindeligt fortelt.

Penta Gold har fået nye farvekombinationer som specielt de kvindelige campister med god smag, vil glæde sig over. En række af de kendte telte har fået et pift i form af justering af farvevalg på stoffer – og det pynter altid og skiller sig ud, når man på campingpladsen kigger ned af den uendelige række af Isabella fortelte.


Nyt lettere stel fra Trio
Trio præsenterer et helt nyt stangsæt til forteltet. Det er fremstillet i aluminium (normalt stål) og det gør vægten på stellet til et fortelt med et skinnemål på 1000 ca. 14 kg lettere. I disse tider med mindre biler og større campingvogne betyder 14 kg en del. Men den største nyhed er måske udførelsen af det nye stel som er fremstillet efter princippet på en paraply. Altså hvor (næsten) alt er samlet på forhånd, men blot skal slås op. Stængerne er nemlig fastmonterede i kryds og vinkelbeslag, så man kun skal samle få stænger. Stængerne er i øvrigt at typen hvor de glider ind i hinanden, så stellet ikke fylder meget når det er pakket sammen.
Og så har Trio stor succes i en række lande med deres specielle fortelte til Hobby og Fendt.
Combi-Camp på vej ind i Sverige (igen)
Dansk Combi-Camp var repræsenteret på udstillingen med deres modeller som stort set var en gentagelse af sidste år modeller, selvfølgelig med en række detaljeforbedringer i syninger o.s.v.
Firmaet har netop indledt et samarbejde med et svensk firma som skal repræsentere Combi-Camp i Sverige.


Skandinaviens bedste bog om campingvogne, autocampere og campingpladser
I 33 år har den svenske campingekspert Göran Sjöberg fremstillet en praktisk håndbog med titlen ”CAMP 2000” for campister. Den er selvfølgelig skrevet på svensk og indeholder samtlige modeller af campingvogne og autocampere på det svenske marked, med grundrids og tekniske informationer.  Bogen indeholder ligeledes 614 campingpladser fra SCR (Sveriges Campingvärdars Riksförbund). Jörgen Sjöberg har ganske genialt opført campingpladserne efter vejstrækninger, således at du kan se hvilke pladser du f.eks. møder på E4 fra Helsingborg til Haparanda.
Bogen indeholder ligeledes et utal af statistikker for campingvogne i Europa. Selv om bogen er rettet mod det Svenske marked er den interessant at læse i, da stadig flere af de i bogen nævnte campingvogne og autocampere også findes i Danmark. Bogen kan bestilles gennem Neslein Kommunikation på broadcast@neslein.com ved at indbetale kr. 150 danske kroner (inkl. forsendelse) til giro 351 5389 eller ved at sende check til Neslein Kommunikation ApS, Postboks 23, 2600 Glostrup.
Nordfyn markedsfører sig
På udstillingen mødte vi også Steen Knudsen på en stand for Otterup Turistkontor, der uddelte foldere om Nordfyns mange oplevelsesmuligheder, til de svenske campister. På folderen var trykt en præmie i form af en flaske vin, som bliver udleveret når man ankommer til området. God ide.

Tekst og fotos: Peer Neslein & Anne-Vibeke Isaksen
Og så ser vi campister ellers frem til slutningen af oktober hvor de fleste danske campingforhandlere holder ”Åbent Hus” for at præsentere de nye 2001 modeller for deres kunder.
Det vender vi selvfølgelig tilbage til her på www.campingferie.dk

Om www.campingferie.dk   -   Neslein Kommunikation ApS © 1996-2012   -   E-mail: info@campingferie.dk