Campingferie.dk
Adria
 Autocampere  Campingnyt  Finansiering  Hvad sker hvor  Test  Videoklip
 Biler  Campingpladser  Forhandlere  Rejseinspiration  Udstilling/Messer  Vintercamping
 Camping i TV  Campingvogne  Fortelte  Telte/Teltvogne  Udstyr/Tilbehør  Vogne til salg

Opdateret: 12. marts 2010 Online: 553 brugere
Forsiden
Camping i Bella
Bella Centeret, Kbh.
2010 | 2009 | 2008 | 2007 | 2006 | 2005 | 2004 | 2003 | 2002 | 2001 |
Ferie for Alle
Messecenter Herning
2010 | 2009 | 2008 | 2007 | 2006 | 2005 | 2004 | 2003 | 2002 | 2001 |
"Camping"
Aalborg Hallen
2008 | 2006 | 2004 | 2002 |
Caravan Salon
Düsseldorf, Tyskland
2009 | 2008 | 2007 | 2006 | 2005 | 2004 | 2003 | 2002 | 2001 | 2000 |
Husvagn & Husbil
Elmia, Sverige
2009 | 2008 | 2007 | 2006 | 2005 | 2004 | 2002 | 2001 | 2000 |
Norvej Camping & Fritid, Norge
2007 | 2006
Sommerkaravanen
2009 | 2008 | 2007 | 2006 | 2005 |
Nordisk Caravan Træf
2007 | 2002 |
Andre arrangementer

Biler i Bella 2008

Biler for Alle 2007

DCK
landsstævne 2004


Bella Center 2004 UngCamping reportage

Lerchenborg 2009

Skanderborg
Camping & Festival


Campingferietræf 2003


 Dethleffs 2010: Voldsomt mange nyheder II - (Düsseldorf 2009 - Del 22)

Anden del af beretningen om Dethleffs 2010 starter med et par modeller af den nye Magic Edition serie, der er på 4 forskellige modeller. I alle modeller finder du denne inskription på sæderne, der skal fortælle besøgende, at denne vogn er noget særligt.


Dethleffs Magic Edition 505 DB er mindste model. En godt 5 meter lang traditionel campingvogn med rundsiddegruppe bagerst og fransksoveværelse forrest. Men det er kun grundridset som er traditionelt, for der er kælet rigtigt meget for detaljerne i vognen.


Her ser du rundsiddegruppen i Magic Edition 505 DB, hvorfra det elegante ryglæn kommer fra. I teorien kan du godt rede op her, men får du liggende gæster, så prøv om de kan sendes over i en campinghytte eller lign, for det er da synd at ændre på den flotte stue. Er det ikke?


Det franske soveværelse ser mere traditionelt ud, men se lige på overskabene, på reolen over hovedgærdet og sengelamperne. Dobbeltsengen har et madrasmål på 202 x 140/95 cm.


Dethleffs Magic Edition 545 EB er én af 3 modeller, der alle er ens indrettet, bortset fra soveværelset. 545 EB har enkeltsenge, 545 DBM har en fritstående dobbeltseng og 525 DB har en tværvendt dobbeltseng forrest i vognen.


Her kan du se fra soveværelset og bagud i vognen. Læg mærke til bordet, der kan forskydes frem og tilbage, til sidebordet (TV hylden) til venstre og de mange flotte overskabe.


Kikker du den modsatte vej, så finder du disse 3 enkeltsenge, hvor der er klædeskabe mellem fronten og hovedgærdene.


I toiletrummet er der en separat brusekabine med foldelåger i frosset plast og en håndvask, der kan skyder frem og tilbage, så der er plads til at sidde på toilettet.


Dethleffs Vari 580 2 TK med Vario Pakke er en af de mere utraditionelle campingvogne på markedet. Selve sænkesengen over et stort potentielt opbevaringsrum, er først ved at brede sig til resten af branchen, og ses nu også ved andre mærker. Den store hæk-port er en del af Vario pakken, der bl.a. også omfatter hejseværk til dobbeltsengen, hækrampe, surringsbøjler og en opvejning af totalvægten til 2.500 kg.


Forrest er der indrettet en siddegruppe til 4 personer. Hvis der er liggende gæster, eller der er fyldt op ned bag i vognen, så sænkesengen ikke kan hejses ned, kan der her indrettes en seng med et madrasmål på 195 x 103/95 cm.  


Oppe i fronten finder du en børneafdeling med 2 køjer, der måler 202 x 75 og 173 x 65 cm.


Toiletrummet er opdelt i 2 afdelinger, der kan samles til ét stort rum ved hjælp af dørene. Der er toilet og håndvask i den ene side, og separat brusekabine i den anden.


Dethleffs Aero Style 570 TK er den ene af de to største modeller i en serie, som er bygget på baggrund af en række kvindelige Dethleffs-ejeres ideer og forslag. Udover et udvendigt design, der ser meget aerodynamisk ud, så indeholder den mange overraskende og praktiske detaljer.


Vognens siddegruppe findes lige inden for døren, således at de kan ses ud i forteltet, eller ind fra forteltet. Praktisk når børn og voksne skal holde øje med hinanden.


Forrest finder du denne tværvendte dobbeltseng, hvor højden er ekstra høj, så magasinet under den er ekstra stort. Adgangen sker gennem en stor serviceluge i teltsiden eller igennem den praktiske skydedør inde i vognen. Læg også mærke til de mange lyse flader og småtingshylder der er overalt i vognen.


Børneværelset er indrettet med optimale forhold for at lege, sove og bygge huler. Læg f.eks. også mærke til de smarte kurve under bænkene, så det er let at tage legetøjet frem og efterfølgende at rydde op igen. Bordet kan svinges rundt, så der både kan leges på gulvet eller sidde og tegnes ved det.


Toiletrummet i Dethleffs Aero Style 570 TK er kompakt, men her er alligevel drejetoilet og  håndvask med mulighed for at bruse. En stor fordel, hvis der skal ordnes mindre børn før sengetid. 


Dethleffs Aero Style 570 V er den anden, af de to store modeller. Her er indretningen mere traditionel med rundsiddegruppe forrest og enkeltsenge bagerst.


Her ser du rundsiddegruppen, hvor de langsgående bænke er henholdsvis  167 og 163 cm lange. den tværvendte bænk er 210 cm lang.


Her ser du køkken og og toiletrum i Aero Style 570 V. Læg mærke til, at i køkkenet er der fletkurve i reolen ved siden af køleskabet. I toiletrummet er der brusemulighed, her er der også monteret et bruseforhæng.


Enkeltsengene i Dethleffs Aero Style 570 V måler begge 200 x 85 cm. Der er lameludtræk, så sengene kan ændres til en stor dobbeltseng der måler 200 x 210 cm.


Dethleffs Beduin serien er i 2010 ændret således at de særlige Beduin Emotion modeller udgår sammen med 4 af modellerne. De resterende modeller suppleres med denne nye Beduin 545 DBM.


Et kik fra soveværelset og bagud viser denne flotte "samtale-stue," med køkken og toiletrum langs vognens bagende. Læg også mærke til de nye lyse flader på overskabene, og så vil Dethleffs kendere lægge mærke til nye lyse kanter på TV- og køkkenbordet.


Soveværelset i vognens forende er lige så elegant, som i resten af vognen. Fornyelsen er igen på overskabene. Læg mærke til, at der er 2 muligheder for at arrangere de lyse undergardiner.


Dethleffs Exclusiv Emotion fortsætter med samme program som sidste år, plus én ny model, 745 TK. Den har vi ikke med her. I stedet for må du nøjes med Emotion 655 SB , en rullende mobil feriebolig "for det kræsne publikum."


Værsgo. Her ser du en dagligstue, der er noget for sig selv. De langsgående bænke er 190 og 165 cm og den tværvendte 231 cm. Enormt meget plads til to, og rigeligt med plads til 6 - 8 om bordet. Her er selvfølgelig lys "efter alle kunstens regler", både direkte eller inddirekte.  


Den bagerste ende af Exclusiv Emotion 655 SB er indrettet med denne dobbeltseng, der måler 202 x 143/125 cm, og et stort toiletrum i vognens bredde allerbagerst.


Toiletrummet i Exclusiv Emotion 655 SB er selvsagt rummeligt, med masser af fralæggeplads samt en separat brusekabine.


Dethleffs Exclusiv VIP 675 V er gået hen og blevet en klassiker. Som de fleste andre Dethleffs modeller, kan du vælge mellem flere slags udvendig bemaling, f.eks. denne elegante hvide.


Indeni i finder du bagerst denne rundsiddegruppe, der opredt måler 231 x 174/151 cm. OK, det sker nok ikke så ofte, men omvendt siger det ret meget om pladsforholdene.


Soveværelset i modsatte ende består af to ens enkeltsenge, der begge måler 203 x 95 cm. er der behov for det, kan der, via et lameludtræk, redes op til en dobbeltseng med med et madrasmål på 203 x 231 cm.


Toiletrummet er, som resten af vognen, stort. Derfor er der plads til en separat brusekabine, der har foldedøre af plast.


Oven på al den luksus, komfort og storslåethed, er det nok en meget god ide at slutte af med årets mindste model. Dethleffs Campy, der her ses inkl. en Luksuspakke, er godt 3 meter lang indvendig.


På trods af den relativt korte indvendige længde, får du alligevel en god siddegruppe for et par på tur. Den tværvendte dobbeltsenge, der er i bordhøjde, så magasinet under den er ekstra stort, har et madrasmål på 200 x 166/122 cm.


Udover luksuspakken, der bl.a. består af toilet, køkkenenhed, el-varme, og vægtforøgelse, findes der flere forskellige design-pakker til Dethleffs Campy. Fælles for dem alle er, at de bl.a. indeholder denne store frontklap, der giver optimale adgangsforhold til det store magasin under dobbeltsengen. Din lokale Dethleffs forhandler kan fortælle mere om mulighederne. 


Vi slutter beretningen om Dethleffs af med et kik ind i toiletrummet i Campy, hvor der, p.g.a. luksuspakken er monteret drejetoilet og håndvask. Hvis du vil vide mere om Dethleffs, kan du se mere på www.dethleffs.dk.

Tekst & foto: Peer Neslein & Jens-Peder Rasmussen
© www.campingferie.dk 2009

 « Del 21   Del 23 » 

Om campingferie.dk | info@campingferie.dk | Bank: 5301-0285602 | CVR.nr. 12674309 | 1996-2010 © Neslein Kommunikation ApS