|
|

Dethleffs har siden midten af 1990'erne haft et stort antal modeller og
serier i hver årgang, hvilket også, selv om antallet falder fra 92 til
80, gælder for 2010. Men der er ikke mindre end 29 nye modeller, 3 nye
og 2 opdaterede serier. 72 af de nye modeller indgår i det danske
program. Hertil kommer muligheden for en lang række standardpakker, der,
i princippet, kunne øge modeludbuddet til noget nær det dobbelte, så mon
ikke 2010 igen tiltrækker sig stor interesse, om ikke andet for denne
nye luksusvogn, der hedder Caraliner 765 DBM. Et designstudie, der i
Tyskland udbydes til en grundpris på 50.000 Euro + ekstraudstyr.

Både for- og bagfra ser den ganske udsædvanlig ud. Men udover det rent
designmæssige, så der der masser af form og funktion i designet. Læg
mærke til den store serviceluge til magasinet, de høje lodrette
rangerhåndtag, den 3' stoplygte og bakkameraet, som sidder i et panel,
og ikke i selve karosseriet.

Indvendig er Caraliner 765 DBM lige så udsædvanlig. Læg f.eks. mærke til
de to smalle frontvinduer, til det blankpolerede bord, ditto overskabe
og lyset "under" bordet. Det skarpe øje vil sikkert også opdage
højtalerne i hjørnet, der er en del af vognens suveræne multimedieanlæg.

Køkkenet er i Caraliner er også, udover det flotte design, i sin egen
klasse. Her f.eks. indbygget opvaskemaskine bag den store låge.
Køleskab, fryser og gas bageovn findes på væggen overfor. Toiletrummet
er indrettet i hele vognens bredde. Ved hjælp af døre, der kan åbnes og
lukkes i gangens bredde, får du et stort og rummelig badeværelse med
separat brusekabine.

Bagerst i Dethleffs Caraliner 765 DBM findes en fritstående dobbeltseng (Queens
Size), der har et madrasmål på 202 x 170/135 cm. Det hele pakket ind i
samme flotte design som resten af vognen. Caraliner 765 DBM er ikke en
"lille sag", for den har en karosserilængde på 790 cm og en totalvægt på
op til 2.800 kg.

Dethleffs Camper er i årgang 2010 bl.a.. blevet opdateret med et nyt og
luftigt ydre design og 10 nye modeller. Programmet er i 2010 på 21
modeller, plus 3 kampagnemodeller, heraf er de 10 nye i forhold til
sidste år. Alle de 21 modeller fås i en såkaldt Style version, hvor der
er ændret på de udvendige farver og interiøret. Denne Dethleffs Camper 430 HK
Style er en af de nye, der er et rigtigt flot og praktisk bud på den
oprindelige egoistvogn fra sidst i 1980´erne.

Forrest er der to lange bænke, og en kommode med udtræksplade. Bænkene
er 2 m lange, så det er let at komme til at sove. Er der behov for det,
findes der selvfølgelig et rigtigt bord til at sætte mellem bænkene.

Vinkelkøkkenet er placeret bagerst i hele vognens bredde. Køleskabet er
på 86 liter, normalt nok til et par på tur. Her ser selvfølgelig godt
med skabs- og bordplads. Indretningen af den nye Camper 430 HK er ikke
ny for Dethleffs, de fabrikken for en del år siden havde den på
programmet til det hollandske og engelske marked, under navnet Lowlander
430 HK.

Toiletrummet findes langs væggen modsat døren, og mellem den og den en
bænk findes en skænk, der passer godt et et fladskærms TV. Evt. monteret
på en drejelig arm, der kan svinges ud så de kan ses TV fra begge bænke
eller i døren så det kan ses fra forteltet.

Dethleffs Camper 450 V Style er en anden af årets nyheder. Her får du en
nem rejse-Dethleffs med en indvendigt længde i omegnen 475 cm og
en totalvægt på 1.300 kg, der er indrettet med sidegruppe bagerst og
enkeltsenge forrest.

Siddegruppen i Camper 450 V er placeret langs væggen med et toiletrum i
hjørnet ved døren. En løsning, der giver god plads i resten af vognen.
Læg mærke til de nye flotte låger med det lyse bånd på overskabene, og
at bordet har, for denne indretning, en ganske pæn størrelse.

Forrest finder du dette gode soveværelse, hvor de sengen har et
madrasmål på 83 cm i bredden og henholdsvis 200 og 188 cm i længden.

Dethleffs Camper 550 MK, her i standardversionen, er vognen i
mellemstørrelsen for den aktive børnefamilie, der ønsker faste senge til
4 eller 5 familiemedlemmer og optimale forhold i toiletrummet. Bemærk at
vognen er 250 cm bred, så din blis bredde skal være 180 cm eller bredere.

Midt i Camper 550 MK findes en rundsiddegruppe, der har god plads
omkring bordet. Opredt til liggende gæster er der her et madrasmål på
200 x 116 cm. I baggrunden ser du den tværvendte dobbeltseng til mor og
far. Her er madrasmålet 200 x 160/125 cm.

Bag i Dethleffs Camper 550 MK er der køjer og toiletrum. Der er 2 køjer som
standard, men en tredje er en mulighed. Det skal bare bestilles før
vognen bygges på fabrikken. I toiletrummet er der separat brusekabine i
hjørnet ind mod køjerne.

Dethleffs Camper 650 TK Style er vognen for børnefamilien der ønsker sig
mere plads i vognens længde. Så her er der fransk soveværelse og køjer
til børnene - pakket ind i Campers flotte Style pakke.

Køkkenet er placeret modsat døren. Her er stort køleskab med separat
fryser samt skabe og skuffer med flotte hvide frontstykker . Køjerne er
placeret overfor køkkenet, og det er muligt at skærme dem af med en stor
skydelåge.

Det franske soveværelse i Dethleffs Camper 650 TK har en dobbeltseng med
et madrasmål på 202 x 158/132 cm. I toiletrummet er der bruseplads
foran toilettet.

Dethleffs Lifestyle kommer i 2010 i en opdateret version, hvor det gamle
lidt mørke og tinge design er frisket på i tidens farver og tekstiler.
Lifestyle 520 BK er en ny indretning, der har en lidt utraditionel
løsning i soveværelset.

Når du kikker ind i opholdsstuen i Lifestyle 520 BK ser du først den
store vinkelsiddegruppe og sengen, der er ekstra høj. Det giver mange
siddepladser om bordet, og så er der plads til et ekstra stort magasin
under sengen.

Køkkenindretningen er også speciel i Lifestyle 520 BK. Køkkenvask og
køleskab står lige inden for døren. Komfuret er placeret på den anden
side af gangen i vognens forende. Bemærk de blankpolerede nye flotte
låger. Mon det vil danne skole for designet i de kommende år?

Dethleffs Lifestyle 550 LK Er Dethleffs bud på campingvognen til
børnefamilien fra café-generationen. Allerede udefra kan man se, at her
kommer en Dethleffs i en indretning fabrikken ikke har brugt før. De
mørke ruder er med til at give vognen et eksklusivt look.

Her ser du bagsiden af køkkenet og spisepladsen, hvor der er bænk langs
væggen og 2 caféstole på den modsatte side af bordet.

Bagerst i Lifestyle 550 LK er der en salon-siddegruppe, hvor der både
kan "flydes og konverseres". Indretningen er set fr, men Dethleffs har
forbedret den med højere sidehøjde og bedre kvalitet på hynderne.

Når der skal spises sker det ikke i siddegruppen. Her har man jo
cafébordet. Men man vil gerne have et lille sidebord, så man kan sætte
sin café au lait eller cappuccino. Dethleffs har derfor valgt at placere
et lavt bord, der også kan bruges som en ekstra siddeplads.

Denne Dethleffs Lifestyle 545 DBM er også en ny variation på vognen med en
samtale-siddegruppe midt i vognen, køkken og toiletrum bagerst og
dobbeltseng forrest. Den går i gen i flere serier, som vi vender tilbage til.

I Lifestyle 545 DBM sofaerne placeret omkring et rundt bord, der står på
en centersøjle. I Baggrunden kan du se køkken og toiletrum. Læg mærke
til de lyse flotte blanke låger på overskabene.

Forrest finder du et soveværelse med en Queens Bed, der har et madrasmål
på 201 x 153/149 cm. Ganske pænt, da det ikke er unormalt at denne type
seng kun er omkring 185 cm lang hos en del andre mærker. Vognens
klædeskabe er placeret på hver sin side af hovedgærdet.

I toiletrummet, der er et nøk større end normalt, er der brusekabine ved
siden af håndvasken. Vasken skydes ind og ud af brusekabinen via en
skinne på forsiden af bordpladsen. I næste afsnit kan du læse om mange
af de andre Dethleffs modeller fra årgang 2010.
Tekst & foto: Peer Neslein & Jens-Peder Rasmussen
© www.campingferie.dk 2009
|