Campingferie.dk
Cabby
 Autocampere  Campingnyt  Finansiering  Hvad sker hvor  Test  Videoklip
 Biler  Campingpladser  Forhandlere  Rejseinspiration  Udstilling/Messer  Vintercamping
 Camping i TV  Campingvogne  Fortelte  Telte/Teltvogne  Udstyr/Tilbehør  Vogne til salg
Opdateret: 4. februar 2012 Online: 484 brugere
Forsiden
Loading
Camping i Bella
Bella Centeret, Kbh.
2012 | 2011 | 2010 | 2009 | 2008 | 2007 | 2006 | 2005 | 2004 | 2003 | 2002 | 2001 |
Ferie for Alle
Messecenter Herning
2012 | 2011 | 2010 | 2009 | 2008 | 2007 | 2006 | 2005 | 2004 | 2003 | 2002 | 2001 |
"Camping"
Aalborg Hallen
2012 | 2010 | 2008 | 2006 | 2004 | 2002 |
Caravan Salon
Düsseldorf, Tyskland
2011 | 2010 | 2009 | 2008 | 2007 | 2006 | 2005 | 2004 | 2003 | 2002 | 2001 | 2000 |
Husvagn & Husbil
Elmia, Sverige
2011 | 2010 | 2009 | 2008 | 2007 | 2006 | 2005 | 2004 | 2002 | 2001 | 2000 |
Norvej Camping & Fritid, Norge
2007 | 2006
Sommerkaravanen
2010 | 2009 | 2008 | 2007 | 2006 | 2005 |
Campingferie Vinter Camp
2011 | 2010
Nordisk Caravan Træf
2007 | 2002 |
Andre arrangementer

Biler i Bella 2008

Biler for Alle 2007

DCK
landsstævne 2004


Bella Center 2004 UngCamping reportage

Lerchenborg 2009

Skanderborg
Camping & Festival


Campingferietræf 2003


 Hymer 2010: Både forventet - og overraskende nyt - (Düsseldorf 2009 - Del 17)

Tyske Hymer er en af de fabrikker, der er meget åbne - og hurtige - til at omstille deres designs til det, deres kunder efterspørger. Derfor kan man hvert år forvent sig flere nyheder. Både "de forventelige" og dem som er dukket op efter kundeønsker fra det seneste års tid. I 2010 kommer Hymer Nova i en opdateret serie på 7 modeller, der afløse sidste års Nova SL. Nova GL og Nova-S fortsætter som serier i 2010. Den nye Hymer Nova 580 er største model i den nye årgang. 


Forrest finder du en god og rummelig rundsiddegruppe, hvor tekstiler og fronten på overskabene er med til at gør opholdet lyst, lunt og rart. I forhold til sidste år er der kommet flere lyse felter på overskabe, ny facon på bordet, nye hjørnehylder og ny facon på sædernes ryglæn.


Køkkenet er ganske fornyet med nye låger på overskabene og en åben reol til småting. Vinklen og mediehylden er gledet ud, så er der der er nye greb i rustfrit stål-look, nyt blandingsbatteri samt et todel glaslåg over komfuret.


Reolen lige inden for døren er ændret så den i bedre grad passer til en fladskærm, og giver mere plads på gulvet. Her kan du også se, at der er kommet skuffer i stedet for underskabe. Sjovt nok er der ikke, som sidste år, monteret emhætte.


I soveværelset er der kommet nye lyse gavle ved hovedgærdet, nye hylder og overskaben helt hen til væggen mod toiletrummet.


Toiletrummet i Hymer Nova 580 har fået nyt toiletkumme i porcelæn samt et mere kantet toiletbord.


Hymer Nova GL er i 2010 på 12 nye modeller. Nova GL 435 er en af de små lækre rejsevogne, hvor der er masser af komfort til parret, der rejser alene. 


Siddegruppen i Nova GL 435 er placeret i det ene hjørne. Modsat så mange andre vogne med denne indretning, har Hymer sørget for at der er god plads på bordet.


I soveværelset er der kommet en hjørnehylde ved hovedgærdet og nye farver på gardiner og sengetæppe. Dobbeltsengen måler 200 x 145/110.


Hymer Nova GL 540  er serien for de Hymer fans, der sætter pris på det klassiske. Men det betyder ikke, at der ikke kommer fornyelse fra år til år.


Hymer Nova GL 540 har fået samme nænsomme fornyelse i rundsiddegruppen som Nova serien.


Lidt genbrug er der i den nye Nova GL 540. Denne flotte indretning af soveværelset fandtes også i sidste års SL 540.


Hymer Nova S 690 er en af den slags campingvogne, der rent udstyrs- og designmæssigt er i sin egen klasse. Man kan nærmest kalde den for Campingbranchens Porsche Cayenne. I 2010 er udbuddet skåret ned til 3 modeller. Denne 690 med fransk soveværelse samt 545 TF og 546 TF, der er ens med franske soveværelser, bortset fra bredden på henholdsvis 250 og 230 cm.


En rundsiddegruppe som denne i Hymer Nova S 690 behøver ikke mange kommentarer.


Det samme gælder siddegruppen overfor køkkenet. Men det skulle da lige være den flotte mediereol mellem dobbeltsengen og køkkenet.


Hymer Sporting fortsætter med de samme 5 modeller som sidste år. Sporting 465 er den næstmindste, og her får du en rigtig god rejsevogn for 2 med et fransk soveværelse forrest i vognen.


I rundsiddegruppen er der fornyet med nye håndtag på overskabene og nye låger med fyldninger i overskabene. Over vinduet i gavlen er de blevet malet lyse.


Hymer Sporting 465 har fået nye låger på overskabene og andre tekstilvarianter.


Hymer Sporting 530 har også fået de nye låger på overskabene og varianter i tekstiler. Ellers ligner den modellen fra sidste år.


Du skal ikke snydes for et kik ind i soveværelset i den nye årgang af Hymer Sporting 530. Du er ikke oppe på samme niveau, som Hymer Nova, men indretning, design og udstyr kan sagtens matche hele den store mellemeuropæiske mellemklasse. 


Her ser du et hjørne af rundsiddegruppen og dobbeltsengen i det franske soveværelse på den nye Hymer Sporting 560. 


Og her køjerne i Sporting 560, hvor der er kommet ny design på sengehest og stige. 


Hymer Sporting Artic Star er en ny serie, der vist egentligt var tiltænkt som en helårs udstyrspakke til udvalgte modeller. I Düsseldorf var navnet Sporting tilknyttet vognen. Men det er siden den første pressepræsentation udgået frem for en mere selvstændig serie på 4 forskellige modeller, der hedder 565, 595, 685 og 785. For på Elmia en uge senere, var navnet Sporting udgået, og Sporting optræder heller ikke på de officielle Hymer hjemmesider, der er opdateret med 2010 årgangen. Og ingen af de 4 indretninger findes ibland de andre serier. Her ser du Hymer Sporting Artic Star 565, der, rent størrelsesmæssigt, er tæt på at være en 230 cm brede udgave af Nova 545. 


Hymer Artic Star 565 har, ligesom Nova, overskabe med fyldningslåger og køkken med skuffer. Men når du står inde i den nye serie virker den næsten "mere skandinavisk", end de fire svenskbygget mærker. Der er nu ikke fordi Hymer gør så meget ud af dét. Fabrikken fokusere mere på Artic Plus skjulte vinteregenskaber, der bl.a. omfatter muligheden for centralvarme og elektrisk gulvvarme.


Her ser du et fransk soveværelse fra Artic Star 565, hvor der er meget træ på alle flader, både skabe og vægge.


I centerdelen af Artic Star 565 finder du et stort køleskab overfor køkkenet, der er ganske rummeligt.


Hymer Sporting Artic Star 595 er indrettet med et "Skandinavisk soveværelse", hvor der er køjer og dobbeltseng ved siden af hinanden. For at gør ophold om dagen lettere, er sengen klappet et stykke ind mod væggen. 


Samme system er udnyttet i Artic Star 685. Men her er køjer og dobbeltseng forskud i længden. Overfor køjerne finder du vognens toiletrum. 


Hymer Touring  har i et par stået over for en gennemgribende opdatering. I forbindelse med modellens 50 års jubilæum, har der været en række specialmodeller. i 2010 kommer der 2, som skal hylde konceptets lange levetid. Ret unikt for en verden af mobil fritid. Hymer Touring Puck Legend 230 er én af de 2 modeller. 


Du kan godt kalde Hymer Touring Puck Legend 230 for en fornyelse af Puck, der blot har fået et ekstra navn. Men når du sidder inde i Puck Legend 230 er du er ikke i tvivl om, at du sider i noget særligt. Det er nemlig imponerende hvor godt den er designet og skruet sammen. Og bortset for indretningen, er den helt sikkert langt fra den model, som tilbage i 1950'erne lagde kimen til Hymer-koncernens indtog i fritidsverdenen. Og så er det værd at bemærke, at hverken Puck Legend 120 eller 230 har toiletrum. 


Hymer Touring Familia 320 er mindste Touring model med toiletrum. Det koster på pladsen i siddegruppen, men prisen er værd at betale. Noget af det som er fornyet i 2010 er dørens højde og indretning samt tagets design. Døren er blevet højere, og chancen for at støde ind i karmen er minimeret.


I siddegruppen i Touring Familia 320 er der plads til 4 voksne, bare de ikke skal sove der alle sammen. En opredt tværvendt seng måler  188 x 140 cm, så her er god plads til 2.


Toiletrummet Touring Familia 320 er ikke til brusebade, men mindre kan også gøre det. Får du vognen leveret med et varmtvandsanlæg er du godt dækket ind, både i toiletrum og køkken. Med en totallængde på 483 cm og en standard totalvægt på 900 kg med mulighed for op til 1050 kg. er du ganske godt kørende.

Tekst & foto: Peer Neslein & Jens-Peder Rasmussen
© www.campingferie.dk 2009

 « Del 16   Del 18 » 

Om campingferie.dk | info@campingferie.dk | Bank: 5301-0285602 | CVR.nr. 12674309 | 1996-2012 © Neslein Kommunikation ApS