Campingferie.dk
Hinshoej Caravan
 Autocampere  Campingnyt  Finansiering  Hvad sker hvor  Test  Videoklip
 Biler  Campingpladser  Forhandlere  Rejseinspiration  Udstilling/Messer  Vintercamping
 Camping i TV  Campingvogne  Fortelte  Telte/Teltvogne  Udstyr/Tilbehør  Vogne til salg

Opdateret: 10. marts 2010 Online: 651 brugere
Forsiden
Camping i Bella
Bella Centeret, Kbh.
2010 | 2009 | 2008 | 2007 | 2006 | 2005 | 2004 | 2003 | 2002 | 2001 |
Ferie for Alle
Messecenter Herning
2010 | 2009 | 2008 | 2007 | 2006 | 2005 | 2004 | 2003 | 2002 | 2001 |
"Camping"
Aalborg Hallen
2008 | 2006 | 2004 | 2002 |
Caravan Salon
Düsseldorf, Tyskland
2009 | 2008 | 2007 | 2006 | 2005 | 2004 | 2003 | 2002 | 2001 | 2000 |
Husvagn & Husbil
Elmia, Sverige
2009 | 2008 | 2007 | 2006 | 2005 | 2004 | 2002 | 2001 | 2000 |
Norvej Camping & Fritid, Norge
2007 | 2006
Sommerkaravanen
2009 | 2008 | 2007 | 2006 | 2005 |
Nordisk Caravan Træf
2007 | 2002 |
Andre arrangementer

Biler i Bella 2008

Biler for Alle 2007

DCK
landsstævne 2004


Bella Center 2004 UngCamping reportage

Lerchenborg 2009

Skanderborg
Camping & Festival


Campingferietræf 2003


 Nye 2010 modeller fra Hobby - (Düsseldorf 2009 - Del 3)

Opus 3 fra årets Caravan Salon Düsseldorf er del af nyhederne fra Tyske Hobby, og vi lægger ud med eneste nye model i La Vita Bionda serien, Hobbys nye lyse modeller. La Vita Bionda 545 KMF er det lyse alternativ til de tilsvarende modeller i La Vita Veneto og Excellent serien.


Det lyse interiør giver en ekstra optisk dimension, der får modellen til at virke ekstra rummelig og behagelig. Ikke fordi de øvrige modeller føles trange eller små, alle modeller er 250 cm brede, men det ekstra lys får vognens indretning til at åbne sig. Især i vognens bagende, hvor køjer, klædeskab og toiletrummet virker som en hestesko. Forrest i La Vita Bionda 545 KMF findes en tværvendt dobbeltseng, der ligger så langt væk fra børneværelset som muligt. Og ved at placere den ved døren, kan de voksne sagtens være længe oppe, uden at forstyrre når de senere går i seng.


Det lyse voksensoveværelse går igen i denne La Vita Bionda 495 UL, der dog har enkeltsenge i stedet for en dobbeltseng. Som option kan du vælge at få sengene ændret til en fransk seng i den ene side og en lav skænk i den anden. Et layout, der før hed UF, men som i de sidste par år har været ekstraudstyr.


Er privatbilen knap så stor, og dermed med begrænset trækkeevne, er en af de tre La Vita Bionda modeller med tværvendt dobbeltseng et fornuftigt alternativ. Det kræver en lille smule øvelse for den inderste at komme ud, men kræver nu ikke noget særlig. En af fordelene ved denne indretning er, at du får en dobbeltseng som måler 197 x 132 cm i den 220 cm brede La Vita Bionda 400 SF, og 207 x 132 cm i La Vita Bionda 440 SF og 455 UF.


Her ser du samme soveværelse i Hobby De Luxe 440 SF, hvor sengen også måler 207 x 132 cm. Bortset fra træsorten og farverne på tekstiler har soveværelserne samme indretning.


I den anden ende af Hobby De Luxe 440 SF finder du denne sidevendte siddegruppe, hvis bænke er 129 og 94 cm lange. Nok til 3 og med mulighed for 4 personer om bordet.


Vi må ikke glemme børnefamilierne, der i løbet af et års tid er blevet så glade for den indretning som bl.a. findes i De Luxe 540 KMFe. Faktisk så meget, at den har udkonkurreret de mindre køjemodeller, og er i dag den mindste familiemodel.


I Hobby Excelsior er ”den lille” 540 UL model gledet ud at programmet. Det betyder at denne Excelsior 560 UFe, der har et fransk soveværelse forrest i vognen er mindste model.


I bagenden finder du denne elegante rundsiddegruppe, der godt kan redes op som gæsteseng. Men det sker vist ikke ret ofte?


I Hobby Prestige er der ingen modelmæssige nyheder i 201 programmet. Men du skal ikke snydes for et kik ind i soveværelset i denne Prestige 650 WFU. Modellen er på vej ind i sin 7’ sæson, og er især populær for sit store badeværelse bag dobbeltsengen.


I den anden ende af Hobby Prestige 650 WFU finder du denne store rundsiddegruppe, hvor de langsgående bænke er 179 og 170 cm lange. Næsten så lange, at de godt kan bruges som gæste-enkeltsenge, hvis man ikke er for høj.


Udover de mange nyheder i La Vita Veneto serien, er det i Excellent serien tingene sker i år. Hobby Excellent 440 SFr er en 440 SF, hvor en del af det store køkkenbord er ofret til fordel for et køleskab med separat fryser på tilsammen 175 l. Selv om det koster er der stadig ganske pænt med køleskabsplads.


En af de store nyheder i Excellent serien er den store Excellent 650 KMFe, der bagerst har dette rummelige børneværelse med plads Siddegruppen kan redes op til en bred børneseng med målene 162 x 139/92 cm.


Midt i Hobby Excellent 650 KMFe findes en god rundsiddegruppe, hvor mor og far kan sidde alene mens børnene leger i børneværelset, eller udenfor, og hele familien samlet til måltiderne.


Forrest i Excellent 650 KMFe har Hobby placeret sig populære franske soveværelse, hvor dobbeltsenge her måler 198 x 158/131 cm.


Den ”største” Excellent nyhed er denne 720 UKFe, der ligesom Excellent 650 KMFe, er søstermodeller til tilsvarende modeller fra Prestige serien. Her får du en ekstra rummelig familievogn, hvor der er rigeligt med sove- eller gæstepladser.


Bagerst finder du en stor rundsiddegruppe, hvor de langsgående bænke er 157 og 148 cm lange.


Foran det franske forældresoveværelse findes et børneværelse med en dinette og 2 køjer. Læg mærke til den store magasinskuffe under den nederste seng.


Her ser du det franske soveværelse, hvor sengen måler 198 x 157/120 cm.


En af de soveværelsesindretninger der er større og større interesse for er den fritstående dobbeltseng, en såkaldt Queens Bed. Der findes to modeller i Excellent 2010 med indretningen. Her ser du ”den smalle udgave”, hvor sengen måler 192 x 146 cm.

I næste afsnit vil vi se på nogle af de nye autocampere.

Tekst: Peer Neslein & Jens-Peder Rasmussen
Foto: Campingferie.dk
© www.campingferie.dk 2009

 « Del 2   Del 4 » 

Om campingferie.dk | info@campingferie.dk | Bank: 5301-0285602 | CVR.nr. 12674309 | 1996-2010 © Neslein Kommunikation ApS