Campingferie.dk
Hobby-Esbjerg
 Autocampere  Campingnyt  Finansiering  Hvad sker hvor  Test  Videoklip
 Biler  Campingpladser  Forhandlere  Rejseinspiration  Udstilling/Messer  Vintercamping
 Camping i TV  Campingvogne  Fortelte  Telte/Teltvogne  Udstyr/Tilbehør  Vogne til salg
Opdateret: 9. februar 2012 Online: 364 brugere
Forsiden
Loading
Camping i Bella
Bella Centeret, Kbh.
2012 | 2011 | 2010 | 2009 | 2008 | 2007 | 2006 | 2005 | 2004 | 2003 | 2002 | 2001 |
Ferie for Alle
Messecenter Herning
2012 | 2011 | 2010 | 2009 | 2008 | 2007 | 2006 | 2005 | 2004 | 2003 | 2002 | 2001 |
"Camping"
Aalborg Hallen
2012 | 2010 | 2008 | 2006 | 2004 | 2002 |
Caravan Salon
Düsseldorf, Tyskland
2011 | 2010 | 2009 | 2008 | 2007 | 2006 | 2005 | 2004 | 2003 | 2002 | 2001 | 2000 |
Husvagn & Husbil
Elmia, Sverige
2011 | 2010 | 2009 | 2008 | 2007 | 2006 | 2005 | 2004 | 2002 | 2001 | 2000 |
Norvej Camping & Fritid, Norge
2007 | 2006
Sommerkaravanen
2010 | 2009 | 2008 | 2007 | 2006 | 2005 |
Campingferie Vinter Camp
2011 | 2010
Nordisk Caravan Træf
2007 | 2002 |
Andre arrangementer

Biler i Bella 2008

Biler for Alle 2007

DCK
landsstævne 2004


Bella Center 2004 UngCamping reportage

Lerchenborg 2009

Skanderborg
Camping & Festival


Campingferietræf 2003


Caravan Salon 2007 i Düsseldorf – Introduktion

I disse dage er rigtig mange campister på vej mod tyske Düsseldorf, hvor årets største camping- og fritidsudstilling gennemføres i dagene 24 august til 02 september. Fredag den 24 er presse- og brancedag, hvor alle årets nyheder vise frem for medier, kollegaer og konkurrenter. Redaktionen på www.campingferie.dk sender, som vi plejer, et stort hold af sted, så vi får mulighed for at dække meste muligt.


I 11 af centrets 12 haller kan du i år set et stort og varieret udbud af køretøjer og udstyr til det, der i dag kaldes Mobil Living. ÈN ting er sikkert, autocamperne, der er ekstremt populære i andre, knap så afgiftsplagede lande, vil igen i år optage rigtig meget af udstillingspladsen. Men selv om campingvognenes vækst ikke er så stor, som "de selvkørende" så skal de nok tage deres del af pladsen.


Det gøres meget for at fange de besøgendes gunst. De sidste år har Tabbert skrællet taget af en model, og hængt den på på væggen. Gad vide om det i år bliver en Rossini, de nye indgangsserier eller måske den nye større T@b L. Alle fabrikkerne har nyheder i ærmet. Nogen har holdt kortene tættere til kroppen end andre, men bare rolig, du får masser at læse om de næste måneder, både inden for autocampere, campingvogne, udstyr, tilbehør,  campingpladser og  rejsemål.


Igen i år kommer vi til at møde det meste af den danske campingbranche, der her har mulighed for at se et kræsent publikums reaktioner på de nyheder, der sikkert har set på lukkede fabriksfremvisninger. 


På Caravan Salon 2007 kan du se nyhederne fra de fleste af de mærker, der sælges i Danmark. I år udstiller bl.a. Isabella, Camp-let, Ventura, Adria, Bürstner, Carado, Cristal (Beyerland), Caravelair, Dethleffs, Eifelland, Fendt, Hobby, Hymer, Kabe, Knaus, LMC, Sterckeman, Tabbert, T.E.C., Weinsberger, Wilk og stort set alle autocampermærkerne.  


Danske Isabella, Ventura og Camp-let finder du i år i Hal 5. Mon ikke Isabella igen i år kommer med et par ekstra smarte nyheder.


Tyske DWT har traditionen tro en stor stand. I år finder du dem lige ved siden af Camp-let. Det bliver spændende at se produktionsmodellen på deres nye Curve fortelt.


Sidste år var der bl.a. indrettet denne kunstige sø, hvorpå der kunne sejles og slappes af på den omkransende sandstrand. I år vil et af de gennemgående temaer være wellness. Det bliver spændende at se hvilket blikfang de forskellige stande vælger.


Hvis du kommer ind i hallerne med feriemål, må du straks se efter et dannebrogsflag under loftet. Når du har fundet det, kan du let finde den danske stand, hvor det kompetente og energiske personale kan fortælle vores europæiske naboer om Danmarks campingpladser og seværdigheder.


Kommer du i autocamper eller campingvogn kan du komme til at bo på Europas største campingplads, Caravan Center, der er indrettet i P1 parkeringsområdet. Campinglivet er et kapitel for sig, og den stor oplevelse for de fleste, der ser det første gang. Faktisk er der mulighed for så meget ramasjang, at de ikke behøver at tage ind til centrum. Og så er der ro kl. 24. De fleste skal jo op og på arbejde næste dag.


Om dagen er der gratis busser til og fra messeområdet, om aften til og fra Düsseldorf Centrum. Lad bare bilen stå, og nyd den  effektive offentlige transport. Din adgangsbillet er den formelle adgang med bussen. De fleste køber dog først billetten inde ved indgangen, så alle kommer med alligevel.


Har du lidt tid til overs, ligger der faktisk flere interessante seværdigheder i området. Bare 30 km. fra Düsseldorf kan du finde Neanderthal museet. Det er et besøg værd. - Bare for at være helt sikker. Det er Neandertaleren til venstre og Homo Sapiens til højre - eller var det nu omvendt?


Du må heller ikke snyde dig for en ned tur til Rhinen. den ligger bare 500 meter fra Messe Camping. Bare det at se skibene sejle forbi, kan der godt gå en times tid med. Måske er der også overskud til en tur med de mange turbåde.


Du må også bruge en eftermiddag og aften inde i det brogede og sjove restaurationsliv i Düsseldorf Altstadt. En god middag eksklusive drikkevarer kan gøres for ca. 10 Euro. I løbet af de kommende dage vil vi, når vi kan komme på nettet, fortælle meget mere nyt fra udstillingen.

Skrevet af: Jens-Peder Rasmussen
© www.campingferie.dk 2007
Del 1 » 

Om campingferie.dk | info@campingferie.dk | Bank: 5301-0285602 | CVR.nr. 12674309 | 1996-2012 © Neslein Kommunikation ApS