Düsseldorf 2005 - Europas største campingudstilling – Del 1
Peer Neslein: Vi er taget til Düsseldorf for at kigge nærmere på en række af de
nye 2006 modeller som vil blive vist i Danmark i løbet af efteråret, bl.a. til Åbent Hus arrangementer. Andre
modeller vil først blive vist i Bella Centret og i Herning, i forbindelse med de store danske
camping-udstillinger.
Bo Madsen fra Safari Caravan i Struer forventer sig meget af den nye TEC Travel
King 430 TE, som er indrettet med enkeltsenge. Det er ikke normalt i så lille en vogn. Måske er det Danmarks
mindste, med enkeltsenge. Sengene kan i øvrigt laves om til en dobbeltseng.
I bagenden af TEC Travel King 430 TE er der hjørnesiddegruppe. Egenvægten ligger på ca. 1050 kg.
Hvis vi lige skal op i den modsatte ende - nemlig i cirkusdirektør-klassen - så er
der dette Fendt Diamant VIP
700 TGC, med sorte vinduer hele, vejen rundt. Man kan ikke kigge ind, kun ud.
Carsten Lund fra Campingferie.dk sidder lige og nyder den store Fendt 700. Vognen er indrettet med hvid
lædersofa og stjernehimmel.
I forenden af vognen er der 2 store enkeltsenge, og masser af skabe. Absolut en luksusvogn i topklasse.
Carsten Dyg (tv.) og Tommy Boisen fra Isabella fortelte præsenterer bl.a. en helt ny model - nemlig en Universal
420 - som mange campister har ønsket. Teltet kan bruges hele året, da taghældning og stangsystem er designet til
store snebelastninger.
Hobby har traditionen tro bygget en borg i en af de store haller. Indgangen bevogtes af et par store rustninger.
Hobby præsenterer bl.a. en ny Hobby 520 model i Excelsior serien.
Køkkenet findes i bagenden sammen med toiletrummet, i den nye Hobby Excelsior 520.
Midtersiddegruppe i hvidt læder i Hobby Excelsior 520, med dobbeltsengen på tværs i forenden.
John Baltzer - der bl.a. handler med Elnagh autocampere - præsenterede flere nye modeller. John har netop indgået
en aftale med Hymer omkring salg af deres autocampere.
En af nyhederne fra John Baltzer er denne handicap-autocamper, indrettet med lift, bred dør og soveplads i
forenden af vognen i alkoven til f.eks. en medhjælper.
I midten af autocamperen er der køkken med gasblus og vask, samt køleskab i den anden side. I bagenden af
vognen er der indrettet baderum og toilet. Der er to forhæng til at trække for, så man kan bruge toilettet,
eller tage bad, idet det brune gulv er et stort afløb. Helt bagerst er der indrettet en lav og bred dobbeltseng.
Dwt fortelte har udvidet medarbejderstaben i Danmark med Kim Godballe (th.), som fremover skal repræsentere både
dwt fortelte samt Knaus og Eifelland campingvogne, idet han er blevet ansat af den danske agent for dwt og Knaus
/Eifelland, nemlig Per Dubienko, Knaus Scandinavia, i midten. Til venstre er Peter Winneknecht, der er 2. generation
i den tyske forteltfabrik dwt.