Til Forsiden  

Aabybro Camping & Fritid

   
Camping i Bella
Bella Centeret, Kbh.
2012 | 2011 | 2010 |
2009 | 2008 | 2007 |
2006 | 2005 | 2004 |
2003 | 2002 | 2001 |
Ferie for Alle
Messecenter Herning
2012 | 2011 | 2010 |
2009 | 2008 | 2007 |
2006 | 2005 | 2004 |
2003 | 2002 | 2001 |
"Camping"
Aalborg Hallen
2012 | 2010 | 2008 |
2006 | 2004 | 2002 |
Caravan Salon
Düsseldorf, Tyskland
2011 | 2010 | 2009 |
2008 | 2007 | 2006 |
2005 | 2004 | 2003 |
2002 | 2001 | 2000 |
Husvagn Husbil
Elmia, Sverige
2011 | 2010 | 2009 |
2008 | 2007 | 2006 |
2005 | 2004 | 2002 |
2001 | 2000 |
Sommerkaravanen
2011 | 2010 | 2009 |
2008 | 2007 | 2006 |
2005 |
  
Nordisk Caravan Træf

  2002 | 2007-01
2007-02

Norvei Caravan & Fritid

2006 | 2007

 

  Andre arrangementer

 DCK landsstævne 2004

 
Bella 2004 
UngCamping reportage
 
Campingferietræf 2003
Del 1 (Absalon Camping)
Del 2 (Viborg Camping)
 
Nordisk 
Caravan-Træf 2002
 

 Skanderborg 
Camping & Festival

 

Biler for alle 2007

 

Biler i Bella 2008 

 
 
 
 
 

Düsseldorf 2000

Velkommen til verdens største campingudstilling
I dagene 30. september til 8. oktober blev den 39. "Caravan Salon Düsseldorf" afviklet i byen af samme navn. Temaet for årets udstilling var "Fritid - uden grænser" - og det er jo en ganske rammende titel for camping.
Tekst & fotos: Peer Neslein & Anne-Vibeke Isaksen

Info om udstillingen
500 udstillere fra 20 lande præsenterede ca. 1.500 køretøjer i form af campingvogne, teltvogne og autocampere. Hertil kommer så et ufatteligt udvalg af tilbehør og udstyr, hvor blot skal nævnes Electrolux, Truma og Isabella. Selve udstillingsarealet var på 175.000 kvm. fordelt i 8 store haller ved Rhinen.
Campingplads udenfor hallerne
Uden for hallerne var der indrettet campingplads til de besøgende. Og her var parkeret ca. 4.000 enheder, med klar overvægt på autocampere. I alt ca. 10.000 personer boede på "campingpladsen" under udstillingen.
Camping er populær i Tyskland
At camping er populært i Tyskland kan bl.a. kan ses af at der er indregistreret 616.200 campingvogne (Danmark ca. 110.000), samt 339.400 autocampere (Danmark ca. 1.000).
Stort nyvognssalg
Den tyske Camping Branche forventer at 110.000 nye campingvogne og 50.000 autocampere vil blive indregistreret i år. (I Danmark er tallene henholdsvis 5.000 og 100).

Her hygger en familie sig foran deres autocamper hvor de passer barnebarnet, mens forældre er i hellerne og kigger på ny campingvogn.
Redaktion i autocamper
Vi havde sendt vores Hobby Excellent 460 UFe redaktionsvogn til service, så turen til Düsseldorff foregik i en Chausson autocamper. Vi ankom for sent om aftenen til messecampen ved hallerne, der var lukket, så den første nat blev på en parkeringsplads ved Rhinen, sammen med mange andre autocampere.
Og så til udstillingen
Og så vågnede vi til en ny dag med solopgang over Rhinen og 1.500 nye campingvogne og autocampere, der "ventede" på os i udstillingshallerne.

Et tilløbsstykke
Fra første åbningsdag strømmede campinginteresserede til hallerne nr.  9 til 16, som rummede den store udstilling. Det samlede antal besøgende anslås til ca. 160.000.


Alle modeller er udstillet
En af de specielle ting ved den store udstilling er, at producenterne præsenterer hele modelprogrammet. 
Så her kan du se alle de modeller du ofte kun kan se i kataloget.
Her er det udsigt over Hobby store stand med trængsel mellem de mange modeller.
Trio Sport
Trio Sport har fremstillet et specielt fortelt der matcher med farverne på Hobby campingvogne. Så hvis du ikke vil skifte din campingvogn, kan du nøjes med et fortelt der matcher-
Nyt fra HOBBY
Hobby præsenterer nye baglygter på 2001 modellerne.
En af de store nyheder  er det nydesignede køkken med buet front og runde kanter på gasblus og håndvask. Smart design. Den viste model er en Hobby Excellent 460 UFe easy. 
Nyt design og ny hyndestoffer og gardiner. Det umiddelbare indtryk er en rigtig god og harmonisk helhed.

Hobby Excellent 460 UFe easy.

Hymer autocampere
På de nye Hymer autocampere er bl.a. vandtankene til rent vand og spildvand nu indbygget under gulvet, mellem chassivangerne, hvilket giver et lavt tyngdepunkt. Tidligere var vandtankene indbygget i magasinerne, hvor de optog meget plads. 
Som det ses er der ført varmeslanger rundt langs vandslangerne. 
Tabbert
Tabbert har med deres nye modeller ramt en meget moderne stil, modsat de tidligere "klassiske" vogne.
Oppusteligt fortelt
På Tabbert standen så vi dette Tabbert telt, (fremstilles på Isabellas systue), som er en verdensnyhed. Teltet har nemlig ingen teltstænger - men til gengæld luftkamre - som i en hoppepude eller en gummibåd.
Når teltet skal stilles op, trækkes det gennem teltskinnen som normalt. Herefter pløkker du teltets 4 hjørner.
Herefter sætter du en slange i bilens udstødning eller i en støvsuger.........
..... og vupti - 14 sekunder senere er teltet opstillet. På billedet er teltets ene ende allerede pustet op mens det sidste hjørne mangler.
Her ser du "teltstængerne" som er luftkamre, som når de fyldes med luft presse teltet op og stå.

Herefter skal du kun pløkke forkanten.

 

Umiddelbart virker systemet genialt og smart. Tænk at opstille et fortelt uden at skulle bruge en eneste teltstang.

LMC Münsterland Nyheder i 2001
Nye klare taglemme der giver meget lys i vognen. Fjernbetjening til udendørs- lampe og køkkenbelysning. Nyt exklusivt udvendigt design af Dominant serien. Nyt lågeinteriør med blå firkanter, samt buede hynder i Dominant serien samt meget mere. Hør din lokale forhandler.
 
 
Bürstner fastliggervogn
Bürstner har flere bud på en campingvogn til fastliggere. Denne model er indrettet med dobbeltseng og toilet i den ene ende. Køjerum og sidedinette til børnene i midten af vognen. Og endelig kæmpe rundsiddegruppe i den anden ende. 
Chausson halvintegreret Autocamper
Dette er modellen i autocampere som vi på www.campingferie.dk tror bliver populær blandt "Det grå guld". Den er ikke så stor, så den er nem at køre med. Og så indeholder den alt hvad der er brug for, når man er to der vil opleve Europa sammen.
Tagtelte til biler
Tagtelte har været fremme i mange år, men aldrig rigtigt slået igennem. Men når man ser de mange nye modeller, er det måske nu i disse år at de bliver et hit. Her er det monteret på en Mini.
Citroen og Renault er også på markedet med tagtelte til familien der ønsker at opleve naturen på en speciel måde.
Mon ikke de fleste føler at der er lidt "Safari" over at kravle op på taget og sove. Væk fra slanger og krybdyr.

Et tagtelt er jo i bund og grund en teltvogn uden hjul, der er monteret på taget. Fordelen er selvfølgelig at du kan køre mere end de 70-80 km/t som du må med en teltvogn.
Vi kan desværre umiddelbart ikke oplyse om priserne på teltene, men et gæt vil være fra kr. 5.000,- og opefter.
Men selvfølgelig kan det ikke udelukkes at der kan være producenter der kan finde billieger løsninger.

Måske var det en ide for gamle hæderskronede Combi-Camp at tilbyde en løsning til de danske campister?

Du tager bare din personbil med i autocamperen!
Efterhånden som autocamperne bliver større og større bliver de lige så umulige at køre med i f.eks. de små sydfranske byer. Men så parkerer du bare din autocamper på campingpladsen - bakker din lille bybil ud af "garagen"  - og kører til byen og shopper. 
Smart ikke!

 

 

 

Gennemsigtig Knaus
Knaus præsenterede en Knaus med en hel væg i glas, så man kunne se hele vognen udefra.
  Læs også del 2 fra Düsseldorf

Om www.campingferie.dk   -   Neslein Kommunikation ApS © 1996-2012   -   E-mail: info@campingferie.dk