|
|
Danmarkspremiere Flere og flere campister forlanger centralvarme til deres campingvogn.
Wilk, der
sælges af Caravan Ringens 17 forhandlere, vil selvfølgelig gerne dække dette behov. Derfor kommer der nu en
Wilk S4**** 530 HE med centralvarme.
Wilk S4**** 530 HE er indrettet efter den nordiske tradition med rundsiddegruppe forrest, køkken, toiletrum og
klædeskab i midten, og to lækre enkeltsenge bagerst. I enkeltsengene kan hovedgærdet løftes så det altid er
muligt at finde en god sovestilling. Wilk S4**** 530 HE koster 150.300,- kr. + levering.
Danmarkspremiere Adria Action er en ny spændende model, der selvfølgelig kræver et specielt fortelt.
Hvem andre end Isabella kan bygge sådan et fortelt – selvfølgelig med nye interessante detaljer. Læg f.eks.
mærke til det store vinduesareal.
Et par af de nye detaljer er udluftningen, der kan ske gennem et myggenetbeskyttet stykke af sidevinduet og gennem
det trekantet stykke imellem frontvinduerne.
Dagens detalje er fundet i køkkenet på denne Dethleffs Camper 510 V, hvor der er placeret en praktisk affaldsspand i
køkkenbordet. Det nye er det smarte og flotte glaslåg, som kommer fra Cramer. Glaslåget finder nok også vej til de øvrige
mærker, som får køkkenvask og komfur fra Cramer.
Årets sællerter Det er altid spændende at høre om de
modeller der sælges flest af. Især hvis du handler brugt, for mange af de modeller der sælges i år kommer om 3–6 år ud på brugtmarkedet. Og så er det rart at vide hvad der kommer og hvor stort udbudet bliver. Vi har været rundt hos de forskellige
mærker og spurgt os frem. Et par af stederne er det faktisk overraskende, at det ikke nødvendigvis er de billigste modeller
der sælger. Det vidner om at danske campister er kræsende og god ved hvad de vil have – også selv om det koster mere end
gennemsnittet.
Hos tyske LMC er det luksus der sælger. Faktisk er denne LMC Ambassador 560 HTE, til 181.300,- kr. + levering i
standardudgave, en af dem der sælges flest af. Vognen er indrettet med et stort toiletrum bagerst og enkeltsenge i
midten. Det er værd at bemærke, at sengene er henholdsvis 191 og 204 cm. lange, så der er også plads til høje danskere.
Du kan se LMC i Hal H ved indgang Øst.
Ambassador 560 HTE har forrest en stor rundsidegruppe, hvor bænkene er 144 og 140 cm. lange. Ambassador fås med 3
forskellige tekstiler, dette rødlige Jersey og et beige, der hedder Colmar. Skal det være ekstra fornemt, kan du
få lyst læder. En anden model der sælges mange af hos LMC er Dominant 520 HTD Winner, der også har stort toiletrum
bagerst og en dobbeltseng i midten, og som koster 160.900,- kr. + levering.
En af årets 2 specialmodeller fra Dethleffs er denne Camper 510 V til 124.900,- kr. + lev. som har et komplet udstyr, bl.a.
elektrisk gulvvarme, varmt vand, stabilisator, lysbaldakin om taglugen og i køkkenet, gulvtæppe og reservehjulsholder.
Du kan se Dethleffs midt i Hal H ved indgang Øst.
Camper 510 V har bagerst enkeltsenge med vinduer til 3 sider. Det giver et flot, lyst og luftigt soveværelse. Sengene er
85 cm. brede og 186 og 190 cm. lange. En anden af årets sællerter fra Dethleffs er Life Style 510 TK, der har børneværelse
med køjer og dinette bagest.
Hos Tabbert er det bl.a. denne Vivaldi 560 TD, som er en 2006 nyhed. Tabbert er kendt for de seneste år at arbejde
med rummelighedsfølelsen inde i vognen. I denne 2,5 m. brede model føles det ekstra rummeligt. Du kan se Tabbert
midt i Hal H ved indgang Øst.
Bagerst i Vivaldi 560 TD findes dette store soveværelse hvor sengen er 160 cm. bred. Der er brusemulighed i det
delte toiletrum. Vivaldi 560 TD koster 158.300,- kr. + levering. En anden stor sællert fra Tabbert er køjemodellen
Da Vinci 540 DM, der både fås i 2,3 og 2,5 m. bred udgave. 2,3 m. udgaven koster 136.900,- og 2,5 m. udgaven
141.900,- kr. + levering.
I de kommende dage vil vi vise nogle flere af årets sællerter.
Tekst og fotos af Jens-Peder Rasmussen
|