Det er en mørk og grå novemberformiddag i Midtjylland. Da det begynder at
bliver lyst kan man se 9 campingvogne og en autocamper som står på en stor
plæne på Hampen Sø Camping og Hytteby. Det er de første vogntog på
Campingferie Vinter Camp 2011. De er alle kommet i løbet af torsdagen.
Sidst på formiddagen begynder der at dukke flere og flere deltagere op med
deres vogntog. Der er tilmeldt ca 140 vogntog på Campingferie Vinter Camp
2011. Nogle rykker ind i båsene med plads til 12 - 14 vogntog.
Andre finder plads på den store plæne, som både er boldbaner og arealer til
træf og andre pladskrævende arrangementer.
Midt på eftermiddagen bryder solen gennem de mørke skyer. Der går ikke lang
tid før mennesker og dyr finder ud i og nyder det sparsomme solskin.
Midt på eftermiddagen er der kommet ret mange deltagere. På den store plæne
holdes der i fem rækker på langs af arealet.
Sidst på eftermiddagen dukker de første arrangører og udstiller op. Her
hilser Peer Neslein og Mr. Boom, der her er i civil, på Camilla Dvinge fra
DanCamps, som er ejere af Hampen Sø Camping og hytteby.
Peer har i 2011 sin nye Hobby Premium 540 UFe med på Campingferie
Vinter Camp.
Signe Neslein kommer med sin Pink Lady. Begge vogn indgår i årets
udstilling, og kan ses om lørdagen mellem kl. 10 og 16.
Peer skal lige have taget et par redaktionelle billeder og Signe gør klar
til at rykke Pink Lady på plads.
Det bliver mørk allerede ved 17-tiden, og roen sænker sig over pladsen. Det
regner og blæser, så i dag står den mest på indendørs hygge.
Hvis man lukker øjnene og glemmer vejret, et øjeblik så opdager man at der
kommer en stor og varieret duft af grille. Det skyldes at rigtig mange
benytter sig af deres grille til aftensmaden.
I andre vogne er det grillede aftensmåltid afløst af tyvstart på årets
første julefrokoster. I "Det redaktionelle kalkbrud" sidder JP, Heine, Sven
og Kitte sig med danske vinterspecialiteter. Her er hygge over hele linjen.
Ude i mørket skal man lede længe efter varierede former for
juledekorationer. Her en Kabe, som har fået alternativt sidelys.
Her ser du julestemningen hos en af fastliggerne på Hampen Sø Camping og
Hytteby.
Inde i den store spisesal holder fastliggerne deres årlige julefrokost.
Her ser du en Opel Tigra, der i sagen anledninger er udstyret med
rensdyrnæse og -gevir. På førersædet sidder en stor bamse. Mon ikke den
hedder Rudolf?
Hampen Sø Camping og Hytteby ligger op til Hampen Plantage, som er groet
sammen med Langbjerg Plantage og Palsgård Skov. Skovearealet er ca. 4 x 4
km, og består mest af nåleskov, engarealer og Hampen Sø. Her ser du en af
vejene i Hampen Plantage, hvor de nyfældede grantræer giver dagens tur en
ekstra duftmæssig dimension.
På den anden side af Rute 13 finder du Hampen Sø. En tur rundt om søen er
altid, uanset vejret, en god oplevelse. Stedet bliver da også besøgt af
mange lokale.
Skiltningen er god, og der er flere skift i terræn og bevoksning.
I dag gik turen højre om søen. Selv om det er efterår, snart vinter, så er
der både dyr og plante at se på. For de modige er det let at finde svampe i
skovbunden.
Nogen gange går stien hen over nogle af de mange badestrande, som er
populære om sommeren.
Ca. 400 meter fra den store P-plads finder du en stor hundeskov, som er
inddelt i top områder. Èt for der store hunde, og et for mindre hunde og
hvalpe. Kommer du bil, er det også muligt at parkere på Hampenbjergvej, som
er en sidevej til Rute 13. Du kan få en brochure og rutekort i receptionen.
I morgen starter Campingferie Vinter Camp 2011. Kom forbi og se på nogle af
de udstillede vogne og autocamper. Glem ikke at deltage i konkurrencen, hvor
du kan vinde mange spændende præmier.
Klik her og læs mere om dagens program.