|
|
Her kan du læse beretningen om Kirsten og Søren Thomsens eventyrlige campingtur, zig-zaggende gennem fantastiske Italien.
Med start i operaen i Verona og med endemålet med Etnas flydende og spruttende lava.
Tirsdag d. 21. juni
Afrejse fra Hvidovre kl. 8.00. Vi sejlede med Scandlines fra
Gedser til Rostock kl. 11.15. Vi var uvante med denne rute, men blev lokket af reklamen der påstod, at vi
skar 300 km af turen til Italien, hvilket nok ikke helt holdt. Vi fik det selv til 135 km. Hmm.. Reklamens
magt.
Det var en dejlig færge, men turen blev desværre lidt uventet en
mærkelig oplevelse, idet en meget sur tjener ødelagde
lidt af vores spændte og forventningsfulde ferie- og
eventyr stemning. Det var en lille ting: Papir-dugen på vores bord i restauranten var mildt sagt brugt, og vi bad om en ny.
Men det skulle vi
tilsyneladende ikke have gjort. "Han havde sandelig ikke tid til det nu, og vi kunne da bare flytte væk
fra vores vinduesbord” og han begyndte arrigt at rykke nye stole frem. Da vi var kommet os over den lidt overraskende
reaktion, kiggede vi os lidt rundt. Restauranten var ikke halvfyldt og turen varede to timer.
Stakkels gæster
de dage hvor der er helt fyldt op. Også ligeledes stakkels tjener og stakkels Scandlines.
Lige da vi kom sejlende ind i Rostock havn, var det ligesom ferien gav os en ekstra hilsen. Pludselig stod
varmen imod os som en mur. "Vil I have varme, så skal jeg gi' jer varme". Der var hedebølge, og den
fulgte os stort set siden, på hele rejsen.
Men at skifte fra den sædvanlige rejseplan over Rødby, viste
sig dog alligevel at blive en behagelig overraskelse, idet motorvejene nr. 9 og
10 fra Rostock til München, viste sig at være temmelig nye og uden al for megen trafik.
I alt fald kørte vi,
uden en eneste gang at holde i "stau". Enkelte steder var der stadig vejarbejde, men det var godt organiseret.
Og måske var vi også heldige med tidspunktet, men alt forløb vel og vi kørte til kl. 1.30, hvor vi holdt ind
på en rasteplads ved Brennerpasset i Østrig.
Onsdag d. 22. juni
Rastepladserne med benzinstationer var alle fuldstændig fyldt op
igennem Tyskland og Østrig, da det var ved at blive nattetid. Men så heldige vi
var, kunne vi
stå op kl. 7.30 til en udsigt, som vi aldrig bliver trætte af: de østrigske alper, lige ude foran vores
dør.
Sådan fortsatte det på vores tur gennem passet og ned mod Po-sletten gennem de Italienske alper. Et
syn, som hver gang fascinerer os. Hvilken skønhed, kraft og vildskab. Utroligt at
vi her kørte igennem, og
endda med en campingvogn på slæb og heldigvis uden problemer.
Vi har været på Veronas campingplads
”Camping Romeo & Giulietta” (udkørsel N) et par gange før. Egentlig er det en simpel plads, med en dejlig
stor swimmingpool, skygge og med busforbindelse direkte til Verona's fascinerende centrum. Og så kan man
her på campingpladsen købe billetter til alle arenaens operaforestillinger. Men pladsen er selvfølgelig
præget af de mange til og fra rejsende. Men den fungerer. Og herligt var det da også at gense den
- til en dag med ren afslapning.
Torsdag d. 23. juni
Mens bålene blussede derhjemme Sct. Hans
Aften, sad vi i varmen
opslugt af premieren på Verdi's Aida i Arenaen.
Fire ting havde vi planlagt hjemmefra.
• Vi skulle i
operaen i Verona.
• Vi ville have en overnatning i Venedig.
• Vi ville prøve at nå Sicilien.
• At
resten af turen ikke skulle planlægges på forhånd.
Selv om - eller måske netop fordi - vi havde prøvet operaen tre gange før, var vi nu klar til det første ønske.
Vi havde dog denne gang bestilt billetter hjemmefra over nettet, idet vi for en gangs skyld ville prøve at
mænge os mellem de rigeste og fineste af de tyvetusinde, der i aften skulle til årets premiere af Aida har
i arenaen Arenaen er Italiens næststørste bevarede amfiteater, kun overgået af Colosseum i Rom. Her har
man opført operaer i 83 år nu, hvilket er utroligt men meget forståelig, idet vi næsten ikke kan forestille
os nogen sted i verden, der kan frembringe så stor en opera oplevelse, som her. Og også denne fjerde gang
var ingen undtagelse. Denne gang endda med en fast plads, røde løbere og adgang til baren.
Utrolig
afslappende og fascinerende. En smuk og musikalsk eventyr, der varmt kan anbefales.
Små refleksioner undervejs
Pludselig står man der med en toiletbillet på 0,50 euro og spekulerer (og håber)
på, at den kan bruges
igen. Midt på en tur, hvor benzinen alene måske løber op i 10.000 kr.
Hvis ferien gik til Verona og
tilbage igen, ville alene benzinudgifterne blive 3000 kr. med campingvognen på slæb.
En flybillet ville
i dag måske koste noget mindre. Så hvorfor gør vi det så på den mere besværlige
måde?
Det er på grund af eventyret, friheden, udfordringen og mageligheden (
der vi har masser af bagage med.) Hver dag sit nye eventyr, og måske endda
et et helt nyt sted.
Lige fra børnene har været små har vi altid sagt, at ferien begynder fra hoveddøren derhjemme.
Her starter eventyret, og det forpligter. God musik på cd'en, lækkert mad i køleskabet
og en afslappet stemning. Vi vil heller ikke køre længere end alle stadig syntes, at
turen er sjov og eventyrlig.
Det koster kun 55 kroner
at køre igennem Brennerpasset med Europabrügge, et bygningsværk, der er på højde med vores
storebæltsforbindelse. Og den pris kunne bæltforbindelsen tænke lidt over.
Når vi tænker på Østrig har vi
kun gode ferieminder der fra, men alligevel minder landet os stadig om "Heidi-bøgerne".
Husene minder om ens
barndoms Märklings-togs huse (Fallerhuse). Men Alperne, bjergene, dalene, sneen på toppen, råheden og den
overvældende fauna, det bliver vi bare aldrig trætte af at iagttage. Hvilken storslåethed
og hvilke kræfter.
Operaen i Verona.. Nogle vil sikkert hurtigt sige at "det ikke lige er mig". Men prøv det alligevel og begynd med Carmen.
Verona's operaer er ikke kun forestillingen i sig selv, men ”helheden” så som iscenesættelsen af 22000 gæster, samtidig med
at der er et orkester på 120 mand og mange - jeg var lige ved at sige flere hundrede
mennesker på scenen, og så også alle dem
bag scenen. Alt sat i en ramme der hedder Veronas fantastiske midtby, med selve
arenaen, som giver plads til en
kæmpe scene, kæmpe kulisser, osv. Og da Carmen har lidt musical over sig - og fantastisk musik og en god
historie - er det jo så selv børnene vil elske hele herligheden. Det er
garanteret.
Fredag d. 24. juni
Vi besøgte Verona for at opleve byen i slentre tempo, og
for gense et par steder med gode minder. Bl.a. Romeo og
Julies hus (som faktisk kun er Julies hus), og ikke mindst et par steder vi aldrig endnu havde fået set; bl.a. broen over
floden Adige, Ponte della Pietra, som oprindelig er indgangen til det "gamle" Verona, og som blev bygget,
år 100. Vi var helt alene på broen, og nød stilheden og vandets brusen uden selskab af hobevis af turister.
Nu havde vi jo været i Verona en del gange, så byturen her blev som sagt en rigtig slentretur, hvor vi bare
tog os tid til at nyde stemningen. Det var sjovt at kunne iagttage totalteatret med de mange tusinde
gæsters ankomst til midtbyen og mærke forventningens glædesstemning. Uden selv at være en del af det denne
dag. Totalteater. Det var det det var.
Lørdag d. 25. juni
På vejen mod Bologna og Firenze ligger byen Mantova, som vi aldrig havde
hørt om eller lagt mærke til, lige indtil i går, hvor nogen havde fortalt os om byen.
Så nu skulle det være.
Vi undrede os godt nok lidt undervejs, idet selve vejen og området dertil ikke
var specielt indbydende, lige
indtil vi pludselig så middelalderbyen dukke op på den anden side af dæmningen mellem to søer.
Et
overrumplende og smukt syn.
Det var jo lørdag formiddag, så her var masser af liv i
byens små gader og gyder. Undervejs rundt hørte vi
dejlig fløjte og cello musik fra konservatoriet og
pludselig befandt vi os til et bryllup i domkirken, som
sluttede med at folk klappede, og vi klappede skam med. En lidt ukendt by for os danskere, men absolut
en besøg værd.
|
