Vulkanturen 2006 - Del 9 (Marina Di Venezia og San Marino)
Signe & Peer Neslein fortæller:
Før vi forlader Marina Di Venezia, skal vi lige vise dig nogle enkelte af de mange faciliteter på den flotte og
store campingplads. Den ene af de store swimmingpools ser du her. Her er der mange mennesker i højsæsonen.
Men du kan også vælge at bade på den mega-brede badestrand med livreddere og barer.
Eller måske kan du gå en tur ned gennem centergaden på pladsen, hvor du finder forretninger og restauranter.
Her er det en af de mange bygninger med service-faciliteter.
Her klares dagens opvask nemt og hurtigt.
Her er der håndvaske med varmt og koldt vand samt stik til barbermaskine eller hårtørrer.
Eget rum med håndvask.
Toilet.
Bruserum med marmor.
Fra Marina Di Venezia til San Marino Vi forlader Marina
Di Venezia og sætter kursen mod den lille stat San Marino, som ifølge vores VDO-navigationsanlæg ligger
ca. 300 km væk, idet vi har valgt en lille omvej for at blive på de store motorveje.
Vi holder pause på en rasteplads efter Bolonga, så Signes hund Molly kan strække benene.
Vi har fundet frem til campingpladsen i den lille stat, tæt på Rimini.
Pladserne er så små at jeg (Peer) ikke havde haft en chance for at køre den store Fendt 700 på plads uden
en Mover. Pladserne er altså ikke store, eller også er det min campingvogn der er lidt for stor.
Min Truma Mover fungerer perfekt og den drejer faktisk bedre end jeg havde håbet på. Den har kun ruller på
to af hjulene men den vrider den andre 2 hjul rundt når den drejer. Jeg skal samtidigt have min Fendt op
ad en lille skråning og det går helt uden problemer. Efter at den er kommet på plads tjekker jeg mit 100
amp. batteri (Vision) og det er stadig fuldt opladet efter 10 min. hårdt arbejde. Det var en dejlig oplevelse.
Jeg sætter min campingvogn i vater efter mit Nivello vaterpas som sidder under min håndbremse. Der sidder
det hele tiden også under kørslen. Når håndbremsen er lagt ned, kan man ikke se det og håndbremsen rammer
ikke vaterpasset. Senere tester jeg min Teleco Parabol som ikke kan tage Danmark, men jeg tror at det
skyldes træerne, for de øvrige satellitter Astra og Hotbird kommer frem med det samme. Og så kan man jo se
Giro d'Italia eller nyheder fra BBC og CNN eller en af de tyske.
På gensyn i morgen. Signe &
Peer Neslein - samt resten af rejseholdet.