|
|
|
Tyskland |
|
Med 82 mio. mennesker
er Tyskland Europas mest befolkede land. Landet dækker 358.333
kvadratkilometer og er dermed Vesteuropas fjerde største efter
Frankrig, Spanien og Sverige.
Landet er meget afvekslende med et kuperet bjerg- og bakkelandskab
med Harzen bjergene nærmest Danmark, og derefter følger
Böhmensbjergene ind mod Tjekkiet og længst mod Syd Alperne mod
Svejts og Østrig.
Tyskland er formentlig det land i Europa, der har flest
campingpladser, nemlig over 3000. Hovedparten af pladserne ligger
smukt ved søer, floder eller i bjergene og standarden er de fleste
steder høj. Tyskland har et meget veludbygget net af motorveje, der
til gengæld næsten altid er overfyldte med trafik ikke mindst
lastbiler. Så skal man hurtigt rundt i Tyskland skal i hvert fald
kører om natten, hvor der er mindst trafik, men ellers skal man køre
væk fra motorvejene og følge de mindre landeveje, der ofte er meget
smukke og man kommer også igennem de mange interessante byer og
landsbyer.
Hastighedsgrænserne betyder 50 km i byer og bymæssig bebyggelse, 100
km på landevej og på de fleste motorvejstrækninger er hastigheden
fri, men der anbefales en hastighed af 130 km i timen.
Promillegrænsen er 0.5. Færdselsregler og skilte svarer til
forholdene i de øvrige europæiske lande.. Forsikringspapirer på både
bil og campingvogn skal medbringes, indregistreringattest, DK skilt,
det grønne kort, sygesikringsbevis og det røde SOS kort.
Tysk Turist Information
Vesterbrogade 6D
DK-1620 København V
E-mail: kundeservice@deutsche.bahn.dk
Web-site:
www.deutschland-tourismus.de/e/
(på engelsk og tysk)
|
Campingpladser i
Tyskland

Lorelei-klippen ved Rhinen er en
populær seværdighed. Og campingpladsen af samme navn ligger
smukt placeret lige overfor klippen.

Det er Mosel der kommer i toppen af billedet, med det blå vand
og løber ud i Rhinens brune og mudrede vand. Bemærk
campingpladsen der ligger helt ned til vandet på den højre bred.
På spidsen af Deutsches Eck står en stor statue af Kejser
Wilhelm 1.
Læs Campingtur til Rhinen her:
Deutches Eck hvor Mosel og
Rhinen flyder sammen.

En pause på en tysk rasteplads kender
de fleste campister. Her er det skuespilleren Peter Rygaard i
forbindelse med tv-optagelser til en serie rejseprogrammer med
titlen "Postkort", der er blevet sendt på flere TV-stationer
bl.a. TV2 Zulu og DK4. Peter var kørt til Alsace
med en Caravelair campingvogn efter bilen.
|
|
|
 |
|
 |
 |
|
 |
|
|
|
Kort
og bøger |
|
|
|
 |
|
Kun et par hjulspind fra
motorvejens larm findes stilheden og storheden i de
sydtyske Alper. Vandringer mellem de 2000 meter høje
toppe er en lise for sjælen. Og hvad er bedre for velværet
end et stort krus skummende øl, serveret til lyden af
kobjælder ved en af Allgäus bjergbondegårde? Bayern
rimer på øl. Metropolen München kan prale af verdens største
byfest, men er også den finere kulturs mekka med
kunsthaller, operahuse, teatre og spillesteder for unge.
Sydtyskland er fyldt af kontraster. I Europas rigeste
region er bayere med grønne filthatte og lædersmækbukser
en del af gadebilledet, og de utallige byfester byder på
hornmusik, tovtrækning og renæssancekostumer. Danskerne
kender Sydtyskland for Moselflodens vinbjerge og
historiske byer som Augusburg, Rothenburg og der Tauber og
Würzburg. Men også barokbyen Bamberg, den
middelalderlige Regensburg ved Donau og den livlige
universitetsby Freiburg har meget at byde på. Uberørt
natur findes i de to store nationalparker Bayrischer Wald
og Berchtesgardener Land og ikke mindst i Allgäu ved grænsen
til Østrig, hvor man som øko-turist kan rejse på "Umweltticket"
til bilfrie byer og helse-hoteller. I denne bog er
Sydtyskland beskrevet i ti områder: Rejsen begynder med
vinområderne i vest, fortsætter ad Den Romantiske Vej
til Schwarzwald - Tysklands milde hjørne med Frankrig og
Schweiz, før turen kommer til et europæisk
"hav", Bodensøen. Over de vildeste bjergegene,
Allgäu og Oberbayern, fortsætter gennemgangen til München,
og de skovklædte bayerske bjergegne i øst.
|
|
|
|
|