Campingferie.dk
Hinshoej Caravan
 Autocampere  Campingnyt  Finansiering  Hvad sker hvor  Test  Videoklip
 Biler  Campingpladser  Forhandlere  Rejseinspiration  Udstilling/Messer  Vintercamping
 Camping i TV  Campingvogne  Fortelte  Telte/Teltvogne  Udstyr/Tilbehør  Vogne til salg
Opdateret: 9. februar 2012 Online: 389 brugere
Forsiden
Loading
Del 1 (København - syd for Hamburg)
Del 2 (Syd for Hamburg - bunden af Tyskland)
Del 3 (Bunden af Tyskland - syd for Grenoble)
Del 4 (Syd for Grenoble - Sisteron)
Del 5 (Knaus Südwind & Citadellet i Sisteron)
Del 6 (Sisteron - Castellane)
Del 7 (Gorges du Verdon – Grand Canyon)
Del 8 (Castellane - Cannes)
Del 9 (Monaco & omegn)
Del 10 (Konklusion)

Napoleons-Ruten 2006 - Del 1 (København - syd for Hamburg)
Til Sydfrankrig ad Napoleonsruten

Peer Neslein fortæller:
Vi har gået nogle måneder og ventet på muligheden for at teste den nye Suzuki Grand Vitara i diesel-udgaven. Jeg har tidligere skrevet om benzin-udgaven, som jeg ikke finder er nogen særlig god campingtrækker. Men det er kun min egen mening, som personbil (uden campingvogn) er den sikkert bare alle tiders.
Så da Suzuki-importøren meddelte at nu havde de en ny diesel presse-bil vi kunne teste, slog vi straks til.
Vi fik samtidig en aftale med den danske agent for Knaus i Danmark, Per Dubienko, om at låne en Knaus Südwind 580 UEB, som er indrettet med brusebad i bagenden. Det kunne vi ikke stå for. Vi hentede campingvognen hos SK Caravan i Blommenslyst, som havde denne specielle model stående. Lars Nielsen fra SK Caravan har oplyst at fladskærmen og mikroovnen er ekstraudstyr.

Testturen skal gå gennem Tyskland og Schweiz til Frankrig, hvor vi fra Grenoble, vil følge Napoleons-ruten (N85) til Sydfrankrig og Middelhavet. Jeg har kørt af Napoleons-ruten nogle gange før, og det er en dejlig rute, der byder på gode stigninger på 12%, hvor bilen og campingvognen skal vise deres værd.

Det var hurtigt at pakke, da jeg faktisk ikke havde nået at pakke ud fra sidste tur til Sicilien.
På denne tur er vi kun 2 af sted, nemlig TV-fotograf Jann Nielsen og undertegnede.

Inden vi så os om var vi på farten, og første stop var næsten traditionen tro på Scandlines færgen, hvor overfarten på 45 min. passer med en lidt forlænget frokostpause. Det giver fint tid til at spise et stykke smørrebrød med lun fiskefilet, hvorefter man lige kan nå at shoppe, inden man igen sidder i bilen med tysk jord under hjulene.

Jeg finder mig hurtigt rigtigt godt tilrette i bilen og den imponerer fra starten med en dejlig trækkraft.

Flot instrumentbræt præger den nye Suzuki Grand Vitara som er udstyret med en 1,9 turbo diesel med 129 hk og et drejningsmoment på 300 Nm. Bilen må trække 2.000 kg i diesel-udgaven og det kan den uden problemer, føler man straks.

Knaus Südwind er en campingvogn med gode køreegenskaber som fremgår af den lange afstand fra trækkrogen til akslen. Jo længere afstand, jo højere kritisk hastighed. Det er en stor vogn der er ca. 250 cm bred, men pga. en enkelt aksel, er den nem at flytte rundt på campingpladser med håndkraft.

Denne tavle er en af de vigtigste tavler man skal overholde på tyske motorveje. Selv om der ikke er billede af en campingvogn, er overhaling forbudt for alle personbiler med påhængsvogne. (Men det vidste du jo godt?)

Vi slutter vores første dag på Azur Camping Lüneburger Heide i Egestorf, hvor vi betaler med vores Gold Card Camping Cheque. Det er altså smart og nemt.

Jeg har taget mit Nivello magnet vaterpas med og sat på trækket. Så er det så nemt at stille campingvognen i vater.

På gensyn i morgen, til en ny campingdag med nye oplevelser.
Peer Neslein
Campist

Del 2 » 

Om campingferie.dk | info@campingferie.dk | Bank: 5301-0285602 | CVR.nr. 12674309 | 1996-2012 © Neslein Kommunikation ApS