|
Torsdag d. 17. juli 2003
Efter Alcobaca kørte vi videre ind i landet. Vi ville gerne se
det nordøstlige hjørne i Portugal. Det skulle være rigtig flot. På
turen derind var der lidt flere bjerge end der havde været længe.
Men vejene var udmærkede. Vi havde ellers hørt at de portugisiske
veje skulle være meget dårlige. Men det har vi ikke oplevet. Vi
gjorde nogle dages ophold i Vila Real på vejen til Braganca som
ligger næsten ved grænsen til Spanien.
 Campingpladsen
lå tæt ved centrum så vi gik en tur derind. Det var en flot gammel
by. Vi fandt en lækker legepladser til børnene, så de var glade. Vi
blev der i nogle dage, hvorefter vi fortsatte til Braganca. Da vi
kom frem opdagede vi, at vi havde glemt Signes sandaler, det var
lidt ærgerligt. Det var et rigtig flot område. Desværre havde vi et
meget kraftigt regnvejr mens vi var der. Det tog noget af udsigten.
Dagen efter ankomsten var vi ude og handle. Da vi kom tilbage til
campingpladsen havde der været nogle hollændere vi havde mødt i Vila
Real. De havde fundet Signes sandaler og var kommet med dem. Det var
rigtig pænt af dem. Efter et par dage, besluttede vi os til at køre
tilbage til Spanien og håbe på lidt bedre vejr.
Den første campingplads lå lige ud til en befærdet vej, så vi blev
der kun en dag, hvorefter vi fortsatte til Logrono som ligger midt i
Rioja området.
 Vi
fandt en meget lækker campingplads i en by lige udenfor. Dagen efter
kørte vi ind til Logrono for at finde turistkontoret. Der er nemlig
udgivet en brochure om de mange dinosaurusfodspor der findes i
området. Byen var meget hyggelig og vi fandt hurtigt kontoret og fik
den information vi ville have.
Den følgende dag, skulle vi så ud og se fodspor, det var noget
børnene havde glædet sig til længe. Ca. 80 km fra campingpladsen var
der et lille museum, lige midt i området med de fleste spor. Der
kørte vi til og fik at vide, at vi var de første danskere der
nogensinde havde været der. De fortalte hvor det var bedst at finde
sporene. De lå kun få
kilometer derfra. Ved siden af fodsporene havde de lavet nogle store
modeller - i fuld størrelse - af de dinosaurer der havde lavet dem.
Det var meget interessant og en kæmpe oplevelse som kan anbefales.
Vi havde madpakker med, og fik en hel dag til at gå med det.
Tæt på campingpladsen fandt vi også en park med en kæmpe legeplads,
så vi fik nemt tiden til at gå, mens vi var her. Vi blev på pladsen
næsten en uge.
Så var det tid til at komme til den plads hvor vi skulle mødes med
mine forældre. De havde sommerferie og kom ned til os. Det var så
meningen vi skulle følges med dem hjemover.
Campingpladsen lå kun 60 km fra grænsen til Frankrig og ude ved
vandet. Det var en dejlig campingplads. Nogle timer efter vi var
ankommet, kom mine forældre.
 Efterhånden
var der kun et par uger til vi skulle være hjemme, så vi kørte
allerede efter 2 dage tilbage til Frankrig. Vi kom til Europas
største sandklit, Dune de Pyla. Den ligger helt ud til Atlanterhavet
lige syd for Bordeaux. Den var også kæmpe stor og det har en hård
tur op på toppen. Heldigvis havde de lagt nogle stiger på den, der
fungerede som trapper.
Herfra kørte vi videre til Saint Emilion. En meget flot gammel by,
og så skal man heller ikke glemme at smage på rødvinen når man nu er
her. Campingpladsen var en rigtig luksusplads med swimmingpool,
vandcykler, minigolf og meget mere. Det
 nød
vi godt af i to dage, inden vi kørte videre til Tulle. Det var nu
blevet 14. juli, så om aftenen kørte vi ind til centrum og så
fyrværkeri. Det var utrolig flot, og vi havde en god aften.
I går kom vi så til den plads vi er på nu. Den ligger ca. 50 km.
nord for Clermond Ferrand. I morgen kører vi videre nordpå til
Dijon. Og herfra er der kun en vej og det er hjemad. Vi regner med,
at være hjemme om ca. 10 dage. Så næste gang i hører fra os er vi
nok kommet hjem.
John Tornhøj
Fortsættes........
|
