Til Forsiden  

Aabybro Camping & Fritid

Campingtur på Sjælland

 

 

  Del 1 Helsingør

  Del 2 Helsingør-Hundested

  Del 3 Knaus Südwind m.m.

  Del 4 Veddinge-Vesterlyng

  Del 5 Eifelland Holiday

 
 
 

 

Campingtur på Sjælland - Del 3

Peer Neslein fortæller:
 
Vi har forladt Hundested og er ombord på færgen, som nu har kursen mod Rørvig.

 

 

 

 

Signe og Rasmus filmer et indslag på færgen til vores tv-udsendelse om vores campingtur på Sjælland.

 

 

 

Og så skal Signe ned og flytte bil og campingvogn inden vi når havnen. Hun var nemlig blevet dirigeret ind under en af siderne, hvor der var for lavt til hendes Eifelland. Nu ville færgefolkene lige sikre at hun kunne komme ud når vi kom i havn.

Jeg holder fint i midterrækken som er det eneste sted campingvogne kan passere på færgen. Mine spejle er slået ind, for at jeg kunne klemme mig ind mellem bilerne.

 

Efter en lille halv time og ca. 350 kr. pr. vogntog for en enkeltbillet, kører vi i land i Rørvig.

Men inden vi  fortsætter vores rejse, skal jeg lige fortælle lidt om den Knaus jeg kører i.

 

 

 

 

Vognen er en 2005 model Knaus Sudwind 550 FSK til kr. 137.200,- plus levering.

Her lidt fakta:

Egenvægt 1185

Totalvægt 1500
Bredde 247 cm
Totallængde 754 cm

I Bagenden af vognen er der køjer til børnene (eller børnebørnene).

Afdelingen kan adskilles med en foldedør, så børnene kan hygge sig uforstyrret.
Den underste køje kan slås op og frontpladen fjernes, så der bliver plads til leg på gulvet.
 

 

 

 

 

 

 

 

Midt i vognen er der rundsiddegruppe. Den hynde der er under min arm er en magasinboks, med plads til småting.
Boksen kan flyttes så hynden på boksen kommer ned i højde med de andre hynder. Og så har man en hel rundsiddegruppe, eller en hel seng, som gruppen også kan omdannes til.

 

 

 

 

 

Her ser du ned gennem vognen fra børnekøjen i bagenden til dobbeltsengen i fronten.

 

 

 

 

De 3 blus i køkkenet er rykket ud mod vinduet, så der er god plads på køkkenbordet. Vognen er selvfølgelig udstyret med varmt vand.

 

 

 

Et kig ud i badeværelset med kassettetoilet der kan drejes. Rummet er lyst og venligt og der er håndbruser, så man kan snuppe et lille forfriskende brusebad når der er behov.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I brochuren på vognen står der at dobbeltsengen er 156 cm bred, så det tjekker jeg lige og det passer.
Dette er absolut en rigtig god dobbeltseng, idet de ofte er alt for smalle, ifølge min smag.

Læs mere om Knaus vogne på www.knaus.dk

 

Efter at være kørt i land i Rørvig er vi kørt mod Sejerø Bugt og Veddinge bakker, for at komme til et dejligt udsigtspunkt på toppen af Høve stræde, som siges at være Danmarks eneste bjergpas.

 

 

 

 

 

Senere på dagen er det tid til at slappe af. Jeg har sat en solmarkise fra dwt telte op.
Den hedder Foyer og består af et tag og et forstykke som går ud i et. Du skal blot køre markisen ind i teltskinnen, sætte to stænger op, 2 barduner og 6 pløkker i forkanten. Så kan du sætte dig i skyggen under markisen, men stadig se ud gennem solfilmen og følge med i livet på campingpladsen. Det er ganske smart.

Yderligere information om solmarkisen kan du få her:
 

På gensyn
Peer Neslein & resten af holdet
fra Campingferie.dk og UngCamping.dk

Del 4

Om www.campingferie.dk   -   Neslein Kommunikation ApS © 1996-2012   -   E-mail: info@campingferie.dk