Til Forsiden  

Aabybro Camping & Fritid

Campingtur på Sjælland

 

 

  Del 1 Helsingør

  Del 2 Helsingør-Hundested

  Del 3 Knaus Südwind m.m.

  Del 4 Veddinge-Vesterlyng

  Del 5 Eifelland Holiday

 
 
 

 

Campingtur på Sjælland - Del 2

Peer Neslein fortæller:
Vi har pakket vores vogne og forladt Helsingør Camping. Vores rejse fortsætter langs nordkysten.

Jeg har en Knaus Südwind på krogen, mens Signe kører med en Eifelland.



Næste stop er en lille afstikker, vi er nemlig kørt ind i Rusland.
Ja det hedder det faktisk, det dejlige landområde, hvor vi parkerer ved Rudolf Tegners museum, som mest af alt ligner noget som Tyskerne glemte at tage med da de rejste hjem efter 2. verdenskrig.



Men det er et kunstmuseum som rummer en del af  Rudolf Tegners skulpturer. Resten af de smukke skulpturer står rundt omkring i landskabet Rusland.
 

 

Museet har lukket denne formiddag hvor vi kommer forbi, men en tur i området er der altid mulighed for.

 

 

 

 

 

 

 

Signe og Rasmus ved deres Eifelland campingvogn.

Du kan læse mere om Eifelland og Knaus  campingvogne her.

Vi skal nok fortælle mere om Eifelland og Knaus og vise interiørbilleder af dem en af dagene.

 

 

Næste stop er i Hundested, hvor vi få km fra havnen finder den kendte grønlandsforsker Knud Rasmussens hus.
Det ligger lige ved Spodsbjerg fyr.  (Ikke at forveksle med andre områder af samme navn).

Knud Rasmussen døde i 1933 i en alder af kun 54 år, men opnåede alligevel at blive verdenskendt på grund af sit store kendskab til Grønland og dens befolkning. Man kan sige at hans baggrund var i orden, idet han selv var født i Jacobshavn i Grønland.

Knud Rasmussens arbejdsværelse ser du som da han sad ved sit arbejdsbord sidste gang for de mange år siden.

 

 

 

En af de hyggelige stuer i huset der blev bygget i 1917.

 

 

 

 

 

Vi var så heldige at Ib Eisenhardt, der passer huset/museet, gerne ville fortælle historien om Knud Rasmussen og huset til vores tv-udsendelse, som vi optager i forbindelse med vores tur rundt i nordsjælland. Ibs farfar kendte Knud Rasmussen. Her fortæller Ib mens Jann filmer.

Sjov kakkelovn på 1.salen i huset som kostede kr. 56.000 at bygge i sin tid.

 

 

 

 

På nordbredden af North Star Bay ved foden af Mt. Dundas på Grønland, grundlagde Knud Rasmussen i 1910 sin private handelsstation som han gav navnet Thule. Siden planlagde og gennemførte han de kendte Thule-ekspeditioner, nærmere betegnet 7. ekspeditioner.

Knud Rasmussen ligger på Lit De Parade efter sin død den 21. december 1933.

 

 

 

 

Huset der i dag ejes af Hundested Kommune ligger smukt placeret med udsigt over havet.

Museet har åbent fra 1.4 til 31.10.


 

 

 

Danske og grønlandske venner samlede sten fra hele Grønland og opførte denne varde til minde om deres ven Knud.

På varden står denne sigende  inskription:

 "Følelsen af kald - fører gennem alle genvordigheder".

 

 

Vi forlader Hundested og kører ombord på den lille færge som skal sejle os til Rørvig. Men her kniber det med at få plads til Signes campingvogn. Nu er den kommet ind. Men den kan ikke komme ud, da loftet er for lavt. Men sådan ville færgemanden have den parkeret.

På gensyn i morgen.

Peer Neslein & resten af holdet
fra Campingferie.dk og UngCamping.dk

Del 3

Om www.campingferie.dk   -   Neslein Kommunikation ApS © 1996-2012   -   E-mail: info@campingferie.dk