|
Hans Duggen
fortæller:
Vel tilbage i Vilanova Park Camping var vi igen heldige at rende ind
i
 "danskeraften",
som vi dog rendte lidt forsinket ind i, fordi politiet havde
beslaglagt vores bil, som vi kom til at stille fra os på et ulovligt
sted. Sådan kan det gå, når man ikke kan se de gule streger for
gadesnavs. Politimesteren var dog så venlig at nedsætte bøden fra 60
til 30 Euro, men bortslæbningen måtte vi betale fuldt ud. Så vi blev
640 kr. fattigere ved den lejlighed. Men vi blev modtaget med åbne
arme på pladsen, alle ville høre hvordan vi havde overlevet den
sidste måned, siden vi var her sidst. Det er den 7. marts 2003 og
det er 19 grader i skyggen i dag, så det var en varm dag at gå og
lede efter sin bil, så Kammas fadøl var velkommen på pladsen.
Vi
ville imidlertid se Barcelona. Nu skulle det være! Vi blev anbefalet
at tage toget, men efter den parkeringsoplevelse havde jeg ikke lyst
til at finde en umulig P-plads i nærheden af banegården og bussen er
en evighed om at komme fra campingpladsen til banegården, så vi
kørte selv de 46 km ind til Barcelonas midte og parkerede i en
næsten tom parkeringskælder ved World Trade Center ved havnen. Det
var nemt at køre her til og det var lige ved den store Colombus
statue. Vi snuppede elevatoren op og nød den fantastiske udsigt. Det
er også dejligt på den måde at orientere sig om hvordan byens
retninger ser ud. Svævebanen går lige op til det olympiske bjerg med
museer, sportsanlæg og parker med
udsigt. Lige for foden af statuen kigger vi ned på "Rambla", byens
store strøg. Der hersker allerede tidlig på formiddagen et
fantastisk liv her. Den store dille er øjensynlig den hær af
"stenstøtter", som står overalt. Her foran katedralen er ærkeenglen
blevet forstenet og det giver jo kirken et helt andet perspektiv. Vi
ser mange forskellige figurer og især var jeg imponeret af en
sortsodet bjergværksarbejder med hjelm, grubelamper og hakke. Jeg
iagttog ham i næsten en halv time og han ikke så meget som glippede
med øjnene i den tid. Imponerende. Han var min Euro værd.
Vi går hele ramblaen op til Plaza Catalunya og nyder hele
cirkuslivet i fulde drag. I dag har vi kun en let vindjakke på, det
er mildt og man kan sidde på udendørs caféer uden problemer og kigge
alt det leben omkring. Her er alt: fra tiggende folk i barerne til
blitrende Rolls
Roycer på gaderne. Den store åbne plads Catalunya kom vi til at
holde meget af. Dens åbenhed, dets mumlen af mange mennesker,
flagrende duer, klaskende springvand og ringende klokker skabte en
helt særpræget atmosfære. Det er noget helt andet end det mere
stilige liv i Madrid. Katedralen står i det gotiske kvarter, hvor vi
også fandt kongeslottet (det gamle) og et mylder af barer i snævre
stræder. Da spanierne ikke får varmt mad før sent på aftenen, er det
her man mødes over en tappas - små mellemmåltider med et glas vin
til. Og en rigtig Tappas bar har naturligvis skinkerne hængende i
loftet, hvor de modner i 2½ år inden de kan nydes skiveskåret og
lagt på et stykke ost. Det er virkelig godt med et glas vin -
spanierne drikker sherry til, men det er for stærkt for os.
Byen er berømt for en arkitekt ved navn Antoni Gaudi om hans værker
vil vi bruge den næste dag på. Og der er rigeligt til en hel dag.
Allerede på vej gennem byen ser vi de første glemt af hans
forunderlige formsans, alle skabt i den stil der hedder Art Noveau
(på dansk: Jugendstil), så vi fortryder ikke at vi går til fods for
at finde verdens mest besøgte byggeplads: Gaudis katedral "Sagrada
Famiglia". Da den blev påbegyndt for 125 år siden var det en bar
mark, hvor vi nu knapt kunne finde kirken som fodgænger blandt 4-5
etagers huse. Men pludselig ligger den der for øjnene af os! På
billedet ser vi vestfronten. Mod øst har den været færdig for 50 år
siden, men hele kirkeskibet bygger man på endnu. Det siges at
byggeriet med den nuværende teknik kan fuldende om 50-70 år!
Den
slags tidshorisonter kan vi som moderne mennesker slet ikke fatte.
 Men der er ingen tvivl om, at når kirken er færdig vil den fremtræde
som en af verdens vidundere. Det er virkelig stor kunst! Gaudi har
skabt andet end kirken og huse rundt omkring i byen. En af hans mest
berømte steder er Park Güell i byens udkant, på skrænten af et lille
bjerg. En forunderlig eventyrverden. Klemt inde mellem høje huse
finder vi ved hjælp af en taxi
indgangen. Det ligner kagehusene fra eventyret om Hans og Grete,
hvad det også skal forestille. Dog ikke bygget af honningkager, men
af keramiske fliser i alle mulige former og farver. Ingen vægge
eller skorstene synes at stå lige. Vi går op ad trappen, forbi det
berømte firben.
Naturligvis også lavet af små kakler og som det er umuligt at tage
billeder af fordi der hele tiden står en hærskare af turister, ikke
mindsk japanske, der vil fotograferes lige netop dér. Vi fortrækker
længere op og ad vidunderlige gallerier med skæve søjler kommer vi
op til en udsigtsplatform, som er omkranset af verdens længste
bænkerad, der snor sig som en
slange omkring pladsen. Naturligvis ligeledes med mønstre og
ornamenter af spansk keramik. Det er simpelthen utrolig smukt.
Vi tilbringer det meste af eftermiddagen her oppe, for vejret er
mildt. Hen imod aften tager vi en taxi tilbage til ramblaen, en
flink chauffør viser os flere Gaudi-huse undervejs, og jeg tror ikke
det er fordi han forventer at få flere drikkepenge af den grund. De
er stolte af deres by i Barcelona.
Du kan se flere billeder fra Barcelona på websiden
bcn.es.
Det er egentlig meningen at vi vil tilbage til campingpladsen, men
vejret er så dejligt, at vi beslutter at vi også vil bese Miros
kunstmuseum på "bjerget". Også det er en forunderlig verden at komme
ind i. Selv om Miro er abstrakt kunstner, har mange af hans figurer
dog en eventyragtig lighed med Gaudi. Da vi er færdige med museet,
er mørket så småt ved at sænke sig over byen og vore fødder kan
knapt bære os mere. Alligevel beslutter vi at gå ind i parken ved
siden af museet, for trods byens nærhed er der komplet stille
heroppe, hvor en anden kirke tegner en smuk silhuet mod aftenhimlen.
Det er en værdig afsked med en meget smuk og charmerende by. Men
også et flot punktum for 5 oplevelsesmætte uger i Spanien.
Næste morgen skruer vi benene op og da vi kører ned ad bakken fra
campingpladsen, står solen op. Vi er 4 vogntræk, der er
tidlig i gang og på vej mod hjemmet i Danmark. Allerede kl.18 samme
dag er vi i Lyon, igen med en etape på over 700 km.
Næste dag det samme til en tysk campingplads "Sägmühle" syd for
Kaiserslautern. Også her modtager de Campingcheques og den
3. dag tager vi tørnen på godt 1000 km til Nykøbing F., hvor
Odysséen slutter.
Dagen efter afleverer vi den fine campingvogn hos PJ. Caravan i
Roskilde og da har vi kørt 8885 km med et gennemsnitligt
resultat på 13,08 km pr. liter Diesel. Det er jo ganske pænt, når vi
betænker de strabadser som bil og vogn har været udsat
for.
Med venlig hilsen,
Hans Duggen
- 11 -
|
