|
Hans Duggen
fortæller:
 På solkystens dejlige plads
"Cabopino" blev vi anbefalet at tage til
en lille by Ronda i bjergene lige op over Marbella. Og lokale folk
skal man altid lytte efter, selv om vi havde bestemt at flytte
teltpælene efter 16 timers uafbrudt regn. Jo, du hørte rigtigt! Det
kunne godt regne på Costa del Sol, men det er jo også vinter endnu.
Så vi kører de få kilometre til Marbella og følger så vejen op i
bjergene. Naturligvis kom vi til at hænge bag en lastbil fyldt med
terrakotta teglsten, så det gik bestemt ikke stærkt. Men så lægger
mane bare en pause ind et sted med lidt udsigt for at slippe for at
se på den kedelige bagsmæk. Al overhaling kan man selvfølgelig
glemme alt om.
Sigtbarheden er dårlig og vejen består ikke af andet end sving,
sving, sving, så det tog 2 timer at køre de 45 km til Ronda!
Byen ligger på en plateau med stejle kløfter til alle sider og
gaderne i den indre by er aldeles bedårende. Alt er velholdt i hvide
farver og stræderne er smalle og hyggelige. Solen bryder også frem,
så vi nu oplever det hele på en langt mere venlig måde end nede ved
havet. Til trods for højden, er det temmelig lunt. Og vi har
fantastiske udsigter over Sierra Nevadas bjerge.
 Og
de truende skyer er på vej bort. Rondas 2 bydele holdes adskilt af
en 120 m dyb kløft, som der går en bro hen over. Det er et
imponerende syn at kigge ned, men man skal ikke lide af svimmelhed,
der er intet sikkerhedsnet.
I Ronda ligger også den mest berømte af Spaniens tyrefægter arena,
hvor forfatteren Ernest Hemingway også havde sin stamplads. Selv om
tyrefægtning er os imod, besér vi da arenaen. Set fra en
arkitektonisk synsvinkel er det en meget smuk synsvinkel. Men vi
var lidt negativt stemt, især da
billetsælgeren prøvede at snyde os for 12 Euros. Da det ikke
lykkedes for ham, lukkede han selv indgangsdøren op og beholdt
billetterne, så han kunne sælge dem engang til.
Inde i byen fandt vi et sted der lavede gode Tortillas (fyldte
pandekager) og med et glas vin til, så vi snart lysere på tingene
igen og trillede ned ad bjerget med de mange sving for at slutte
dagen med at kigge lidt på Marbellas gamle bydel - den er der ikke
mange turister der ser.
 Næste
dags køretur er ikke så lang, kun ca. 230 km Det er den dag vi
kommer til plastiklandskabet ved Don Cactus. Men hverken
campingplads eller dens restaurant kan vi sige noget ondt om -
tværtimod. Vi skulle nu "kun" bruge pladsen som base for
Spaniensturens helt store mål:
Alhambra. Det var virkelig flot at køre de 65 km til Grenada, vores
naboer kørte foran os. Med skiene på taget! 18 gr. ved havet og så
en times kørsel, så var der vintersport. Fascinerende! Vi fandt nemt
ind til Alhambra, fandt en P-plads til 3 Euro og stod i kø en halv
times tid for at få billetter. Om sommeren siges det at være næsten
umulig at få billetter. Men man kan få campingpladsen til at
reservere dem, men man skal regne med 3-4 dages varsel. "Don Cactus"
arrangerer også ture i Sierra Nevada og det tilbud bør man nok tage
imod.
Men nu til Alhambra. Først er vi da ikke særlig benovet. Nok er det
et stort anlæg, nok er haverne smukke - men ærlig talt, vi har da
set noget der er mindst lige så flot. Indtil det bliver vores tur at
komme ind i det gamle maurerpalads. Det er nemlig sådan at der kun
slippes et begrænset
antal turister ind ad gangen, og man skal være der på det
klokkeslæt, som står på billetterne. Og endelig kommer vi da ind i
de så svært tilgængelige rum og forbavses meget. Her ser vi paladset
i al dens pragt og aldrig i vores liv har vi set noget lignende.
 Vi
falder sammen med de andre turister fuldstændig i staver over så
megen skønhed, som de muslimske herskere har formået at fremstille
for mere end 1000 år siden. Vægge er beklædt med kunstfærdig
sammensat keramik og andre dele af vægge og ikke mindst lofter
beklædt med kunstfærdigt udskåret marmor og sandsten, der
fuldstændig tager pippet fra folk.
Stille vandrer vi bort fra dette sted, ydmyg over at have set og
oplevet så megen skønhed. Regnbuen hænger igen over Sierra Nevada på
vejen tilbage mod campingpladsen og vi oplever bjergenes skønhed i
eftermiddagssolen, hvor temperaturen nu igen kommer op på normale
højder efter dagens regn. Vi skal til at fortsætte mod øst, forlader
Don Cactus med de meterhøje brydende bølger på stranden og begiver
os ad ørkenagtige landskaber langs kysten.
Med venlig hilsen,
Hans Duggen
- 10 -
|
