|
Hans Duggen
fortæller:
 Vi
vågner op til 4 gr. Frost i Madrid og igen nægter vi at bruge de
meget kolde toiletter på Alpha Camping. Vinden pifter ind under
saloon-dørene til toilettet og rørene ser frosne ud – eller er det
rust? Men vi finder hurtigt busstoppet og kører med den ind til en
metro-station og så 3 stationer under jorden, så er vi i Madrids
centrum på en halv times tid. Trods kulden nyder vi solskinnet, og
termometret klatrer da også nogen grader i vejret for hver time, der
går. Vi har dog besluttet at vor forkølelse gør det nødvendigt, at
vi snart søger sydpå til varmen. Men 1 dag skal vi have i byen.
Det første vi skal se er kongeslottet. Wow, en oplevelse! Kridhvidt
ligger slottet dér i morgensolen, da vi kommer ud fra de endnu
morgensøvnige gade. Vi finder hurtigt billetsalget og går indenfor i
varmen – der er ikke mange turister endnu, men de fleste er herinde,
hvor radiatorerne er varme. Man kan undre sig over al den kulde, men
vi må tænke på at Madrid ligger i over 400 m's højde og langt fra
havet. Så luften er kold og tør. Det giver flotte billeder med
skarpe detaljer og en mørkeblå himmel. Rundgangen og middagsmaden
har taget nogle timer, så da vi kommer ud er det blevet 13 gr. i
skyggen.
Og nu sidder folk lige pludselig i caféerne udendørs. Forbavsende!
Med opknappede frakker marcherer vi de 2 km til Pradomuseet.
 Den
skønne Maya bliver beundret med og uden påklædning, men også mange
andre billeder beundrer vi i dette kæmpemæssige museum. Men udenfor
beundrer vi de utallige kulørte og fantasifulde facader på husene,
mens vi får os en kop kaffe og nogle tappas, hvilket er små
mellemmåltider som spanierne holder meget af. Men de får jo også
først varm mad efter kl. 20,30, de stakler. For os har Madrid ikke
den flair og charme som Barcelona fremviser, men vi fornemmer en
anden, næsten imperial stolthed. Men sådan er det vel med en by, der
har så stolt og traditionsrig fortid. Det er søndag og folk går i
familiemæssige klynger på vandretur i byens strøg og viser
søndagstøjet frem. Vi sætter os på en caféstol på Plaza Major:
Og nyder solen lidt endnu. Men som man kan se, bliver skyggerne
hurtigt lange, da vi nærmer os kl.18 – og der er stadig ingen varme
i skyggen, så vi tager hjem til campingpladsens restaurant, som dog
har lukket, så vi må tage til takke med hvad vi har i Dethleffsens
rummelige køleskab.
 Næste
dag starter vi vogntrækket igen. I adskillige timer kører de 350 km
over La Mancha, hvorom jeg har berettet før. Terrænet er svagt
bølget, næsten uden træer. Se billedet af vogntrækket i brev 5.
Solen kommer højere på himlen mens terrænet bliver mere bulet.
Termometret holder sig dog stadig omkring de 5 grader og det er jo
ikke meget. Efter et par lange stigninger går det pludselig brat
nedad – nu først lægger vi mærke til, at vi i flere dage har
befundet os på en højslette. SÅ bliver svingene også snævre og i
serpentiner går det ned og op. Vi er ved at krydse den bjergkæde,
der hedder Sierra Moreno og der er overvældende og smukt.
Vi gør holdt på et sted hvor vejvæsnet har indrettet et fotospot.
Meget venligt af dem. Oven over os kredser en flok ørne lydløst over
vore hoveder og forsvinder så igen bag tinderne højt op over os.
Neden under os, ca. 200 m nede, går den anden halvdel af autovia'en.
Begge dele et pragtfuldt syn!
 Af
mange sving kan vi stadig mærke, at går nedad endnu. Kun en sjælden
gang lidt op over en knold, for så at styrte ned i en dal igen, og
så en til, og en til indtil vi kommer ud et mere åbent landskab, der
er langt mere kuperet end nord for bjergene. Nu vokser der
oliventræer, mandeltræer og vin på endeløse marker og temperaturen
får et gevaldigt hak opad. Dejligt, vi nærmer os Sevilla og varmen
på Costa del Sol. Tror vi da. Syd for Sevilla finder vi
campingpladsen Club de Campo, godt gemt bag ved motellet. Men der
hyggeligt, vi camperer under appelsintræer, skal bare række hånden
for at plukke – men, kors hvor var de sure! Ikke så underligt at de
hænger på grenene endnu.
Desværre drukner dagene i Sevilla i regn, men sikken dog en
pragtfuld by. Og overkommelig i størrelsen. Vejret og den stadig
plagende forkølelse får os til at udforske byen i sightseeing-bus,
der er ingen tyrefægtning i den smukke arena, paellaen smager
dejligt og vi slutter af i Sevilla med et flamenco-show. Hvor ellers
hvis ikke her?
I den næste beretning skal vi høre lidt om solen og østkysten.
Med venlig hilsen,
Hans Duggen
- 8 -
|
