|
Hans Duggen
fortæller:
 Spaniens
campingpladser er i sin grundsubstans en del forskellige som
andre landes, og der er væsentlige forskelle i pladsernes opbygning
indbyrdes. Dette er betinget af det helt anderledes klima end det vi
ser nord for Pyrenæerne. For det giver en stor tilstrømning hele
året igennem, især på de pladser der har åbent hele året.
Klassificeringen i Spanien er opdelt fra Kategori 1- 4. Hvor
1 er den bedste. Jeg har i mine oversigter og beskrivelser set bort
fra denne kategorisering, idet jeg ikke har kunnet finde væsentlige
forskelle på en kategori-1 plads og en kategori-2 plads. Tværtimod.
Langt de fleste plader har en beliggenhed ved kysterne, lige
fra Costa Brava i nord og Costa del Sol i syd. Men der findes også
gode pladser i indlandet, som kan tilbyde andre koncepter, end
"bare" solbadning ved stranden. Det gælder især bjergområderne
mellem Malaga og Sevilla, Sierra Ronda og Sierra Nevada sydøst for
Granada, hvor der også tilbydes aktiviteter i forbindelse med
naturen inkl. skisport helt hen til maj måned. Og så selvfølgelig
Pyrenæerne, som kan opvise store nationalparker og vintersportsteder,
som er ukendte for de fleste danskere. I den forbindelse vil jeg se
bort fra Galicien, som er det nordvestlige Spanien mod
Atlanterhavet, de har deres egen sæson, mest kun om sommeren.
• Costa Brava (nord for Barcelona)
• Costa Dourada (syd for Barcelona)
• Costa del Tarrongers (Valenciabugten)
• Costa Blanca
• Costa Calida
• Costa del Sol
Alle kendte for deres
gode klima. Og der ligger et væld af campingpladser alle vegne. Vi
har under vores ferie forsøgt at sprede os over flere forskellige
typer for at danne os et indtryk. Og de spænder fra store
velorganiserede pladser til mindre pladser, drevet af familien. Da
vi har rejst om vinteren, har vi kun kunnet besøge pladser, der var
åbent på dette tidspunkt. Og her har der bortset fra en turistpræget
gennemgangsplads i Madrid ikke været noget egentligt stort negativt
at bemærke, bortset fra én ting: den brandsikkerhedsmæssige
standard.
 Andre
pladser har vi kigget "over hegnet" og selv om det var kategori-2
pladser, var det ikke noget kønt syn. Spanske fastliggere har for
længst lavet deres parceller om til fast bebyggelser, vel at mærke
af do-it-yourself typen. Der var hårrejsende ting imellem bl.a. alle
de selvlavede elektriske installationer og den meget tætte
bebyggelse, hvor gamle campingvogne og let bebyggelse var overspændt
af rør-stilladser med plastik eller lærredstag. Rigtige super
brandfælder! Og så er det for en turist, som søger natur og
afslapning ikke noget kønt syn at være klemt inde af 2 sådanne
"sommerhuse". Samtidig er parcellerne meget små, som regel ikke
større end man lige kan klemme en campingvogn og et solsejl (lille
fortelt) ind på parcellen. Det vil også sige, at man bor meget tæt,
så det med privatlivets fred...... "La Manga" med slumagtige
kolonihavehuse på Costa Calida var det værste sted vi har oplevet og
Vilanova Park det bedste, her var der ingen bræddeby.
På Cabopino og Kiko Beach fandtes det heller ikke, på Don Cactus
enkelte steder, men slet ikke i den kompakte masse, som vi fandt på
La Manga. Det skal siges, at vi også her fandt smagfulde, kønne og
stilrene udgaver af slagsen, men de lå alle lige så tæt som på
billedet - og var lige så brandfarlige. Så trods de mange gode
tilbud og også gode standpladser som La Manga kommer med, var det så
horribelt at jeg ikke kunne strække med til mere end 2 stjerner ud
af 5!
Vilanova Park var den eneste, som kunne opvise en parkagtig
beplantning mellem parcellerne og dermed yde den største
beskyttelse, hvis uheldet skulle være ude. Samtidig med at det også
så hyggeligere ud.
Mange campingpladser langs med kysten og i Madrid ligger tæt op ad
motorveje og da vi er ret støjfølsomme, var dette et tydeligt minus
for os. Men vi kan da godt se, at det mange steder ikke kan være
anderledes, idet den gamle gennemgående hovedvej N-340 de fleste
steder går langs med kysten. Ja, adskillige steder har vi set den
gående parallelt med strandbredden, kun ganske få meter derfra. Selv
jernbanelinien mellem f.eks. Barcelona og Tarragona går adskillige
steder bogstavelig talt langs strandbredden, 5 m fra havet. Det har
vi ikke set mange andre steder i verden.
Prislisterne er lidt spøjse. Man har nok en liste, at det
koster så og så meget for person, bil, telt, o.s.v. . Ikke desto
mindre har vi overalt kunne få en parcelpris. Den dækker normalt 2
voksne, bil, campingvogn og el. Sammenlagt var det normalt lidt
billigere end at lægge hver ting sammen for sig. Forstå hvem som
kan...
 Prislejet
er normalt lidt billigere end i Danmark, men ikke meget. Regnet ud i
kroner og øre (penge), men så skal der siges at normalt ikke koster
ekstra hverken for adgang til stranden, varmt vand i bruseren og kun
en enkelt har vi set at el koster pr. Kwt. Nogle steder er børn
gratis under 4-6 eller 8 år, ellers har man faste børnepriser på ca.
halvdelen af voksenpris. Strande er for det meste offentlig strand -
i modsættelse til Italien, hvor strandene ofte er privatejede. Og
der er masser af strand i Spanien, skal jeg hilse og sige: prøv bare
at se på billedet fra Don Cactus på Costa del Sol.
Nu skal du ikke forvente samme fine sand som på Dueodde, der er en
del ral imellem og farven er også lidt mørkere, men kors hvor vandet
er skønt. Vores priser på hele turen svingede mellem kr. 107 og 186
for 2 voksne, bil, campingvogn og elektricitet. Før rabatten med
camping-cheque som betalingsmiddel, hvor man jo altid betaler 99,50
- uanset hvad pladsen ellers koster. Der skal dog siges at den
billigste plads (Vilanova Park) yder 10% rabat på skandinaviske
campingpas og med den pris lå vi 3 kr. under hvad en camping-cheque
koster. UPS! Nå, men det var et særtilfælde.
Med venlig hilsen,
Hans Duggen
- 7 -
|
