|
Hans Duggen
fortæller:
 Barcelona
er en verden for sig og vi blev ved det første besøg ikke færdig med
byen, så de oplevelser vil jeg springe over i øjeblikket og vende
tilbage til når vi vender tilbage til byen på hjemrejsen. Byens
store konkurrent er hovedstaden Madrid. De 2 byer slås indbyrdes om
hvem der skal være ledende i landet. De er også næsten lige store,
men så hører ligheden også op.
Efter 9 dage på Vilanova Park Camping ved Barcelona, hvor vi endnu
engang får repareret bilen, den sidste mekaniker i Lyon havde
overset et par småting - starter vi vogntrækket og kører den lidt
mindre befærdede motorvej C-32 mod Tarragona. Vejret er blevet
betydelig dårligere og det regner en del da vi starter. Men lidt syd
for Tarragona begynder solen at komme igennem og vi ser de kridhvide
kalkbjerge - eller er det marmor? - på højre hånd. Kysten her hedder
Costa Dourada, den vilde kyst.
De fleste steder er kysten spækket med byggekraner, thi i Spanien er
et vildt byggeboom i gang. Hoteller, sommer bungalower og
parcelkvarterer skyder i vejret som paddehatte. Men det gider jeg
ikke tage billeder af, så I må nøjes med dette stykke kyst, hvor en
flok autocampere har taget et udkigspunkt i besiddelse. Autocampere
var der mange af over det meste af Spanien, ja jeg vil sige, at det
var den helt store dille. På godt og ondt. Men læg også mærke til de
små hvid klatter på bjergvæggen i baggrunden. Det er parcelhuse /
sommerhuse - men spørg mig ikke hvordan man kommer derop!
 Vi
fortsætter langs lignende kyster til Valencia, nogle gange dog lidt
mere fladt. Her står appelsintræerne i kilometer lange rækker, og de
fleste af dem er ikke plukket endnu. Ved Valencia drejer vi af mod
Madrid. Det vil sige, at vi i de næste dage skal gennem det indre af
landet for at undersøge naturen, campingmuligheder og seværdigheder.
Efter en times kørsel kommer vi til en lille by ved navn Villargordo,
hvor der skulle ligge en campingplads, som modtager camping checks,
som er vort foretrukne betalingsmiddel på campingpladserne. Vi kører
lidt rundt i den lille by, følger pænt skiltene og milde moses,
inden vi ser os om forsvinder vejen i afgrunden.
Jeg blev faktisk lidt halvsvimmel på turen ned. Vejen har en
stigning på 17% og det synger godt i det 1.gear, da vi ruller ned.
Læg mærke til den lille samling huse i baggrunden: det er
campingpladsen "Kiko Camping Rural". En helt ny anlagt campingplads
med et unikt koncept: den er for naturelskere. Landskabet ligner
mest af alt Grand Canyon i Arizona og også her kan det blive meget
varmt om sommeren. Der ankommer en hollandsk autocamper samtidig med
os, men vi er de eneste på pladsen.
Da vi er ankommet tidlig på eftermiddagen, er der tid til en
vandretur i omegnen, hvor der er komplet stille. Ikke engang
Vilanova´s stilhed kan følge med her, men vi ligger også i over 700
m´s højde. Pladsen er helårsåben og har 2 svømmepøle, hvoraf den ene
for børn, som står færdig til sommeren 2003. Vi bliver godt modtaget
og til trods for det lille antal besøgende er restauranten åben, og
vi får dagens menu (3 retter for 8 Euro) sammen med familien, som
bestyrer pladsen. Virkelig landligt og hyggeligt. Selve pladsen er
indrettet som middelstore parceller på grusunderlag. Alle
servicebygninger er nybygget som en traditionel spansk landsby.
Virkelig gedigent og smagfuldt.
 Læg
mærke til "landsbyen" her og den omvandrende fårehyrde mangler
heller ikke her. Han kommer og går morgen og aften med sin lille
flok. Jeg ligger længe vågen om natten og spekulerer på om jeg mon
kan komme op ad den krasse stigning, når vi starter igen. Vi vågner
til 4 gr. frost og opstigningen går uden problemer. Hvorfor lave sig
så mange bekymringer? Vi kører til Madrid ad den gamle hovedvej N-II,
som er så godt som uden trafik. Kort efter start kommer vi allerede
ind i et meget spændende landskab, som er en del af den naturpark,
som "Kiko Rural" også ligger i.
Virkelig flot, mens en enlig regnbyge passerer os.
Landskabet flyder lidt mere ud med store bløde højdedrag, mens vi
kører de 200 Km til Madrid. Meget afslappende kørsel og vi når
allerede hovedstaden kl.14, for vi vil akklimatisere os. Men man
skal ikke skrive regninger uden vært: vi finder den rigtige
frakørsel i Madrids garnnøgle af motorveje, men skiltet til
campingpladsen er psssst væk! Efter 2 timers søgen giver vi op og
for at finde en anden plads i byens sydlige udkant. Endnu 1 times
kørsel i den djævelske trafik, hvor vi flere
Solens skær i regnen (klik)gange må krydse motorvejens spor til den
modsatte side. Vi finder nu nemt Alpha Camping i forstaden Getafe,
hvorfra der er gode muligheder med bus/metro til centrum. Også i
Madrid er der koldt om natten og da vi er stærkt forkølede efter de
sidste dages regn og kulde er det ikke særlig behageligt at komme
til en plads, som virker ret snusket og hvor de sanitære
indretninger, dels er forældede, dels meget kolde - med "comboy-svingdøre"
i 2 gr. forst om morgenen.
Og Madrid? Derom en anden gang.
Med venlig hilsen,
Hans Duggen
- 6 -
|
