Til Forsiden  

Aabybro Camping & Fritid

S e n i o r - c a m p i n g

 

Langs Donau (optakt)

   Selve turen

 

Senior Camping i Spanien

   1. Gennem Tyskland

   2. Spansk Vintertur I

   3. Vilanova Park

   4. Costa del Sol

   5. Barcelona - Madrid

   6. Camping i Spanien

   7. Madrid - Sevilla

   8. Langs kysterne

   9. Ronda - Alhambra

  10. Barcelona

  11. Lyon

 

 

Senior camping i Spanien - Gennem Tyskland


Hans Duggen fortæller:

Skal man på tur ned gennem Europa i vintermånederne – og måske endda med camping­vognen på slæb, skal man glemme alt om hvad man er vant til derhjemme. Det var vores første erfaring i starten af ”Spansk vintertur”. Dermed er ikke sagt at man ikke skal tage på vintercamping på de lange distancer. Og det grå guld findes da også på vejene i stigende antal. Især hollænderne farer af sted i større antal end nogensinde før. Der er ingen tvivl om at mange skandinavere i de kommende år vil følge efter og drage syd på til mildere himmelstrøg.


Men man må gøre sig klart, at der skal større tålmodighed til. Nok er der ikke så mange andre campister på vejene, til gengæld er lastbilerne en større pestilens end om sommeren. Vinterkørsel er kørsel i et føre, der kan være meget chancebetonet. Det er derfor uklogt ikke at tage højde for at der kan blive så dårligt vejr, at man må nøjes med kortere dags-distancer i forhold til om sommeren. Vi oplevede snefald, glatis og langvarige regnfald. Alle 3 dele gør at man kommer langsommere frem – snekørsel kræver lidt rutine og man må om nødvendigt være forberedt på helt at stå stille. Og have tålmodighed til at blive stående, til forholdene er OK igen. Afsæt derfor ekstra tid til de lange ture.

De andre køretøjer, især lastbiler og busser smider kaskader af vand, iblandet salt og tonsvis af mudder som små dråber op i luften. Og uvist af hvilken grund ligger de altid foran en! Vi havde været så forudseende at rense motorrummet grundigt og give det en kraftig efterfølgende behandling med fugtighedsafvisende middel (Pronto). Alligevel var der trængt store mængder saltvand op i motorrummet. Det er ikke noget de elektriske installationer var vilde med, skal jeg hilse og sige. Trods forebyggelse kostede et en dag på værkstedet. Inden starten skal man også have rigelig med sprinkler­væske med sig. Der kan sagtens bruges 5 ltr. eller mere på en tur ned igennem Tyskland. Så det er også klogt at medbringe bilpleje-midler og være forberedt på lidt bil- og vogn­vask. Og vær god ved dig selv ved at sætte nye vindues­viskere på inden den lange tur mod syd.

Det er næsten umuligt at give det gode råd om at man skal holde ekstra afstand på grund af de store vandmængder, der farer gennem luften. Desværre er det jo sådan at medtrafikanterne stjæler ens sikkerheds-afstand, men gør hvad du kan – vinterlige motorveje i sne, sjap og regn indebærer større risici – så vær altid forberedt på det værste, giv dig god tid og bevar tålmodigheden. Og rejs om muligt på lørdage og søndage, hvor motorvejene er fri for lastbiltrafik. Det letter rejsen meget.

På lange distancer som til Syditalien, Grækenland og Spanien skal der også overnattes og det kan være et problem.
Der er i hvert fald nord for Alperne ikke mange pladser, der har vinter-åbent. Der er derimod meget mere plads på rastepladserne. Jeg har før advaret imod at bruge rastepladserne til overnatning, men vil indrømme at det på vintervejene kan være en nødvendighed. En god ide er det at rejse flere sammen og parkere samme sted på rastepladserne. Det øger sikkerheden – eller at undvige til de indhegnede ”Autohof”s, en slags transportcentre for lastbiler, hvor også campister er velkomne med deres campingvogne. De har den fordel at man kan købe måltider på lastbilchaufførernes restauranter, hvis der ikke også er en fast­food restaurant i nærheden, hvad der tit er tilfældet.

Hvad der absolut er en god ide er, at campingvognen er forsynet med et batteri og en lader, så man er uafhængig af ekstern strømforbindelse i det mindste et lille stykke tid. Der er mildest talt møg irriterende, når intet fungerer i campingvognen, fordi man ikke kan få strøm udefra. Og det kan hurtigt blive tilfældet når man er undervejs på lange stræk med langt mellem vinteråbne pladser.

- 2 -


 

Om www.campingferie.dk   -   Neslein Kommunikation ApS © 1996-2012   -   E-mail: info@campingferie.dk