Til Forsiden  

Aabybro Camping & Fritid

Campingtur til Rhinen 2004

 

  Hobby Prestige 560 UFe

 

  Dag 1

  Dag 2

  Dag 3

  Dag 4

  Dag 5

  Dag 6

  Dag 7

 

 

 

 

Campingtur til Rhinen - Del 7


Peer Neslein fortæller:

Så er vi kommet længere nordpå og har fundet vejen op til udsigtspunktet på toppen af Loreley-klippen, 125 meter over Rhinen. Men vi står faktisk 193 meter over havoverfladen. For her ved Loreley mangler Rhinen stadig at falde 60 meter, før den løber ud i Nordsøen mange km længere nordpå. Den store højdeforskel er sammen med det smalle flodløb netop her, med til at give den kraftige strøm.

På den anden side af Rhinen kan du se campingpladsen Loreleyblick, vi boede på for nogle dage siden.

Hvis du lægger mærke til den smalle landtange i billedet, så er det der ude du finder skulpturen af den smukke Loreley. Der skal vi ud, når vi kommer ned fra toppen af bjerget igen. Der fører kun en sti der ud.

Mens vi står på toppen passerer den gamle hjuldamper ”Goethe” fra 1826, for foden af klippen. Mens den passerer står en mand og spiller på trompet inde på bredden. Det lyder temmelig godt med klipperne. Bemærk campingpladsen lige ned til vandet. Fra campingpladsen er der hele tider masser af skibe og både at se på. Men hvis man har børn med,
der kun interesserer sig for klorfyldte svømme-bassiner, er det nok ikke her man skal søge hen.


Lisbeth og Viktor sidder på den yderste spidst ved statuen af Loreley som med sin smukke sang lokkede mange sømænd på grund på de farlige skær.


 

 

 

Jann er på vej for at fotografere Loreley i al sin pragt og vælde, men det tyske flag fortæller at i dag er det vindstille.
 

 

 

 

 

 

Vi har fundet vores sidste campingplads ved Rhinen i denne omgang. Det er campingpladsen i byen St. Goarshausen, hvor vi igen holder ned til vandet.

Vi har kørt vores vogntog sammen så vi har en lille gård mellem vores køretøjer hvor vi kan sidde og hygge os og se skibene passere. Det har været en fornøjelse at være ved Rhinen her i den tidlige start på sommeren og vi har været meget heldige med vejret. Campingstolene og bordet er kommet op for nu skal vi slappe af og hygge os.
Det har været en fornøjelse at køre med den nye Hobby Prestige 560 UFe på krogen. Og indretningsmæssigt har den bare en rigtig god planløsning. Utrolig god gulvplads, bred seng. Masser af lamper og skabe og så har den et pænt stort badeværelse med indbygget toilet og brusebad. Det er dejligt. Campingferie er en god Hobby.

Jeg slutter med dette dejlige billede hvor en ung mand sidder og nyder den smukke udsigt og floden der bliver ved med at strømme dag efter dag, år efter år. Det er ufatteligt hvad naturen kan præstere af underværker.

Tak for denne gang og på gensyn på lørdag den 5. juni på Skarresø Camping (tidligere Jyderup) (hvor jeg udstiller min Kabe) eller om et par uger, her på nettet, helt præcist fra den 21. juni, når vi (igen) er på farten mod Nordkapp, gennem de dejlige Skandinaviske lande.

Peer Neslein
- og resten af Campingferie.dk team'et.

Til del 1
 

Om www.campingferie.dk   -   Neslein Kommunikation ApS © 1996-2012   -   E-mail: info@campingferie.dk