Tekst & Fotos: Hans Jørgen Mathiesen
Så er vi klar til at tage af sted til Gardasøen på camping, med
vores Kabe Ametist xl.
Afgang 7-06-2003 kl. 04.00 fra Broager og ankomst Lazise Camping La
Quercia kl.13.30 8-06-2003. Og vi var klar med opstilling kl. 14.00.
Udstyr
• FIAMMA caravanstore markise på 4 meter.
• Oyster 85 ci parabol.
•
Stort Køleskab Electrolux caravan RM6501 med separat frostboks med
hele 135 liter rumfang.
• EUROMOVER: Truma caravan mover til enkelt monteret aksel.
• Force 15"LCD-TV 220 Volt – 12Volt
• Electrolux B 1901 Aircondition.

Lidt underholdning på Tahittibar
Køleskabet vil jeg teste på gas. For at se hvordan det klarer sig
her i varmen, og efter 2 dage med en temperatur på over 40ºC. I
skyggen kører det upåklageligt. Jeg holder en temp. på 6ºC i
køleskabet og -18ºC i frostboksen, så det er jeg godt tilfreds
med.
Oyster parabolen kører også fint. Alle de danske programmer og tyske
programmer kører perfekt.
Moveren kører også fint. Vi brugte den da vi skulle rangere her nede
på pladsen, hvor der er lidt skråt og ujævnt, og det klarede den uden
problemer.
Jeg har så valgt at have 2x 75A batterier i vognen.
Kort sagt, kan jeg kun bekræfte hvad Mads Nielsen skriver i sin test
af moveren. (Se hans
artikel her.)
Tilbage til køl og frys. Ja så er det meningen at jeg vil finde ud
af
hvor meget gas det bruger på en tur på 14 dage i så en ekstrem varme.
Jeg har tændt det et halvt døgn før vi tog af sted hjemme fra, og
skal køre på gas ind til vi kommer hjem igen.
Ja, så
er en glad cam-pist kommet til Italien, hos Camping La Quercia
I dag fredag d. 11 juli 2003. kl. 12.10 er der 35ºC
i skyggen, nu
hvor jeg sider her og skriver, og der er godt liv på pladsen. Der er
ca. 5000 mennesker på pladsen, og det er ca. 25% mindre, end der
plejer at være ved denne tid, så man har nemt ved at finde en plads.
Og som noget nyt har man på La Quercia fået 105 pladser som man kan
reservere hjemme fra. Dette koster dog 3 euro mere per dag.
Electrolux B 1901 aircondition bruger vi her nede hver dag, da det
jo er meget
varmt om dagen.
Men også om natten, da det ikke er under 26ºC. Ved støjen angår, kan dette godt lade sig gøre, da
det kun er en lille brummen fra kompressoren. Men det er da bedre
end at sejle væk i sin egen sved.
Vi holder en temp. på ca. 25ºC om dagen, og ca. 18ºC om natten. Og om natten lader
jeg luften blæse hen i forenden på vognen, så vi ikke får træk af kulden som den blæser ud fra de 2 store ventilations
klapper, som den har i hver ende.
Yderligere information: Med elektronisk betjeningspanel. Strømforbrug: Varme1200 W, Køle 915
W Vægt: 31,0 kg Max mål LxBxH: 950x625x235 Passer til
taglugestørrelse 400 x 400 mm 2 stk. luftudgange. For & bag 4 vifte
indstillinger.
Oyster 85 ci er en rigtig god ting, da den jo ikke kun giver mulighed for at
kunne se TV, men også at høre radio. Dansk radio findes, og det er
lige fra DR1 og P3 til DR Klassisk. Og selvfølgelig også en hel
masse Tyske, Norske, Svenske og Engelske programmer m.m.
Ja man kan endda høre "Danmarksmester" på P4.
Hvor er det dejligt bare at trykke på en knap, og så gå det hele af
sig selv.
Køleskabet Electrolux caravan RM6501 kører stadig godt på gas,
og jeg
holder uden problemer 4 til 5ºC i køleren, og -18ºC i boksen.
Mange af mine naboer, har store problemer med at holde temperaturen
nede på omkring de 7ºC som et køleskab helst skal køre på, for at
madvarerne ikke bliver fordærvet.
Jeg kan oplyse at testen nu er slut - nu - efter vi er kommet hjem fra
Italien. Og det er gået over alt forventning. Vi har brugt 5kg gas
i 12 dage, hvor det har kørt uafbrudt på gas, og med en temp. på ca.
5ºC i køleskabet og -18ºC i boksen. Og så er man fri for at huske
på, om man nu kører på 12Volt, 220Volt eller gas.
Det er bare at lade det køre på gasen, og så kan det også holde
temperaturen når det bliver rigtig varmt.
FIAMMA caravanstore gør det rigtig godt her nede, og jeg ser
også at
det er mange andre der har fundet denne løsning. Det er simpelt hen
den ideelle løsning til disse himmelstrøg. Og hvis man ønsker det,
kan man købe en læside til markisen med vindue i blå\grå farve - som
luner godt - hvis der er lidt vind i sejlene.
Markisen holder egentlig til ret meget. Vi havde nemlig et regulært
stormvejr den ene aften med regn, blæst, lyn og torden, som de af
jer som er kommet til Italien - nogle gange - sikkert har prøvet.
Men bare den er g
odt
pløkket fast - med de pløkker og barduner som følger med markisen -
ja, så holder den også til det.
Force 15"LCD-TV
Tv’et kører upåklageligt.
Det har fine billeder, også fra siden, så
det er efter min mening et rigtigt godt køb.
Specifikationer:
TFT-LCD Skærm 15” color active matrix
Punktafstand 0,297mm
Fjernsynsvinkel 70 Gr. L\R 55º \65º D
Farver 1.6 Mill.
Strøm 12V 3,33A
Forbrug 40W
Dimension: 385 L x 374 H x 158 D mm
Vægt: 5,3 Kg
Levetid: 35 000 timer (Avg.)
Indgange: Antenne, S-video, Video, Lyd (Venstre-højre)
Udgange Hovedtelefoner.

Tv'et koster 4900kr. i butikkerne, og det er en ok pris for dette
tv.
Det er ikke meget det fylder på tv bordet, men det er jo også
meningen at det ikke skal fylde mere som højst nødvendig.

Den ene aften var der nogen som fik en god ide, så vi lavede en
lille gadefest, og tog selv det vi havde med til festen.

- Det ser da
hyggeligt ud gør det ikke?

Nå ja, men da klokken blev 23, måtte vi gå hver til sit. Der skal
jo være ro kl. 23 på pladsen, og vi er jo gode danske campister,
så vi overholder selvfølgelig reglerne.
Så er vi hjemme i Broager igen, d. 19. juli 2003. kl. 15. Turen tog 12
dage, og vi har i alt fået kørt 3086km. Med en dejlig vogn, med masser af
udstyr og alligevel nem at køre med.
Med mange camping hilsner fra en glad campist
Hans Jørgen Mathiesen