Campingferie.dk
 
Cabby
 Autocampere  Campingnyt  Finansiering  Hvad sker hvor  Test  Videoklip
 Biler  Campingpladser  Forhandlere  Rejseinspiration  Udstilling/Messer  Vintercamping
 Camping i TV  Campingvogne  Fortelte  Telte/Teltvogne  Udstyr/Tilbehør  Vogne til salg
Opdateret: 21. maj 2012 Online: 498 brugere
Forsiden
Loading
Forord
Del 1
Del 2
Del 3
Del 4
Del 5
Del 6
Del 7
Del 8
Del 9
Del 10
Del 11
Del 12
Del 13
Del 14
Del 15
Del 16
Ruten til Santiago de Compostela (billede)
Cabby autocamperen

Pilgrimsturen 2006 - Del 16 (Santiago de Compostela – Verdens ende (Finisterre))
Peer Neslein fortæller:
Det er dagen efter den store oplevelse i katedralen i Santiago de Compostela, som har ramt os alle 3 temmelig meget. Men vi skal videre, så vi sætter kursen mod vest og Atlanterhavet, nærmere betegnet Finisterre.

Flere steder kører vi gennem meget store områder, som er præget af de mange brande som ramte Galicien i sommeren 2006. Mange steder har branden bredt sig tværs over vejen.

Efter ca 100 km kørsel af temmelig snoede veje er vi kommet til byen Finisterre, hvor Rasmus lige skal filme kysten og byen ved havet. Men det er ikke her vores tur skal slutte. Vores mål er fyrtårnet på det yderste skær, nemlig Cabo Finisterre.

Vi møder stadig pilgrimme på vejen, selv om det ikke er lige som mange som på vejen til Santiago de Compostela.

1 km før målet stopper vi ved dette monument af en pilgrim i kappe som strider sig frem gennem regn og blæst. Rasmus og undertegnede gør sig klar til at filme et indslag ved monumentet.

Vejret skifter fra minut til minut og mens Rasmus filmer skiller skyerne sig ad og afslører at det måske kan blive flot vejr, når vi når frem til Cabo Finisterre – fyrtårnet.

Gennem skyerne ser vi fyrtårnet på det yderste skær, som er vores mål. Vi står vel ca. 100 meter oppe og har en fantastisk udsigt over Atlanterhavet.

Vi er kørt videre og mangler få hundrede meter, da vi passerer denne kvindelige pilgrim, som nok glæder sig over at hun er på vej til at have opfyldt sin drøm om at gennemføre turen. Hende ser vi formentlig igen ved målet.

Og så slutter vejen og vi kan ikke komme længere i vores autocamper. Stedet kunne godt minde lidt om Nordkapp, som ligger ca. 6.000 km mod nord.

En lidt primitiv souvenirbod er der selvfølgelig også, her ude i det lidt øde område.

Imens er den kvindelige pilgrim vi passerede, også kommet herud og Lisbeth tilbyder at tage et billede af hende, med hendes kamera, ved 0 km-stenen.

Cabo Finisterre står der på huset som er bygget sammen med fyrtårnet.

Her er vi gået om på den anden side for at se nærmere på fyrtårnet.

Og så er vi nået til vores sidste mål på Pilgrimsturen. Pilgrimmene sidder og kigger ned på masten på skæret, hvor en anden pilgrim er på vej op i masten for at binde et stykke tøj fast. Det må være en tradition. Vi skal lige zoome lidt ind på masten.

Her kan vi så se at en pilgrim er oppe i masten.

En anden pilgrim sidder og ringer hjem for at fortælle at målet er nået. Bag ham står en støvle som er lidt speciel.

Det er nemlig en skulptur. En af traditioner på dette sted er bl.a. også at man kaster sine støvler i havet. Hvad man så tager på når man skal den anden vej fortæller historien ikke noget om, men mange tager vel bussen fra byen 3 km væk.

Rasmus og Lisbeth ved monumentet med Sankt Jacob, som har været vores ledestjerne på Pilgrimsturen.

Og selvfølgelig skal jeg også fotograferes ved Sankt Jacob, som jeg synes jeg er kommet til at kende temmelig godt efter at set ham de mange steder på vores Pilgrimstur.

Vi nyder igen den fantastiske udsigt over Atlanterhavet, mens lyset skifter og skyer glider hen over himlen.

Vi går tilbage i autocamperen, som vi kører helt ud til kanten. Vi skal nemlig have frokost og holde så vi kan nyde udsigten.

Panoramabillede
Efter frokost skal Rasmus lige sidde lidt for sig selv og tænke over de mange ting vi har oplevet på vores pilgrimstur.

Panoramabillede
Fra autocamperen kan vi se over på fyrtårnet og det klippeskær som pilgrimme gennem tiderne har anset som verdens ende. Her sluttede verden ganske enkelt. Var man nået her til kunne man ikke komme videre.
Vi føler også, at vi er kommet til vejs ende, men vi skal jo også hjem igen og så kan vi vel lige så godt køre forbi Lourdes i Pyrenæerne som er en pilgrimsby, eller hvad med Sankt Maria de la Mer kirken i Carmague-deltaet, eller hvad med Notre Dame du la Roc i byen Castellane på Napoleons-ruten. De ligger jo alle på vejen mod Danmark. Men det er en helt anden historie som du må høre mere om en anden gang.
Vi har haft en fantastisk tur og nogle gode oplevelser, som jeg tror vi alle vil huske resten af vores liv.

Tak fordi du fulgte vores tur.
På gensyn.
Rasmus, Lisbeth og Peer Neslein


Efterskrift
Fra Finisterra kørte vil tilbage til Santiago. Derfra gik turen til Bilbao, hvor Rasmus tog et fly hjem, mens Lisbeth og jeg faktisk fik en fantastisk hjemtur, da vi valgte at besøge de nævnte steder på vejen hjem. Det gav en række nye oplevelser som du nok skal høre mere om senere.

Udstyr i Autocamperen
• Efoy brændselscelle og Oyster parabol.
Jeg har tidligere skrevet om vores lydløse generator og parabolen, som kan læses her.

 « Del 15 

Om campingferie.dk | info@campingferie.dk | Bank: 5301-0285602 | CVR.nr. 12674309 | 1996-2012 © Neslein Kommunikation ApS