Peer Neslein fortæller: Heldigvis stopper kælken i muren, så der ikke ryger nogen ud over afspærringen denne gang.
Men 1 kælk er forsvundet ud over stakittet, og den går vores guide på jagt efter nede i dalen. Så når man falder af
kælken skal man huske at holde fast i snoren.
Vi holder en pause i et af de farlige sving og nyder udsigten ud over dalen, hvor tovbanen skærer sig igennem.
En af deltagerne fra LMC grupper kigger på de mange og smukke bjergtoppe. Bemærk kanten han står ved. Der skal man ikke
køre ud over med sin kælk, for så kommer det til at gå rigtigt stærkt direkte ned i dalen.
Tommy fra Østsjællands Camping Center ved godt hvordan man styrer en kælk. Han ligner vel egentlig mest en husar som
sidder på sin hest med stramme tøjler. Og som man kan se er hesten lige ved at stejle for Tommy.
Efter meget ømme lår og måske en øm bagdel, dukker der gudskelov en oase op midt i det hvide snelandskab. En cafe
hvor man kan få en pølse og en kop varm chokolade. Hurra.
Preben fra Ikast Camping & Fritid er klar til at tage billeder, når nogen skal videre ned af kælkeruten under ham.
Andre slapper af i bentøjet og får en lille forfriskning. Bemærk den dejlige udsigt.
Rasmus og jeg kører 2 på vores kælk, men her er det en mor med den mindste i en sele om halsen og den yngste foran. Altså
3 på en kælk. Det må jeg sige. Det er bare flot klaret. God ide med hjelm og briller til barnet. Men Rasmus og jeg
fylder noget mere på vores kælk og det er hårdt at bremse den når det går for stærkt nedad.
Endelig når vi bunden efter den lange køretur ned som har været en oplevelse. Det har ikke været muligt for mig at
fotografere og styre kælk samtidigt, men Rasmus har filmet, så der kommer klip i DK4 og på nettet, senere på året.
Vi er landet mange km fra stedet hvor vi fik udleveret vores kælke, så vi skal med en skibus tilbage til startstedet. Så her
er ”rød stue” stillet op ved busstoppestedet.
Vores guide har fortalt at vi skal presse os ind i bussen så alle kommer med og det gør vi. Det bliver lidt hulter til
bulter med de mange mennesker og kælke, men alle kommer med.
Sidst på dagen er vi tilbage på campingpladsen, hvor vi mødes med nogle af de andre der har været på skibakkerne hele dagen.
Og alle trænger lige til at hvile benene.
Kl. 17.00 samles vi ved LMC baren midt på pladsen for at runde dagen af. Vi aftaler bl.a. at vi en af dagene skal mødes i
snebaren kl. 21.00 og sætte levende lys på vores lille snebjerg, for at skabe lidt hygge. Men vi skal huske varmt tøj, for
nogle af aftenerne og nætterne har temperaturen været nede på minus 16 graders frost.
Atter en dejlig dag er slut. I morgen vil jeg lige fortælle lidt om den LMC vintervogn jeg kører i. Og så skal vi også
en tur med toget til Salzburg. Så på gensyn.
