Til Forsiden  

Aabybro Camping & Fritid

Nordkapp 2003

 

Del 1

Del 2

  

 

Nordkapp 2003 - Med Clara & Jan
Del 1

Af Clara & Jan Obbekjer

1. dag d. 11 Juli 2003
Vi starter fra Faurbo fredag d. 11. juli  kl. 12.20. Km. tælleren står på 168114, der er overskyet og en let vind, temperaturen er ca. 20 grader, dejlig vejr til kørsel.

 

 

Hanne ringer, lige da vi køre ud af byen, for at fortælle at de også er på vej. 
Der er til vores overraskelse ikke meget trafik, heller ikke i Helsingør, hvor bedstemor kommer med i bilen.

 


Ingen ventetid ved færgen ca. 5 min inden vi køre om bord på HH Ferryes. som er den billigste overgang med DCU.  650,00 kr. for en returbillet når vi er over 10 m. i længden.
Der er frisklavet kaffe på Hallandsåsen hvor vi møder Hanne og Per.
Hanne oplever at der er nogle, der er mere nysgerrige end andre.

Vi køre videre mod vores natlogi Himle i Himmerriget, her er vi  kl. 16.30 . Der spises aftensmad inde i vognen, da det regner temmelig meget. Og der er aftenhygge hos Hanne og Per, hvor Per fortæller at han har lavet aftale med vejrguderne om, at de får lov til at regne færdig i løbet af natten. Det skal senere vise sig, at han kan noget vi andre ikke kan.

Pladsen er fin til overnatning,  gode toiletforhold med varmt vand. Men vi var meget overrasket over, at der ikke kom flere campister, Da vi gik tur til motorvejen, var der heller ingen der. 
Politiet holdt øje med pladsen i løbet af aftenen, og natten.
Selv om morgenen ca 8.30 var de der igen.

1. dags etape blev på 268 km.

2. dag 12. juli 2003
Afgang fra Himle kl. 8.45, det er lidt blæsende med skyer, men solen skinner ind imellem.

Vi gjorde holdt i Stigscentret i Gøteborg Nord, til orientering så er det kun tankstation og holde plads for især lastbiler. Middagsmaden blev indtaget på Håby Rasteplads, der er 19 grader og lidt overskyet, en god rasteplads under ombygning.

 

 




Mindre handel i Sverige nær Svinesund i stort handelscenter med OBS.

Svinesund blev forceret i løbet af eftermiddagen, her indtog vi kaffen efter en lille spadseretur  til vekselautomaterne og souvenirbutikken, hvor du også kan købe div. souvenir fra Nordkap.
Der var meget vejarbejde omkring Oslo og det gav en del kø, men vi er jo på ferie.

Bompengene omkring Oslo er ikke så galt (Moss 15,- Oslo 15,- Sandmoen 15.- Tornby 20.-) 

 

 

 

 

Vi overnatter på en Rasteplads mellem Edelsvol og Minnesund, Hvilken udsigt ud over søen, i øvrigt også en dejlig plads, her er varmt vand i hanerne på toilettet og pølsevognen lukker først kl. 22.

Dagens etape blev på  457 km. i alt 725 km.


 

3.dagen 13. juli 2003

Der er blå-blå himmel.Vi fortsætter mod nord, og nyder det dejlige vejr som giver en endnu bedre udsigt til naturen.
Frokosten bliver mellem Ringebue og Hundeorp (17,F1) Kaffepausen er en rasteplads med Stadtoiltank (her kan man købe et bad) Reklamefantasien er stor, vi så en trailer hvor kassen var bygget som en færge.

I  Dombås bliver der tanket benzin og isen bliver indtaget med nydelse, det er varmt og dejligt.

I Dovergubbens hal  (21,C1) bliver der set på souvenirs, også det der er af ”kinesisk porcelæn”, men en trold er vel en trold.

Samme sted er der en bro som er bygget af en straffefange, der blev lovet sin frihed når broen var bygget, et flot arbejde.

Det er så varmt at en overnatning på fjeldet vil være dejlig.
Pladsen er fin, selvom toiletterne med varmt vand i hanerne er blevet til skur med hul.

 

 

 

 

 

 


 

Det blev til en lille aftentur ned til søen. Det skal siges at de norske lastbiler køre mest om natten, så der er en del støj. Men nogle går jo i seng for at sove.
Der kommer flere i løbet af aftenen og natten for at raste.                                                               
 

Dagens etape 324 km. i alt 1049 km

 

4. dagen 14. juli 2003
Mandag morgen solen skinner stadig fra en skyfri himmel. Kl. er lidt over 9 og vi er køreklar.
Vi passere Doverfjeldet uden at se moskusokser, men sikke en natur øde, øde, men flot, vi ser det første sne.




Formiddagskaffe  indtages ved Forli (25,A1)Turen gennem Tronheim gik nemt vi kørte faktisk uden om, turen gik gennem et par tunneller inden vi fandt en lille rasteplads, med lidt plads. (27,D2)  Her spiste vi frokost under parasollen, da solen stadig skinner fra en skyfri himmel.

Hanne og bedstemor købte jordbær 30 kr. pr. bakke.
Vi har lidt problemer med at bagfrakørende ikke kan se vores lys på campingvognen p.g.a solen.

Jeg havde udset en campingplads til næste nats overnatning, vi trængte til bad. Men hold jer fra pladser der ikke ligger ned til vand om sommeren. Næsten alle andre pladser er baseret på skisporten om vinteren, så der er ikke den store service på denne årstid.

 

Men campingpladsen ved Gronk. (Per og Hanne har været der før) er en fin plads lige ned til en elv. (også uden vand). Men der er masser af vand i baderummene, så vi får fjernet ”gnuen”. Det var dejligt.





Jordbærrene bliver spist med velbehag. Det var dejligt at slappe af  om aftenen. Vejret var jo stadig utrolig flot.

Dagens etape 390 km. i alt 1439 km.

 

Videre til del 2

Om www.campingferie.dk   -   Neslein Kommunikation ApS © 1996-2012   -   E-mail: info@campingferie.dk