Til Forsiden  

Aabybro Camping & Fritid

Familien Nesleins tur
til Nordkapp (2004)

 

 Del  1 Optakt

 Del  2 København-Oslo

 Del  3 Oslo-Geiranger

 Del  4 Geiranger-Trondheim

 Del  5 Trondheim-Mosjøen

 Del  6 Nogle af Køretøjerne

 Del  7 Mosjøen-Notvannet

 Del  8 Notvannet-Rotsundelv

 Del  9 Rotsundelv-Nordkapp

 Del 10 Nordkapp

 Del 11 Nordkapp-Kautokeino

 Del 12 Kautokeino-Jokkmokk

 Del 13 Jokkmokk-Meselefors

 Del 14 Meselefors-Sveg

 Del 15 Sveg-København

 

 

Familien Nesleins tur til Nordkapp - Del 13


Jokkmokk Camping – Meselefors Camping
Peer Neslein fortæller:

Atter en gang regner det da vi vågner ved halv ottetiden på Jokkmokk Camping, som iøvrigt er en rigtig god og velordnet campingplads.

Jokkmokk ligger i et samisk område i Sverige. Hvert år afholdes et vintermarked den første weekend i februar. Til næste år holdes marked nr. 400 i træk. Utroligt.


Jann og Anne spiser morgenmad i vores Kabe denne morgen. (Så giver de nok en kop kaffe i deres autocamper senere på dagen).




Før jeg kørte hjemmefra, monterede jeg et nyt batteri i min campingvogn, da jeg syntes at det fabriksmonterede på 75 Amp. er lidt for lille. Det nye batteri er et AGM Vision batteri på 100 Amp.
Køge firmaet MPX electra der markedsfører batteriet i Danmark, gennem bl.a. de danske campingforhandlere, fortæller at batteriet ikke kræver hverken udluftning eller en lukket kasse, lige som det kan tåle at ligge på siden, uden at der sker noget. Importøren fortæller ligeledes at batteriet kan tåle en afladning på helt op til 80%.
Yderligere information hos MPX Electra på tlf. 5665 4111.

Som nævnt fra starten af turen, har jeg ikke fået 230 volt på campingpladserne og batteriet og min solcelle har klaret opgaven til UG. Så tak til min solcelle fra www.solvind.dk og selvfølgelig den strøm jeg har ladet når jeg kører om dagen. Det gråvejr vi har haft, giver kun ganske få amp. i timen via solcellen, men til gengæld er det jo lyst stort set hele døgnet her nordpå.
Min Clayton Power inverter fra Multiplex (tlf. 5656 5402) omdanner 12 volt til 230 volt, så jeg altid har adgang til 230 volt og det skal jeg bla. bruge til mit 10” TV fra VisioTech www.visiotech.dk, da jeg ikke har fået bestilt et 12 volt cigartænderstik endnu. Men jeg klarer mig jo også uden.

Så dansk TV på Nordkapp
Mit tv på denne tur er ikke så stort, men til gengæld rigtig godt. 10” er nok hvis man bare skal se lidt nyheder ind i mellem. Jeg glemte i øvrigt at fortælle, at jeg så dansk tv på Nordkapp ved hjælp af mit Viasatkort. Det har skiftet undervejs om jeg kunne bruge mit Canal Digital eller Viasat kort.




Ca. 10 km syd for Jokkmokk kommer vi til Polarcirklen, hvor vi stopper for at tage de traditionelle billeder. Her er det Signe der stiller op ved sin Hyundai og TEC.











Så er det Peer der står foran skiltet med vogntoget i baggrunden.



















Og så fortsætter vi sydpå gennem de store naturområder ned gennem Midtsverige ad vej 45 – ”Inlandsvegen”.


















Vi krydser Pite elven hvor vandet bruser efter den sidste uges regn.














Så er der igen rener på vejen. Lisbeth har travlt med at fotografere dem.









Vi spiser frokost i Kaben – 8 mennesker i rundsidde-gruppen. For enden sidder Lisbeth og jeg på 2 små klapstole. Utroligt – men hyggeligt – at vi kan være der.








Næste stop er ved Stensele kirke som er Sveriges største trækirke. Jeg har været ved der før, hvor den desværre var låst.














Nu er den åben og den er virkelig imponerende flot og stor. Rigtig flot byggeri i træ.













Og så er det tid til eftermiddagskaffen i Jann og Annes Bürstner autocamper.







Vi ender dagen på Meselefors Camping hvor der ikke er mange besøgende. Det regner stadig og i løbet af natten skulle det blive meget værre, så vi dårligt kunne komme ud af campingvognene næste morgen. Men det kan du læse om i morgen.

På gensyn
Signe & Peer Neslein
- og resten af Nordkapp-Teamet

Videre til del 14

Om www.campingferie.dk   -   Neslein Kommunikation ApS © 1996-2012   -   E-mail: info@campingferie.dk