|
Kautokeino – Jokkmokk Camping
Peer Neslein fortæller:
Det har bare regnet de sidste dage og det ser ud til at fortsætte. Men vi kan jo
ikke gøre noget ved det.
Vi sover lidt længere, da det jo blev lidt sent på Nordkapp aftenen /natten før.
Mens
de unge sover endnu længere, kører Lisbeth og jeg til den nærmeste tank for at
købe en ny gas.
Jeg bytter min ene grønne BP gasflaske med en fyldt tilsvarende, men med en grå
top (fra AGA). Ellers er den magen til den danske, og bruger den samme
gasregulator af kliktypen. Jeg betaler 380 norske for gassen (uden flaske).
Tilbage på pladsen er de unge kommet på benene og vi er snart på vej med vores
konvoj med 3 campingvogne og en autocamper.
Efter ca. 80 km forlader vi Norge og kører ind i Finland.

Man skal hele tiden være på vagt, for pludselig kan der komme rener på vejen –
og det gør der!

Ofte vender renerne midt på vejen og løber lidt frem og tilbage.
Min
VDO navigator er stort set værdiløs fra Oslo og nordpå. Her er hvad jeg kan se
på mit kort: Ingenting. VDO har ikke kort der dækker nordpå... endnu? Jeg kan
dog se min hastighed i venstre hjørne, som viser 79 km/t.
Et andet skærmbillede jeg kan bruge er min
geografiske placering med længde/breddegrader, samt vigtigere
endnu, min højde som viser 314 meter over havet. Den skriver jeg er i Norge, men
det er ikke rigtigt. Den viser Norge fordi det var det sidste sted den havde et
vejkort på skærmen.
Men det var lige uden for Oslo, for mange, mange tusinde km siden. Det er for
dårligt at VDO ikke dækker hovedvejene. Det gør Garmin bl.a..
Mens
regnen vælter ned, forlader vi Finland og kører ind i Sveriges nordligste by
Karesuando.
Her skal jeg lige finde skiltet på hovedvejen der viser til Knivfabrikken. Jeg
vil nemlig lige vise resten af familien hvor jeg har været forbi nogle gange og
købt lidt samisk sløjd (og et par knive) med hjem.
Kurt
der ejer og driver Karesuando Knive viser Peer en helt ny model han netop har
fremstillet et par dage før. Og så var Peer helt solgt (og det var kniven i
øvrigt også).
Kurt fortæller at alle der kommer forbi Karesuando er velkomne til at kigge ind
og se hvad han har i samisk sløjd. Se også
www.karesuandokniven.com.

Jann og Peer filmer samisk sløjd hos Karesuando Knive.
Ved
18-tiden kører vi ind på Jokkmokk Camping efter en ny dagsmarch på ca. 400 km.
Og det regner stadig og de lange bukser er for længst kommet frem igen.
På gensyn
Signe & Peer Neslein
Og resten af Nordkapp-teamet
Videre til del 13 |