|
Peer Neslein fortæller:
Vi vågner til solskin i Geiranger og
et krydstogtskib er ankret op i bunden af fjorden.
Jann er i gang med at filme fjorden, skibet og camping-pladsen
Vi forlader campingpladsen og betaler
omkring 175 norske pr. enhed. Få km fra
campingpladsen kører vi op ad Ørnevejen (riksvej 63)
som slynger sig op over Geiranger fjordens nordside gennem 11 hårnålesving.
Næsten oppe på toppen stopper vi ved udsigtspunkt ”Ørnesvingen” for at nyde den
smukke udsigt.
Ørnevejen fører os helt op i skyerne i dag
Her kigger vi ned mod Geiranger, hvor man kan se
krydstogtskibet i bunden af fjorden. Vi står i ca. 400 meters højde over
fjorden.
Her kigger vi ud over fjorden mod ”De 7 søstre” som er et af vandfaldene man kan
se i bagrunden i højre side.
 Vi
fortsætter vores rejse og kommer op på toppen af Ørnevejen, 624 meter over
havet.
Næste stop er ved færgelejet Eidsdal hvor bilfærgen bringer vores konvoy over
til Linge.
Og så er vi på vej mod dagens spændede mål Trollstigen – frygtet af mange
campister.
 På
vej mod Trollstigen kommer vi gennem nogle helt fantastiske landskaber.
Vi nærmer os Trollstigen.
Trollstigen har 11 hårnålesving og starter
i en højde af 850 meter over havet.
Vejen blev bygget i årene 1916-1936.
Problemet med vejen er at den mange steder er så smal, så man ikke kan passere
hinanden. Og med en campingvogn på kan det nemt give problemer.
Men der er anlagt en række mødepladser, hvor man kan vente til de modkørende har
passeret, eller håbe på at de gør det.
Jeg har kørt på vejen før og kom ned med min Kabe uden problemer, lige bortset
fra et enkelt sted hvod det bagerste støtteben skravede på i et hårnålesving.
Jann kørte autocamperen ned uden problemer.
Men hvordan klarede de unge turen ned? Signe med sin TEC og Karina som kun har
haft kørekort i 2 mdr. Hun skulle køre den lille T@B ned, da Rasmus skal filme
og fotografere.
Signe Neslein fortæller:
 Da
vi endelig holder på plateauet og kigger ned over Trollstigen i al sin pragt
bliver Karina og jeg hurtigt enige om, at det vi mindst ønsker er at møde en
turistbus. Men ellers er vi ved godt mod. Ingen af os kører med særlig store
campingvogne og vi har fået øvet vores nedkørsel på vejen mod Geiranger, som vi
passerede tidligere. Vi parkerer vores biler og campingvogne og går ud på
udsigtposten for lige at lure vejen af en ekstra gang. Det er helt fantastisk
med alle de hårnålesving og det er bestemt et smukt landskab.
Da vi skal til at filme får Rasmus den
”geniale” idé at jeg skal sidde på en lille betonafsats mens jeg taler til
kameraet. Det er med skælvende ben at jeg får sat mig og ikke et splitsekund
slipper mine hænder taget i betonen jeg sidder på... jeg ånder lettet op da
Rasmus siger at optagelsen er i kassen. Tilbage til den trygge bil hvor
højdeskrækken ikke melder sig så ofte.
Efter de sidste gode råd fra ”senior-holdet” begiver vi os på vej. Jeg triller
stille og roligt ud og så er jeg på vej ned af Trollstigen med Karina nogle
meter bag mig. Vi kører største delen af
turen i 1. gear og bruger for det meste gearene og motoren til at bremse
vogntoget. Det
fungerer rigtig godt. Jeg vil ærligt indrømme at jeg næsten ikke får set det
smukke landskab der udfolder sig under en. Jeg er alt for optaget af at holde
tungen lige i munden og i øvrigt krydse fingre for ikke at møde den frygtede
turistbus.
Det tager os ca. et kvarter at køre ned ad Trollstigen. Da vi er nede er Karinas
første kommentar, ” var det dét?” Jeg kigger forundret på hende og synes at
det er kanon gået, når man tænker på at det er første gang hun kører med
campingvogn. Jeg synes at det var en udfordrende tur og en oplevelse rigere
sætter vi igen kursen Nordpå.
En stor campinghilsen sendes af
Signe & Peer Neslein
- og resten af Nordkapp-team'et
Videre til del 5
|
