|
Følg Familien Neslein's tur til Nordkapp
Mandag den 21. juni pakker hele familien Neslein deres 3 campingvogne og
kører til Nordkapp.
For Peer Neslein bliver det 7. gang han sætter kursen mod Nordkapp. For hans
kone Lisbeth og (børnene) Signe (24 år) og Rasmus (18) år, bliver det første
gang.
Peer Neslein fortæller:
Jeg var der første gang i 1997 sammen med min bror Jann, som i øvrigt har været
med hver gang. Han er tv-fotograf, og hver gang vi
har
været på Nordkapp har det været i forbindelse med arbejde, hvor hverken vores
koner eller børn har kunnet være med.
Men nu skal de med den lange tur op gennem Norge og hjem gennem Sverige. Jann og
hans kone Anne skal ligeledes med, for selvfølgelig filmer vi samtidigt et
tv-program.
Lisbeth og jeg skal køre i vores Hyundai
Santa Fe, med vores Kabe safir på krogen, mens Signe skal køre i sin nye TEC
Travel King 460 campingvogn, som skal trækkes af hendes nye bil, en Hyundai
Santa Fe Turbo Diesel med automatgear. Hun har solgt sin Hyundai Sports Coupe og
købt en 4-hjulstrækker, som er mere sikker
at
køre i.
”Lillebror” Rasmus skal også køre i en Hyundai Santa Fe, (som vi har lejet af
Bilpavillonen), mens hans campingvogn er Campingferie's lille T@B.
Rasmus skal køre sammen med sin kæreste
Karina, som lige har fået kørekort, så de to unge bliver måske de yngste
campister (begge 18 år) der har været på Nordkapp med deres egen campingvogn
efter bilen.
Jann og Anne skal køre i en Bürstner
autocamper som er lejet til formålet.
2 generationer producerer TV og internet
undervejs
Signe og Rasmus Neslein har gennem det sidste år arbejdet som et lille
tv-hold, hvor Signe er i billedet, mens
Rasmus filmer. Det gør de også på Nordkapp-turen, hvor de producerer deres egen
tv-udsendelse om Nordkapp-turen specielt for unge og børnefamilier. Undervejs
skriver Signe ligeledes dagbøger til hendes portal
www.ungcamping.dk, mens
Rasmus tager digitalbilleder.
Peer fortæller:
Det er da dejligt, at ens børn interesserer sig for det samme som en selv. Min
bror Jann har lært Rasmus hvordan man filmer og redigerer, mens jeg har givet
Signe nogle enkelte gode råd.
Men
Jann og jeg filmer også en ny Nordkapp tv-udsendelse, hvor vi selvfølgelig
lægger vægt på de ting der interesserer vores
aldersgruppe. Vi har besluttet at vores
TV-udsendelse skal produceres med surround
sound og det er selvfølgelig en stor udfordring. Ideen er at tv-udsendelsen også
skal udkomme på DVD, som man kan købe senere på året.
Men det bedste ved turen er, at vores koner også er med ”på arbejde”.
Det bliver da dejligt at køre op gennem Norge med Lisbeth på passagersædet og
”børnene” i hver deres bil og campingvogn bag efter. Jeg glæder mig til at vise
dem de nordiske lande og ikke mindst ødemarken, samerne, renerne, midnatssolen –
kort sagt al naturen, som jeg holder utroligt meget af, slutter Peer Neslein.
Peer og Signe lover at skrive dagbøger og tage masser af digitalbilleder, så du
kan følge turen her på www.campingferie.dk og
www.ungcamping.dk.
Videre til del 2
|