|
|
|
Peer Neslein fortæller:
Som nævnt flere gange i forbindelse med Kabe Winter Challenge, kører jeg i en Ssangyong Rexton II
Camper, som er min egen bil. Der er således ikke tale om nogen bil jeg har lånt af importøren, forhandleren, eller fået til en speciel
pris. Bilen er købt hos Bilpavillonen i Brøndby, hvor jeg har købt mine sidste biler. Man kan sige at jeg var heldig da Bilpavillonen
foruden at handle med Hyundai, også pludselig blev forhandler af Ssangyong, som jeg ikke kender særligt meget til.
Men det der
lokkede mig var at bilen virkede meget mere moderne end min Hyundai Terracan, som jo var en solid 4-hjulstrækker. Men den nye Rexton
II virkede smart og så kunne den trække op til 3200 kg. Modellen jeg så på var en camper-model og jeg havde besluttet at nu skulle
min bil være hvid. Skæbnen ville at Bilpavillonen havde bestilt en hvid Camper, så den blev hurtigt hentet hjem og jeg faldt for
den med det samme. Prisen på denne Camper-model var ”rimelig”, og handlen skete i de dage, hvor reglerne om disse Camper-modeller
blev ændret.
Ssangyong er fra Korea opbygget mere eller mindre omkring Mercedes, som man ligeledes har lånt gearkassen fra som er
fuldautomatisk med 6-trin. Motoren er vist en kopi af Mercedes.
Bilen har omkring 186 HK og det giver et drejningsmoment på 402 NM.
Det er meget.
Og så har bilen 4-hjulstræk, eller permanent all-wheel drive, idet du ikke kan slå hverken 4-hjulstræk til eller fra.
Det finder bilens automatik selv ud af.
Inden turen til Norge var jeg på et kursus med min bil, hvor jeg lærte den at kende.
Det kan du læse mere om, her (PDF).
Afsted til Norge
Det var med spænding at jeg kørte i land i Norge med en Kabe Royal 720 TDL på 1600 kg egenvægt og 2000 kg
totalvægt på krogen. Og så var vi 3 personer i bilen samt TV-udstyr.
Lad os springe direkte op i sneen, da det er her bilen skal
vise sit værd.
Vi prøvede nogle gange at stoppe på en glat og snebelagt landevej med en god stigning, for at prøve hvordan bilen
ville klare dette.
Det eneste jeg kan stille på i bilen er en knap hvor der står Winter. Så den havde jeg slået til. Umiddelbart
kan jeg på instrumentbrættet konstatere at bilen starter i 2. gear i stedte for 1. gear. Det kan jo også være helt ok, da hjulene så
ikke spinder så let.
Men nu holdt vi på en glat landevej, hvor jeg forsigtigt trådte på speederen - men intet skete. Jeg slap
speederen og tjekkede lige at bilen faktisk stod i D (drive) på gearvælgeren, til det fuldautomatiske gear.
Så jeg prøvede igen
og ganske forsigtigt satte bilen i gang.
At den ikke lige kørte med det samme, skyldes at bilens ESP system ligge tjekker hvilke
af de 4 hjuls der har fast underlag, så den kan overføre momentet til de hjul, der har bedst fat. Det er jo egentlig også ideen med
Esp. Bilen satte i gang og vi fortsatte turen.
Det er i øvrigt muligt at slå ESP fra, men jeg valgte at lade bilen bruge den
nyeste elektronik.
Bambi på glatis
Som du kan læse i selve rejsereportagen fra turen, kom vi ud på nogle ekstremt
isglatte veje, som nærmest var isslag.
Og på dette underlag af is, arbejdede vores ESP jævnligt med at finde ud af hvilke hjul der
skulle overføres kraft til, samt sikre at bilen kørte i den retning jeg styrede. En af fordelene ved ESP er, at du ikke skal styre
kontra, hvis bilen skrider ud, idet ESP’en retter bilen op. Det skal man lige vende sigt til. Det kan derfor anbefales at du afprøver
din bil på et køreteknisk anlæg med glatbane, hvor du kan prøve dette.
Selv om vognen er udstyret med automatgear er det muligt at
skifte manuelt og det kan enten ske fra gearstangen eller gearknapper i rattet, hvilket er en fordel, så man ikke behøver slippe rattet
for at skifte gear.
Det er en fordel at kunne bruge gearet til at bremse med, ved at geare ned, eller fastholde bilen i et lavt
gear, hvis det går ned af. Specielt som her i de norske fjelde, kan det anbefales at bremse med gear’ne. Men pas på. Det skal gøres
med stor forsigtighed, så vogntoget ikke skrider ud.
Det kan ligeledes være rart at holde bilen i et gear når det går op, så den
ikke skifter til et for højt gear, eller måske står og skifter mellem 2 gear. Jeg brugte kun det manuelle gear få gange på vej ned ad
isglatte veje, for at bremse farten og undgå at bremse. Ellers klarede bilen resten.
Konklusion
Mads, Rasmus og undertegnede der var på turen sammen til Norge, var alle enige om at bilen afgjort levede op til
vores forventninger. Det er en bil med en meget kraftig motor med masser af power og så er bilen behagelig at køre i, også selv om
den har 2 tons campingvogn på krogen. Vi har ikke målt brændstofforbruget på denne tur, men jeg gætter på at det ligger på omkring
8 km/l, men jeg skal nok kigge nærmere på det, når vi igen er på farten.
I forhold til min tidligere Hyundai Terracan, der var ældre
teknologi, er denne Rexton mere som at køre i en ganske almindelig personbil.
Det eneste ekstraudstyr jeg har investeret i, er en
Webasto motorvarmer, som i løbet af ca. 30 min varmer bilens motor og kabine op, så den er varm når man sætter sig ind for at starte
og køre. Det er ganske godt for både motoren og ikke mindst føreren. Jeg tror at begge dele holder meget længere på denne måde.
Motorvarmeren er udstyret med en trådløs fjernbetjening, som rækker op til 1 km. Så en halv time før afgang trykker jeg bare på
fjernbetjeningen og så er bilen klar til afgang 30 min. senere. Man kan også sætte en tid ind, ikke hvor den skal starte varmeren, men
den tid du gerne vil køre med bilen. Så tjekker varmeren selv hvor koldt det er, samt hvor lang tid den skal varme op. Så
starttidspunktet finder den selv frem til. Bare den ved hvornår du vil køre. Det er smart.
|
