Peer Neslein fortæller: Selv om vi har kigget efter snekæder på de få tankstationer vi har passeret på vejen, er det desværre
ikke lykkedes at finde snekæder vi kan bruge, men nu er vi nået til udkanten af Rjukan, hvor vejene er blevet lidt bedre. Vi vælger at
tage en pause, for at prøve om vi kan se tingene lidt fra oven. Og så er en kabelbane et ganske godt forslag.
Vi er i 403 meter over havet som det fremgår på bygningen.
Banen er en gammel sag, som nærmer sig de 80 år.
Der er 2 vogne, en oppe på toppen og denne nede hvor banen starter. Der er ingen mennesker lige bortset fra vognføreren, som lige skal
slå strømmen til inde i huset, så vi kan komme afsted.
Vi betaler 80 norske for en returbillet (pr. Person) og på vej op filmer Rasmus udsigten, i den gamle kabinevogn.
Vi kan svagt skimte Rjukan mens vi er på vej op i skyerne, som forhåbentlig kun er et tyndt skylag.
Mens tågen omslutter vognen, fortæller vognføreren om ,hvor stor betydning kabelbanen har haft og stadig har for byen. Vi får at vide at
banen ender i Gvepseborg som ligger 886 meter over havet. Banens længde er 951 meter. Stigningen er 35% og hastigheden vi kører med er
4 meter i sekundet. Turen fra bund til top tager 4 min. 42 sekunder.
Den kvikke læser kan måske huske at jeg har været her før, men jeg synes det er et hyggeligt sted.
Vognføreren siger at vi bare kan kigge os omkring, da han vil vente på os, da der ikke er andre kunder lige nu. Han tilbyder at vise
os rundt og det siger vi ja tak til.
Først skal vi lige kigge ned mod Rjukan som ligger under skyerne i bunden af dalen, mens toppen på Gausta er forsvundet i skyerne på
toppen. Historien om banen er ,at Rjukan p.g.a. sin placering i bunden af dalen kun har sol 6 måneder om året. Så byens største
arbejdsplads Norsk Hydro besluttede at bygge kabelbanen, så byens beboerer og de mange mearbejdere kunne komme op på toppen og få sol
og frisk luft.
Her er et gammelt billede fra toppen hvor vi står nu. Billedet viser hvordan byens indbyggere hygger sig på toppen ved Gvepseborg.
Der bliver også låst op til det lille museum, der i billeder viser hvordan banen blev bygget, anvendt af tyskerne under krigen, til at
transportere biler og kanoner til toppen, hvor kanonstillinger skulle forsvare tungvandssfabrikken, samt de andre fabrikker i byen.
Vi kommer også op til en lille terrasse oven på kabelbanen, hvor vi får fortalt hvad vi kan se i de forskellige retninger.
Her kigger vi mod øst mod Rjukan og Gausta. Vores plan er at køre op ad vejen forbi Gausta, hvis den er åben, med mindre vi beslutter
at vi har fået ”Challenge” (udfordringer) nok. Men det finder vi ud af en af dagene.
Her kigger vi mod vest hvor vi er kommet fra og hvor tungtvandsfabrikken ligger.
Tilbage ved kabinen kigger vi lige ned i skyerne som vi skal igennem for at komme tilbage til vores vogntog, så vi kan fortsætte
vores rejse.
På gensyn Mads, Rasmus og Peer Kabe Winter Challenge
