Peer Neslein fortæller: Vi er på vej igennem Telemarken og nærmer os Hardangervidda og vi er heldige med vejret lige i øjeblikket.
Flere steder kører vi langs vandet og nogle steder er der is på, mens der andre steder er åbent vand.
Undervejs stopper vi flere gange for at tage billeder, da det er en rigtig dejlig dag. Her har Mads lige været ude og tjekke hvor glat der er. Og det er der; meget glat.
Der er ikke så meget trafik på vej 134 som vi kører på, men det er tung trafik, i form af store lastvogntog som vi synes kører frisk til. Vi holder os godt ude i vejsiden,
og lader dem slippe forbi, når vi ser dem komme i bakspejlet. Vi kører faktisk ikke stærkere end ca. 40-50 km/t på de isglatte og snedækkede veje.
Pludselig er der politikontrol på vejen og vi bliver vinket ind til siden. Den kvindelige betjent vil se kørekort og papirer på bil og campingvogn. Og så vil hun tjekke vores
dæk for at se om vi har vinterdæk på. Hun fortæller at lastbilerne skal køre med snekæder, da vejen længere fremme bliver dårligere end her, hvor vi synes den er slem nok.
Da vores bil er under 3500kg er der ikke krav om snekæder, men hun anbefaler at vi altid har snekæder med, da selv en 4-hjulstrækker kan komme i problemer.
Vi fortsætter igennem det hvide landskab hvor vi kører meget langsomt når der går opad eller nedad.
Vi trækker godt ud til siden når vi møder de store lastvognstog som tordner forbi.
Et lille godt råd er at du ikke fylder din dieseltank hjemmefra når du skal til f.eks Norge. Vi fylder op på en norsk tankstation og sikrer på den måde at den diesel vi får på
er tilpasset de ofte koldere kuldegrader. Prisen er i øvrigt stort set den samme som hjemme.
Vores termometer i bilen fortæller at det er -10 graders frost uden for og det kan vi sagtens mærke når vi stopper og fotograferer.
Fjeldene vi ser i baggrunden er det området vi regner med at overnatte i, nemlig omkring Haukeliseter i ca. 1.000 metes højde over havet.
Oppe på fjeldet er Rasmus gået i forvejen for at filme os komme kørende. Bemærk de høje vejmarkeringer i vejsiderne, som sneplovene kører efter, når sneen ligger meter høj.
De smukke typiske norske huse ligger på Haukeliseteren, hvor vi vil finde et sted at holde midt ude i naturen. Der er dog ingen pladser lige i nærheden af disse huse.
Omkring klokken halv fire begynder dagslyset at forsvinder meget hurtigt og vi er heldige at finde et sted, hvor vi vil holde med vores vogntog, midt ude i ødemarken i 1.000 metes højde.
Og så er det tid til at lave dagbog og spare på lyset så campingvognens batteri ikke bruger for meget strøm. Alde varmeanlægget skal nemlige have minimum 10,4 volt for at kunne starte
og det skal det kunne, det er nemlig blevet rigtigt koldt samt begyndt at sne.